Bliv timelærer og form fremtidens friluftsvejledere i Odense

dato

Naturen er mere end en kulisse. Den er et læringsrum, et mødested og en kilde til udvikling. På Akademiuddannelsen i Friluftsvejledning uddanner vi professionelle, der arbejder med mennesker i og gennem naturen. Nu søger vi timelærere, som vil være med til at forme fremtidens friluftsvejledere.

Vi leder efter engagerede undervisere, der kan bidrage med faglig indsigt, praksiserfaring og lysten til at skabe meningsfulde læringsoplevelser. Som timelærer bliver du en del af et fagligt miljø, hvor teori, refleksion og oplevelsesbaseret læring går hånd i hånd.

Dine opgaver vil omfatte undervisning, vejledning og eksamination af studerende på Akademiuddannelsen i Friluftsvejledning.

Læs mere om uddannelsen her:

Akademiuddannelsen i Friluftsvejledning

Hvem er du?

Du har stærke faglige kompetencer inden for friluftsliv, naturvejledning, outdoor-pædagogik eller beslægtede områder, og du motiveres af at dele din viden med andre.

Du forstår, hvordan læring kan opstå omkring bålet, på vandreturen, i kanoen eller gennem naturbaserede aktiviteter. Samtidig kan du sætte ord på erfaringerne og koble dem til faglig teori og refleksion.

Vi forestiller os, at du:

  • har undervisningserfaring og evner at skabe engagerende læringsforløb
  • har praktisk erfaring med friluftsliv, naturformidling eller vejledning i naturen
  • kan kombinere faglighed, didaktik og praksis på en inspirerende måde
  • trives med at facilitere læringsprocesser, hvor deltagerne aktivt bringer egne erfaringer i spil
  • har blik for sikkerhed, ansvarlighed og bæredygtig brug af naturen
  • har relevante uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau.

Arbejdssted

Undervisningen foregår primært på vores lokationer i Odense. Derudover må du forvente undervisning i forskellige natur- og friluftsmiljøer afhængigt af modulernes indhold og tilrettelæggelse.

Ansættelse

Ansættelsen som timelærer på Akademiuddannelsen Friluftsvejledning forudsætter kvalifikationer på bachelorniveau samt praksiserfaring opnået gennem ansættelse inden for området.

Opgaverne afhænger hvert semester af antallet af tilmeldinger. Dit samlede timeforbrug vil typisk ligge på 300-500 timer om året. Da undervisningen foregår på en deltidsuddannelse, skal du være indstillet på, at timerne planlægges over hele hverdage.

Det konkrete antal timer samt opgaver aftales før hvert semester.

Ansættelsen er tidsbegrænset i op til 3 år og sker i henhold til Cirkulære om overenskomst for eksterne lektorer og timelærere ved professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, erhvervsakademiker og maritime uddannelsesinstitutioner m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet (Akademikernes forhandlingsområde) eller Cirkulære om overenskomst for eksterne lektorer og timelærere ved professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og erhvervsakademiker m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Dit primære arbejdssted vil være UCL, Niels Bohrs Alle 1, 5230 Odense M. Arbejdsstedet kan dog variere, da vi varetager opgaver i hele UCL's dækningsområde i Region Syddanmark samt på UCL's øvrige matrikler, herunder på Boulevarden i Vejle.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Jesper Ussing Hjort på mail jehj@ucl.dk og telefon 40 19 96 75

Vi holder samtaler i uge 41.

Ansøgning

Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og erfaring samt andre relevante bilag senest fredag den 25. september 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Seebladsgade, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-10-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/02485280-18a9-4992-8ada-dfcde0b7f80e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler