BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en studentermedhjælper i 12-15 timer ugentligt ved Økonomi og HR i Sundhedsforvaltningen. Timetal, fremmøde og tiltrædelse aftales nærmere i forbindelse med ansættelsen.
Du vil blive en del af et kontor med 7 medarbejdere. Kontoret er delt i tre teams, hvoraf det ene arbejder med HR- og arbejdsmiljørelaterede opgaver. Du skal understøtte vores HR- og Arbejdsmiljøkonsulent.
Dine arbejdsopgaver er – i samarbejde med HR- og Arbejdsmiljøkonsulenten - indenfor følgende arbejdsområder:
- Arbejde bredt inden for arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladserne i Sundhedsforvaltningen
- Følge sygefraværets udvikling i Sundhedsforvaltningen
- Undervise arbejdspladserne og arbejde med Safetynet (registreringssystem)
- Administration af henvendelser fra Arbejdstilsynet
- Procesfacilitering på arbejdspladserne
- Sparring med Arbejdsmiljørepræsentanter om arbejdsmiljø
- Opgaver i relation til vores sundhedsordning
- Koordinere udvikling af digitale løsninger mellem arbejdspladserne og udviklerne
- Ad hoc opgaver
Om dig
Vi forestiller os, at du er i gang med en længerevarende videregående uddannelse, hvor en ansættelse ved os vil blive betragtet som studierelevant – uden at vi dog har specifikke krav til dine forudsætninger i den retning. Vi ser gerne, at du er en god kollega, der kan indgå i en sundhedsstab, som fortsat er under udvikling. Dine personlige kompetencer er derfor også vigtige – du skal ikke have rundsave på albuerne, men bruge dine evner i samspil med andre. Vi sætter pris på et godt arbejdsmiljø, hvilket fx kan betyde hyggeligt samvær fra tid til anden, at dele sjove historier på gangen eller at give en hjælpende hånd med stort eller småt.
Lidt om forvaltningen:
Sundhedsforvaltningen har eksisteret siden 1. januar 2022. Formålet med forvaltningen er at styrke sundhedsområdet i Odense Kommune, og ruste os til at kunne håndtere de sundhedsmæssige udfordringer, vi står overfor både nu og i fremtiden. Forvaltningen har ansvaret for en lang række af kommunens borgerrettede sundhedsopgaver fra de første
indsatser ved Sundhedsplejen til døgnrehabilitering på Lysningen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen aflønnes efter kompetencer og kvalifikationer.
Stillingens ansættelsesområde er Økonomi- og HR, Sundhedsforvaltningen, Odense Kommune. Arbejdssted er Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ.
Vil du vide mere?
For yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR- og Arbejdsmiljøkonsulent Jette Lund Laursen på mail jetll@odense.dk eller tlf.nr. 21314636
Du kan læse mere om Odense Kommune på Odense Kommunes hjemmeside.
Det praktiske
Du sender din ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamenspapirer/anbefalinger) elektronisk via nedenstående link - Søg stilling.
Ansøgningsfrist er den mandag den 16. december 2024. Vi afholder samtaler i uge 51.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Ørbækvej 100B, st., 5220 Odense SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-12-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6157807