Bliv sygeplejerske i kardiologisk laboratorium på OUH med specialiseringsmuligheder

dato

Vi udvider hele tiden vores kapacitet og Kardiologisk Laboratorium søger nye kolleger.

Sygeplejersker søges per 1. november 2026 eller snarest muligt til Kardiologisk Laboratorium, Hjertemedicinsk Afdeling B, OUH.

Stillingen omfatter en ugentlig arbejdstid på 37 timer/uge. Vi har tilkaldevagter fra egen bolig efter kl. 16.30 med vagthold bestående af 3 sygeplejersker.

PRIMÆR OPGAVER
De primære arbejdsopgaver i kardiologisk laboratorium:

  • Assistere til de forskellige undersøgelser og behandlinger.
  • Målrettet information og vejledning til patienter og deres pårørende.
  • Klargøring af patienter før undersøgelse/behandling.
  • Observation, pleje og behandling af patienter under undersøgelse/behandling.
  • Observation og pleje af patienter efter undersøgelse/behandling.
OM DIG
Din profil:

  • Du er en god kollega med sunde værdier.
  • Du er passioneret og har flair for korttidssygepleje med mange kontakter.
  • Du har lyst til at fordybe og specialisere dig inden for den kardiologiske sygepleje.
  • Du har flair og interesse for teknisk udstyr.
  • Du evner at tænke sygeplejen ind i en højteknologisk hverdag.
  • Du evner at skabe god kontakt til patienter og deres pårørende.
  • Du er god til at bevare roen og overblikket i akutte situationer.
  • Du er god til at arbejde struktureret og evner at planlægge næste step i din sygepleje.
  • Du har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til et forpligtende arbejdsfællesskab.
  • Du er motiveret for at arbejde med sygeplejestuderende.
  • Du kan rumme et højt patientflow i en omskiftelig hverdag.
HVEM ER VI OG HVAD BLIVER DU EN DEL AF?

Om kardiologisk laboratorium
Vi har 7 interventionsstuer og 23 daghospitalssenge.
Personalegruppen - Vi er en imødekommende personalegruppe, der er bredt repræsenteret i forhold til erfaringsgrundlaget. Vi er gode kolleger med et stærkt sammenhold. Vi hjælper og passer på hinanden både fagligt og socialt, hvilket også gælder tværfagligt. Vi arbejder ud fra en livsfasepolitik, der sigter mod at tage hensyn til den enkelte medarbejder, så der skabes størst mulig harmoni imel-lem arbejdsliv og privatliv.
Kardiologisk Laboratorium - er et selvstændigt undersøgelses- og behandlingsafsnit tilhørerende Hjertemedicinsk Afdeling B, som foretager flere forskellige invasive undersøgelser og behandlinger.
Vi har desuden et daghospital, der dagligt varetager plejen før og efter undersøgelse/behandling af vores hjertepatienter.
Vi har desuden en PACE-klinik tilknyttet. (Arbejdet i klinikken er ikke omfattet i denne stilling).
Alle enheder sikrer naturlige overgange i patientforløbene.
Vores hverdag i Kardiologisk Laboratorium er spændende og præget af mange varierende opga-ver, som stiller krav om at kunne skifte fra det rolige planlagte til det akutte forløb. Sygeplejen er kendetegnet ved det korte patientforløb, hvilket stiller krav til dine kommunikationsevner samt dine evner til at inddrage patienten og dennes pårørende.
Vi modtager akutte patienter fra hele Region Syddanmark døgnet rundt, som kommer direkte fra ambulancen eller med helikopteren.
Vi har etablerede teams, opdelt efter behandling/undersøgelse, og du vil efter oplæring blive tildelt et team, hvor du får mulighed for at sætte dit præg og specialisere dig yderligere.

Hjertemedicinsk Afdeling B’s team af (240) specialister undersøger, diagnosticerer og behandler år-ligt mere end 30.000 patienter med alle former for hjertesygdomme. Afdelingen har både lokal-, regional- og landsdelsfunktion og er gatekeeper til behandling på Rigshospitalet og Aarhus Universitets-hospital.

Vores kerneopgave er patienter og pårørende. Vi brænder for at levere så god en udredning eller be-handling som overhovedet muligt. For at understøtte kerneopgaven bruger vi meget tid på at udvikle og forske samtidig med, at vi stræber efter at være en rigtig god arbejdsplads for vores mange dygtige medarbejdere.

VI TILBYDER

  • Et højt specialiseret speciale med udviklingsmuligheder.
  • Vi har et oplæringsprogram der tager hånd om dig – Hvad enten du er nyuddannet eller erfaren, har vi tilpasset oplæringsprogrammet til netop dine kompetencer.
  • At der sættes tid af til oplæring, og det bliver prioriteret med tilknyttede oplæringsansvarlige.
  • Deltagelse i afdeling B´s formaliserede uddannelsesprogram, som også indbefatter en diplomuddannelse for sygeplejersker.
  • Stolte, engagerede og fagligt kompetente kolleger.
  • Indflydelse på egen arbejdstid (vi bruger HosInfo).
  • Faglig sparring med sygeplejekolleger og læger i det daglige arbejde.
  • Et tæt tværfagligt samarbejde på tværs af flere specialer.
  • En afdeling der konstant har fokus på at forbedre patientforløbene.
YDERLIGERE INFORMATION
Vi forventer, at den samlede oplæringstid er på ca. 1 år, afhængig af dine kompetencer og færdighe-der, inden du selvstændigt kan indgå i vagtteamet.
Arbejdstiden på undersøgelsesstuerne er fra kl. 7.45-16.00 alle hverdage undtaget fredag, hvor den hedder 15.30.
Arbejdstiden i dagafsnittet er fra kl. 7.30-20.00 alle hverdage.
Døgnvagterne er placeret i forlængelse af en dagvagt og slutter den efterfølgende dag
kl. 7.45.
Du kan forvente ca. 4 rådighedsvagter på 8 uger i hverdagene.
Du kan forvente at have en rådighedsvagt ca. hver 4. weekend bestående enten af en lørdag eller en søndag. Herudover har du mellem 2 og 4 20-vagter i vores dagafsnit på 8 uger.

Du kan læse mere på www.ouh.dk/afdb.

For yderligere informationer, eller hvis du har mod på en følgedag, er du er velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske Christina Offersøy på 2023 1044 eller mail: Christina.offersoey@rsyd.dk

Ansøgningsfristen er 23.9.26. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 28.9.26.
Jeg ser meget frem til at modtage netop din personlige ansøgning.
Stillingen er til besættelse 1.11.2026

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for den ansøgte stilling.

Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i sundhedskartellet - overenskomst 32.17.1. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Startløn for stillinger i Region Syddanmark

Bemærk, at denne stilling er en ordinær stilling, og ikke en evalueringsstilling. Ønsker du at komme i betragtning til en evalueringsansættelse som sygeplejerske, kan du tilmelde dig Region Syddanmarks jobbank.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde aftenarbejde weekendarbejde

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8f2c04e8-71fd-4761-b033-95afc7e09225

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet