Er du en erfaren sundhedsprofessionel med en baggrund som ergo- eller fysioterapeut, og vil du være med til at uddanne fremtidens velfærdsmedarbejdere? Kan du omsætte din faglige viden og praktiske erfaring til engagerende undervisning på tværs af målgrupper og uddannelsesniveauer? Så er du måske den underviser, vi leder efter til en stilling på social- og sundhedsassistentuddannelsen.
Vi leder efter en underviser med en baggrund som ergo- eller fysioterapeut, der vil være med til at uddanne elever på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Her har du fokus på at klæde dem på til et arbejdsliv, hvor der er brug for deres stærke faglighed og kompetencer. Du formår at trække på din egen viden fra praksis og skabe en rød tråd mellem teorien og den virkelighed, eleverne vil opleve i deres oplæring. På Social- og Sundhedsskolen Fyn har vi tilpasset vores uddannelsesforløb, så du som sundhedsfaglig underviser følger dine hold gennem deres uddannelse fra grundforløb og op gennem hovedforløbet. Det betyder, du får en stærkere relation til dine elever, men det stiller også krav til din undervisning, som du kontinuerligt skal tilpasse til det sted, eleverne er i deres uddannelsesforløb.
Som vores nye kollega får du også underviseropgaver på skolens videreuddannelsesområde. Her møder du deltagere, der ønsker at bygge ovenpå erfaring og kompetencer, og du skal derfor møde dem i øjenhøjde med undervisning, der passer til deres arbejdsliv.
Vores nye kollega skal have rigelig nysgerrighed og lyst til at indgå aktivt i vores læringsfællesskaber og mod på at samarbejde på tværs af fagligheder og uddannelser.
På Social- og Sundhedsskolen Fyn går vi op i, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og vi stræber efter at være modige sammen, fordi vi tror på, at vi altid - ALTID - kan blive bedre. Vi går nye veje og afprøver nye metoder for at få flere til at vælge vores uddannelser og gennemføre. Vi fokuserer på udvikling og kvalitetssikring i tæt samarbejde med hinanden på tværs af skolens tre afdelinger i Odense, Svendborg og Middelfart.
Vi forventer, at du:
- er uddannet ergoterapeut eller fysioterapeut
- har minimum 5 års relevant erhvervserfaring inden for den primære og/eller sekundære sundhedssektor og/eller psykiatrien
- vægter elevernes trivsel højt, og at du selv trives i mødet med eleverne
- kan undervise praksisnært og med inddragelse af egne og elevernes erfaringer fra praksis
- er klar til at udvikle din undervisningspraksis som en aktiv og opsøgende del af et professionelt læringsfællesskab
- vægter formativ feedback - eller vil lære det, er risikovillig og søger feedback og sparring hos kolleger og ledelse med henblik på at bidrage målrettet til at skabe et tillidsfuldt miljø med en positiv fejlkultur
- har en erhvervspædagogisk diplomuddannelse eller er indstillet på at deltage i uddannelsen.
Vi tilbyder dig:
- et vigtigt job i en dynamisk organisation, der har et aktivt og tværfagligt uddannelsesmiljø med fokus på samarbejde og pædagogisk udvikling
- en flok dedikerede og dygtige kollegaer, der brænder for at gøre en forskel en spændende hverdag, med god stemning og højt til loftet et professionelt læringsfællesskab, hvor der er høj grad af videndeling og hvor den enkelte har stor værdi for fællesskabet
- en ambitiøs arbejdsplads, der arbejder med professionalisme som bærende værdi og stræber efter at sætte høje standarder for alt, hvad vi laver.
Ansættelse pr. 1. august 2025 med primært tjenestested på vores skole i Odense. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og aftaler:
- LC/CO10 fællesoverenskomsten https://cirkulaere.medst.dk/love-regler-og-aftaler/cirkulaerer/2025/februar/012-25-cirkulaere-om-faellesoverenskomst-mellem-finansministeriet-og-laerernes-centralorganisation-og-co10-centralorganisationen-af-2010-lcco10-faellesoverenskomsten/
- Organisationsaftale for ledere og lærere ved SOSU-skoler https://cirkulaere.medst.dk/love-regler-og-aftaler/cirkulaerer/2025/april/054-25-cirkulaere-om-organisationsaftale-for-ledere-og-laerere-ved-institutioner-for-erhvervsrettet-uddannelse-der-udbyder-de-grundlaeggende-social-og-sundhedsuddannelser-herunder-sosu-skoler/
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Pernille Rohde på mail perh@sosufyn.dk eller på telefon 24 84 91 30.
Vil du vide mere om skolen, kan du besøge skolens hjemmeside www.sosufyn.dk http://www.sosufyn.dk/
Ansøgningsfristen er onsdag den 28. maj 2025 kl. 12.00. Din ansøgning med CV og relevante bilag sendes elektronisk via linket på denne side.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 12. juni 2025 på Social- og Sundhedsskolen Fyn, Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ.
Generelt om skolen
Social- og Sundhedsskolen Fyn er en statslig selvejende erhvervsskole med aktiviteter i Odense, Middelfart og Svendborg. Vi udbyder de SOSU-faglige uddannelser, den pædagogiske assistentuddannelse, den gymnasiale uddannelse EUX Velfærd og videreuddannelse til social- og sundhedsprofessionelle. Skolen har ca. 200 medarbejdere og forventer i 2025 en aktivitet på omkring 1100 årselever. På Social- og Sundhedsskolen Fyn er arbejdsdagen røgfri, og vi forventer, at alle medarbejdere bidrager aktivt til, at vi er en røgfri skole. Social- og Sundhedsskolen Fyn ønsker at afspejle det omgivne samfund og opfordrer alle kvalificerede - uanset personlig baggrund - til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Social - og Sundhedsskolen Fyn, Odense Syd, Blangstedgårdsvej, 5220 Odense
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b6da4357-2881-4f6a-9057-d8d53673fc1c