Bliv stedfortræder og ledelsespartner i hjerte-, lunge- og karkirurgisk team

dato

Har du lyst til at arbejde med ledelse og indgå i vores lederteam i afdeling T?

På Hjerte-, Lunge og Karkirurgisk operationsgang søger vi pr. 1. september 2025 en sygeplejerske med funktion som stedfortræder, der har lyst, evne og vilje til sammen med oversygeplejersken, at sætte retning for- og skabe udvikling i afsnittet.

Hos os er det aldrig kedeligt. Vi er en stor og meget travl afdeling som modtager elektive og akutte patienter til hjerte-, lunge- og karkirurgi. Vi dækker således over 3 forskellige specialer, hvor sygeplejerskerne har kompetencer til at dække alle 3. Det giver en hverdag, der altid er spændende og meget varieret, og med et tæt samarbejde med kirurger og anæstesi afdelingen.

Personalegruppen består af 36 sygeplejersker og 1 sterilassistent, der er meget varieret hvad angår både alder og erfaring.

Som sygeplejerske med funktion som stedfortræder for oversygeplejersken vil din primære opgave blive at stå for afviklingen af operationsprogrammet, og i mindre omfang hjælpe med afløsning på operationsstuerne ved behov.

Stillingen er på 37 timer pr uge, med mødetid 07:15-15:30, uden aften, nat og weekend arbejde.

Vi forventer at du

  • Har interesse for ledelse og lyst til at få et ledelsesmæssigt ansvar.
  • Har stærke koordinerings og samarbejd kompetencer.
  • Formår at kommunikere åbent og respektfuldt.
  • Kan træffe nødvendige ledelsesmæssige beslutninger når oversygeplejersken ikke er tilstede.
  • Har klinisk erfaring der er relevant for specialet.
  • Har evne til at skabe følgeskab i forandringsprocesser.
  • Evner at motivere og engagere kolleager.
  • Arbejder bevidst med at udvikle og fastholde et godt arbejdsmiljø.
  • Er loyal over for de ledelsesmæssige beslutninger der bliver truffet i ledelsesgruppen.
  • Påtager dig funktionen som strålehygejnekoordinator.
Vi tilbyder:

  • Mulighed for at være med til at forberede T operation mod nyt OUH, og det nye operationsfællesskab, med afdeling L, A og D i operation VEST.
  • Stor indflydelse på eget ansvarsområde og mulighed for kompetenceudvikling.
  • Et højt sygepleje- og lægefagligt engagement.
  • En afdeling der arbejder aktivt på et godt udviklings- og læringsmiljø.
  • En afdeling der vægter, at du har et godt arbejdsmiljø og har mulighed for løbende sparring.
  • At du som stedfortræder deltager i oversygeplejerskemøder 4 x årligt sammen med de øvrige stedfortrædere i afdeling T.
  • At du deltager i OUH´s uddannelses forløb for nye ledere.
Ser du dig selv i denne stilling, glæder vi os til at modtage din ansøgning, som skal indeholde en motivation for at søge stillingen

Yderligere oplysninger:

Om stillingen kan du få ved henvendelse til chefsygeplejerske Helle Nørtved Frandsen på mail helle.nortved.frandsen@rsyd.dk eller hos oversygeplejerske Marlene Bro Dinesen mobil 3057 8756.

Ansøgningsfrist: 23. juli 2025.

Samtaler forventes afholdt i uge 31

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-07-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a62edad2-9a32-4533-a606-61cab16a7801

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Boliger til salg i Odense

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.