Vi søger to sygeplejersker til Urinvejskirurgisk Afdeling L, OUH
- Den ene stilling som klinisk vejleder Kunne du tænke dig at blive en del af et spændende speciale med mange muligheder for at udvikle dig inden for urinvejskirurgien? samt være en del af vores fantastiske team med synlige karriereveje? – så har du muligheden nu!
Stillingen er i vores sengeafsnit L1 med mulighed for på sigt at være med 1/3 ansættelse i vores ambulatorier enten i Odense eller Svendborg. Trives du med et stort patientflow, er du god til at tilpasse sygeplejen til den enkelte patient, og er du en god holdspiller? Så kan du blive en del af holdet på Urinvejskirurgisk Afdeling L.
Din intro starter i sengeafsnittet, afhængig af den erfaring du kommer med, dette så du oplever at være godt lært op i sygeplejen her. Efterfølgende aftales din videre karrierevej med mulighed for, at du kan fordybe dig i sygeplejen i sengeafsnittet eller i en fællesstilling, hvor du også er en del af sygeplejen i ambulatorieområdet.
Muligheder for stilling lige nu er:
En hel stilling i Sengeafsnit L1 med mulighed for hver 4. weekend.
En fælles stilling hvor du er i Ambulatoriet Svendborg og i Sengeafsnit L1 med mulighed for hver 4. weekend. I ambulatorium Svendborg, gerne interesse for at blive en del af sexologisk klinik.
Vi tilbyder et godt og struktureret oplærings- og introduktionsprogram ud fra kompetencekort i Myskills*, så du kommer omkring alle områder i din oplæringsperiode, og dette følges op til samtaler og i samarbejde med dine mentorer og afdelingens oplæringsansvarlige sygeplejersker.
Vi ønsker dig som
Har erfaring med kirurgisk sygepleje eller urologisk sygepleje. Dette vil være en fordel, men ikke en forudsætning for at komme i betragtning.
Anvender det kliniske blik og er god til at tage klinisk lederskab.
Vægter faglig sparring og tager ansvar for praksisfællesskabet – en holdspiller.
Bidrager til forbedrings- og udviklingstiltag.
Trives med stort patientflow og en uforudsigelig hverdag.
Kan tilpasse sygeplejen til den enkelte patient, og arbejder patient- og pårørendeinddragende.
Er opmærksom på egen betydning for arbejds- og læringsmiljø.
Til stillingen som klinisk vejleder forventer vi, at du
Motiveres af at uddanne og kompetenceudvikle de uddannelsessøgende i klinisk praksis.
Indgår i et samarbejde med de øvrige kliniske vejledere, oplæringsansvarlige og uddannelseskoordinator og bidrager med at skabe gode uddannelsesforløb for de uddannelsessøgende.
Har en anerkendende tilgang til de studerende.
Har en 1/6 diplom i vejledning eller lignende.
Har blik for det gode læringsmiljø, der bidrager til den enkelte studerendes læringsproces og ligeledes involverer dine kolleger i at tage del i at støtte og udvikle de studerende.
Har en ambition om at udvikle vores lærings- og udviklingsmiljø, så vi fortsat er et godt uddannelsessted, hvor de studerende oplever sig som en del af arbejdsfællesskabet.
Er struktureret i din måde at tilgå de obligatoriske vejledningsopgaver og er god til at planlægge din tid og overholde deadlines.
Det kan du glæde dig til
En hverdag der byder på masser af sygepleje.
Åbenhed, dialog, anerkendelse, uddelegering og psykologisk tryghed.
Et godt læringsmiljø, hvor introduktionen planlægges individuelt ift. dine kompetencer.
Engagerede og kompetente kolleger, der prioriterer vidensdeling og udvikling højt i godt humør.
Stor medindflydelse på din arbejdsplan.
Et aktivt læringsmiljø med mange tiltag og undervisning, og med mulighed for forskellige karriereveje i afdelingen.
Du kan læse mere om vores karriereveje og kliniske stillinger i vores karrierekatalog her.
Hvem er Urinvejskirurgisk Afdeling L?
Vi er en højt specialiseret afdeling med pleje og behandling af elektive og akutte urologiske patienter med maligne og benigne sygdomme inden for nyrer, urinleder, blære, urinrør og prostata. Vi behandler alle typer af vandladningsforstyrrelser hos mænd og kvinder samt sten i urinveje – specialet urologi, spænder fra vandladningslidelser til terminale forløb.
I afdelingen er der et højt patientflow med mange korte forløb med ofte selvhjulpne patienter, men også patienter der er indlagt i længere tid, hvor man får mulighed for at fordybe sig i den grundlæggende og specialiserede sygepleje hos den enkelte patient.
Udover sengeafdelingen, er der i afdelingen ambulatorie i både Odense og Svendborg samt et operationsafsnit i Odense og en forskningsenhed.
Vi prioriterer udvikling og et godt tværfagligt læringsmiljø højt og har stort fokus på sygeplejen. Vi har specialiserede urologiske områder for at sikre vores patienter gode patientforløb, og de daglige opgaver omkring den urologiske pleje og behandling foregår i et tæt tværfagligt samarbejde.
Vi har stort fokus på et godt arbejdsfællesskab, nærværende ledelse, en god omgangstone og inddragelse, da din og dine kollegaers trivsel er vigtig for os.
I afdelingen er der hver uge uddannelsestilbud, som du kan deltage i som tavlemøder, onsdagsundervisning og 10 faglige minutter.
Det praktiske
Ansøgningsfrist: 25. april 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og sundhedskartellet.
Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på 3 måneder.
Yderligere oplysninger
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakt oversygeplejerske Lene Graversen (L1 Sengeafsnit) tlf. 2323 3720 eller oversygeplejerske Helle Haugaard (ambulatorieområdet) tlf. 2134 5840.
Læs mere om os på http://www.ouh.dk.
*Myskills er en del af MyMedCards som er en elektronisk platform, hvor vi beskriver dit introduktionsforløb. Her finder du information om afdelingen samt kompetencekort og tjeklister der hjælper med at strukturer dit introduktionsforløb i samarbejde med dine mentorer.
Søger du en evalueringsstilling?
Skal du sende din ansøgning via: Søg evalueringsansættelse som sygeplejerske.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/75885e10-0542-4926-91fb-4dc8ba72b77b