Bliv speciallæge i ledende angio/thoraxsektion på OUH

dato

Vi søger en speciallæge med interesse for intervention til en stilling i angio/thorax sektionen med ansættelsesstart den 1. august 2026 eller efter aftale.

Radiologisk Afdeling er en central afdeling på hospitalet og en tværgående samarbejdspartner for samtlige kliniske afdelinger på OUH. Radiologisk Afdeling er et speciale i hurtig teknologisk udvikling. Vi foretager ca. 370.000 undersøgelser på årsbasis.


Afdelingen er lægefagligt inddelt i følgende subspecialer:

  • Angio/thoraxradiologi
  • Onkoradiologi
  • Muskuloskeletal/pædiatrisk radiologi
  • Neuroradiologi
  • Abndominalradiologi/ultralyd
  • Mammaradiologi
  • Akut radiologi/FAM


Angio/thorax sektionen som team Vi er en sektion der pt. varetager både karintervention, herunder procedurer på de store kar samt perifere kar, prostataembolisering, uterusembolisering, TACE, TIPS mm. samt basal thoraxradiologi.
Angiosektionens speciallæger deltager også i basal thoraxradiologi og CT-vejledte biopsier. Desuden afholder vi daglige meget forskelligartede konferencer for kliniske samarbejdspartnere og MDT-konferencer, som alle sektionens læger har et fælles ansvar for.

Du vil primært skulle beskæftige dig med den karradiologiske billeddiagnostik på alle modaliteter, og basal thoraxdiagnostik. Det diagnostiske arbejde omfatter aortaskanninger thorakoabdominalt, under- og overekstremitetsangiografier og undersøgelser af centrale vener samt blødnings problematikker. Alle læger i sektionen understøtter udredning med røntgen af thorax, lungeemboli udredning, akut thorax diagnostik og lungecancerudredning.



Vision og værdier Vores vision er at levere diagnostiske undersøgelser og innovative radiologiske procedurer på højeste niveau til gavn for patienterne.

  • Ordentlighed i det vi gør og siger
  • Vækst i faglighed
  • Rum til fornyelse og begejstring
  • Samarbejde på tværs af sektionen
Vi søger en kollega, der aktivt vil bidrage til det gode arbejdsmiljø, understøtte den gode samarbejdskultur samt ligeværdig og respektfuld kommunikation.



Dine opgaver bliver
  • at deltage i afdelingens interventionsprocedurer, herunder CT vejledte lungebiopsier.
  • at deltage i afdelingens diagnostiske undersøgelser inden for basal thorax radiologi og karradiologien.
  • at deltage i undervisning af studerende og yngre læger.
  • at bidrage til et godt tværfagligt samarbejde.
  • at afholde konferencer for de kliniske samarbejdspartnere.
  • at deltage i vagtafholdelsen i FAM (få vagter per rul - fortrinsvis aften til kl. 20 og weekend-dagvagter)


Vi forventer, at du
  • er uddannet speciallæge i radiologi og kan leve op til de 7 lægefaglige kompetencer.
  • er åben for nye tiltag og transformationen mod Nyt OUH.
  • har viden, interesse og færdigheder inden for specialområdet.
  • har lyst og vilje til at arbejde tværfagligt både i afdelingen og med vores kliniske kollegaer
  • har gode samarbejdsevner og bidrager til at skabe en god arbejdsplads.
  • tager ansvar for løsning af sektionens opgaver
  • er indstillet på, at oplæring i karinterventionerne har fremtidigt selvstændig indtrædelse i angio bagvagtslaget som delmål.


Vi tilbyder dig
  • Et job på et Universitetshospital, hvor de fleste højt specialiserede funktioner er repræsenteret med rig mulighed for at udvikle dig, ikke mindst fagligt.
  • God mulighed for at dygtiggøre dig yderligere i interventionsradiologi, lungecancerudredning, herunder specialiserede kurser samt CT-vejledt lungebiopsi.
  • Fokus på videreuddannelse.
  • En afdeling med en uformel omgangstone.
  • En afdeling med fokus på arbejdsmiljø og hvor arbejdet med Region Syddanmarks forbedringsmodel er en fast del af vores hverdag.
  • En afdeling der vægter sociale arrangementer såsom sommerfest og julefrokost samt deltagelse i motionsarrangementer, fx DHL-stafet.


Vil du høre mere Du er velkommen til at kontakte ledende overlæge Anne-Sofie Brenøe, anne-sofie.brenoee@rsyd.dk



Ansættelse og frist Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Ansøgning, CV samt relevante bilag stiles til cheflæge Maja Lynge Fransen.

Ansøgningsfrist 3. maj 2026 kl. 23.59.

Samtaler forventes afholdt torsdag 21. maj 2026.



Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2436413f-ed34-4a4f-8f86-ea1175c373c9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet