Bliv studentermedhjælper i teambaseret simulationstræning på OUH

dato

SimulationsCenteret på OUH søger studentermedhjælpere

Er du medicinstuderende på 2. – 4. semester og ønsker du at være med til at løfte den teambaserede simulationstræning på OUH? Så søg stillingen som studentermedhjælper til besættelse pr. 1. september 2025.

SimC kort fortalt:

Simulationscenteret (SimC) er et center der arbejder med træning af sundhedsprofessionelles kompetencer, både medicinske, kirurgiske og avancerede færdigheder. SimC består af to enheder, hvor vi aktuelt søger studentermedhjælpere i vores enhed for teambaseret simulationstræning (TeamSim). SimC har til huse i klinikbygningen på OUH.

SimC er en del af Uddannelse og Kompetenceudvikling i staben Klinisk Udvikling (KLU). SimC arbejder inden for medicinsk simulation og færdighedstræning. Vi arbejder for ”Patienten Først – Til Sidst” forstået som, at vi ønsker at uddanne og kompetenceudvikle klinisk personale i et patientsikkert miljø før deres møde med patienten.

Som studentermedhjælper i TeamSimC er din primære arbejdsopgave at være teknisk operatør under scenarietræning for bl.a. læger og sygeplejersker. Træningen foregår både i SimC’s lokaler på OUH, lokalt på afdelingerne på Odense og Svendborg sygehus. Dine opgaver vil være klargøring til simulationer, teknisk håndtering af simulatorer, agere figurant/stemme, gå til hånde med praktiske opgaver, bidrage til kursusafvikling af høj kvalitet samt yde god service til kursister.

Vi kan tilbyde dig:

SimC kan tilbyde et spændende, varierende og lærerigt miljø, hvor du får indsigt i arbejdet som læge både teoretisk og praktisk, særligt ift. håndtering af den akut kritisk syge patient, tværfagligt samarbejde og sikker kommunikation. Du vil indgå som en aktiv del af personaleteamet i SimC, der består af 14 medicinstuderende, samt læger, sygeplejersker, ambulancereddere og ingeniører.

Et fleksibelt arbejde

Mødetid er overvejende i dagtid på hverdage i tidsrummet 07.00-17.00, og vagtens længde kan variere fra nogle timer til hele dage. Du skal ønske 6-8 vagter pr. måned og vil få tildelt 2-5 vagter afhængigt af antallet af kurser den pågældende måned. Der er fortrinsvis mange vagter i marts og april samt september og oktober. I fællesskab med de øvrige medicinstuderende vil det være muligt at planlægge vagter efter egne ønsker. Der tages hensyn til klinikophold, obligatorisk undervisning i skemaplanlægningen samt ønsker om orlov/ferie.

Kvalifikationer

Vi forestiller os at du:

Er medicinstuderende på 2.- 4. semester pr. januar 2025
Kan tage 2-5 vagter pr. måned.
Har planlægnings- og organiseringsevner.
Er punktlig, kreativ og har en systematisk tilgang til opgaverne.
Har lyst til at arbejde som tekniker under scenarier og agere figurant.
Er interesseret i simulationstræning som undervisningsform.
Har flair for IT og er fortrolig med at arbejde med diverse digitale systemer.
Meget gerne har erfaring med Word og Excel på brugerniveau.
Er fleksibel og kan arbejde selvstændigt.
Er åben og energisk.

Løn- og ansættelsesforhold:
Ansættelse og aflønning finder sted i henhold til FADL's overenskomst OK18 for ”Simulation og færdighedstræning”.

Ansættelsesforholdet ophører ved afslutning af medicinstudiet.

Selve ansøgningen må ikke overstige én A4-side og skal indsendes sammen med dit CV.

Ansøgningsfristen: Den 15. august 2025
Ansættelsessamtaler: Den 26. august 2025 mellem kl 08.00-15.00.
Ansættelsesstart: 1. september 2025, eller efter aftale.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos

Lotte Abildgren via mail ouh.simc@rsyd.dk

Mere information om SimC findes her:

www.ouh.dk/uddannelse/simc

SimC Odense Universitetshospital | LinkedIn



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/30855eef-7552-43ea-9982-af81fbd8e510

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Boliger til salg i Odense

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.