Bliv uddannelseschef for fremtidens grønne uddannelser på Kold College

dato

Vil du være med til at sætte retningen for de grønne uddannelser på Kold?
Ungdomsuddannelserne står over for en spændende udvikling i de kommende år, hvor de lokale uddannelseslandskaber etableres. For at lykkes med dette, søger vi en uddannelseschef, der både kan sikre en stærk drift og drive de grønne uddannelser ind i fremtiden.

Vi tilbyder uddannelser inden for:

  • Grundforløb: Dyrepasser samt Skov- og naturtekniker
  • Hovedforløb: Landmand, Gartner og Anlægsgartner

Som uddannelseschef bliver du helt central i at sikre kvalitet, udvikling og stærke relationer til brancherne.

Dine vigtigste opgaver

  • Sikre en stabil drift og høj kvalitet i uddannelserne
  • Sætte strategisk retning for de grønne uddannelser
  • Styrke samarbejdet med brancher og eksterne partnere
  • Udvikle nye initiativer og følge dem helt til dørs
  • Skabe trivsel og motivation hos medarbejderne gennem nærværende personaleledelse
  • Bidrage aktivt til ledelsesopgaver på tværs af Kold College

Vi forventer, at du

  • er målrettet, handlekraftig og samtidig samarbejdsorienteret
  • har et tydeligt overblik, arbejder struktureret og er optaget af høj kvalitet
  • er udviklingsorienteret og motiveret for at skabe forbedringer
  • har et kommercielt og internationalt mindset
  • forstår digitaliseringens muligheder og har blik for bæredygtighedens betydning
  • er god til at engagere både medarbejdere og samarbejdspartnere
  • trives med administrative opgaver
  • kommunikerer flydende på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt

Det er en fordel, hvis du har kendskab til erhvervsuddannelserne og gerne det grønne område. Kommer du med grøn baggrund, bliver vi ekstra glade – findes du mon?

Vi tilbyder dig

  • En plads i den øverste ledergruppe på Kold
  • Indgåelse i et stærkt team med en anden uddannelseschef på området
  • Et miljø med høj faglighed, stærkt sammenhold og stor udviklingsvilje
  • Mulighed for undervisning, hvis relevant
  • En central rolle i en organisation i bevægelse og vækst

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling uden højeste arbejdstid. Løn og pension (18,97%) følger Cirkulære om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område af 28. juni 2019.

Lønnen fastsættes individuelt, men vil som minimum svare til lønramme 35 i henhold til den nye cheflønsaftale. Der vil være mulighed for kvalifikationstillæg og resultatløn.

Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale.

Er du interesseret?

Send din ansøgning med relevante eksamensbeviser senest den 15. februar 2026 via skolens hjemmeside.

Vi afholder løbende samtaler:

  • Uge 8: 1. samtalerunde
  • Uge 9: 2. samtalerunde

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte Direktør Gittebargholt på giba@koldcollege.dk eller på telefon 4052 0675

Om Kold College

Kold College er på en vækstrejse, hvor vi arbejder målrettet på at øge vores synlighed og vise de mange karriereveje inden for uddannelserne fra jord til bord. Vi er ca. 135 medarbejdere og har årligt omkring 4000 elever, kursister og studerende inden for jordbrug, fødevarer, proces og naturvidenskab. Vores kultur er præget af stærkt sammenhold, høj faglighed og viljen til at ville.

Kold College opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund eller tilhørsforhold til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kold College, Landbrugsvej, 5260 Odense S

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4a9e868c-b6bb-47e5-89fb-b15a3aebc6d9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet