Bliv studentermedhjælper inden for økonomistyring og regnskab i Borgmesterforvaltningen

Profilbillede
dato

Er du studerende, og ønsker du et studiejob, hvor du kan få praktisk erfaring med regnskabs- og økonomistyringsmæssige opgaver eller arbejde med opkrævningsprocesser? Så er det måske dig, vi søger som studentermedhjælper.  
 
Vi søger:

  • En studentermedhjælper til Opkrævningen 
  • En studentermedhjælper til Økonomistyring og Forretningsdata   
Om os
Regnskab og Økonomistyring er placeret i staben for Økonomi og Digitalisering i Borgmesterforvaltningen. 

Regnskab og Økonomistyring består af funktionerne: Regnskab, Økonomistyring og Forretningsdata, Ejendom og Opkrævning. Kontorets primære opgave er at varetage kommunens overordnede regnskabsopgaver, risikostyring og opkrævning. Kontoret har et stort fokus på at udvikle kommunens regnskabs- og opkrævningsprocesser, ved at gøre dem mere brugervenlige, effektive, digitaliserede og automatiserede. Du vil blive en del af et kontor på 45 dygtige kollegaer. 

Om jobbet 
Du får muligheden for at opbygge erfaring inden for regnskab- og økonomistyringsprocesser og opkrævningsopgaver. Vi sammensætter en opgaveportefølje til dig baseret på din erfaring og din interesse.

Dine opgaver kan blandt andet bestå af: 
  • Håndtering af advis i debitorsystemet
  • Opfølgning på betalingsevne 
  • Journalisering af diverse dokumentation 
  • Korrespondance vedrørende gældsposter
  • Risikostyring herunder ajourføring af regler og retningslinjer samt økonomisk ledelsesstilsyn
  • Kontrol af efterlevelse af regler og retningslinjer 
  • Afstemningsopgaver
  • Indsamle, bearbejde og kvalitetssikre data 
  • Kapitalpleje 
  • Ad-hoc opgaver 
Om dig
Du er i gang med en relevant videregående uddannelse eller relevant professionsbachelor, indenfor fx økonomi eller regnskab.

Derudover lægger vi vægt på, at du: 
  • har en god økonomisk forståelse og flair for at arbejde med tal og data
  • har kendskab til Office-pakken, særligt Excel 
  • arbejder struktureret og kan skabe overblik 
  • er initiativrig, kvalitetsbevidst og detaljeorienteret
  • er en positiv teamplayer med lyst til fællesskabet 
Vi tilbyder 
Som studentermedhjælper hos os bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor samarbejde og udvikling er i centrum. Du får mulighed for at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer i et miljø, der værdsætter læring og vidensdeling. Vi lægger samtidig stor vægt på det sociale fællesskab, så vi sammen kan sikre en arbejdsplads med høj trivsel og godt samarbejde. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår 
Stillingerne er på 10-15 timer om ugen og med start så hurtigt som muligt. 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere? 
Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte kontorchef Kirsten Pilely på 21 39 33 13. 
 
Det praktiske 
Send din ansøgning, dit CV samt dine aktuelle eksamenspapirer via nedenstående link - Søg stilling - senest mandag den 4. november 2024. Vi forventer at afholde samtaler torsdag, den 7. november 2024. 
 
For at komme i betragtning til stillingen, er det et krav, at du er studerende og indskrevet på en videregående uddannelse.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Flakhaven 2, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-11-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6134453

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet