Speciallæge til Fælles Akutmodtagelse Vi har fået mulighed for at styrke speciallægebemandingen meget væsentligt i Fælles Akutmodtagelse (FAM) i Odense på baggrund idet vi skal varetage flere opgaver end hidtil.
Kort om FAM Odense FAM er for mange patienter det første møde med OUH. Vi visiterer og modtager årligt over 200.000 akutte patienter inden for en bred vifte af kliniske specialer – heraf ca. 3.000 patienter med tidskritiske tilstande som eksempelvis multitraume og forskellige kritiske medicinske tilstande. Lidt over halvdelen af patienterne har almenmedicinske akutte problemstillinger og håndteres via Natlægevagt Syd.
Funktioner i FAM Udover FAMs centrale funktion med udredning, pleje og behandling af akutte patienter har vi følgende specielle funktioner:
- Akut Visitationsenhed (AVE): Døgnbemandet enhed, der håndterer ca. 250 opkald dagligt vedr. akutte indlæggelser, tele-EKG og subakutte tider. Bemandes af erfarne sygeplejersker og sekretærer med lægelige backup fra FAM speciallæger
- FAM-lægebil: Udkørende funktion til bl.a. plejecentre i Odense, Nordfyn og Kerteminde. I 8 ud af 10 tilfælde findes bedre løsninger end indlæggelse. Bemandes af FAM speciallæger efter særligt oplæringsprogram.
- Paramedicinerbemandet præhospital vurderingsenhed (PHV): Drives og bemandes af Ambulance Syd og har daglig base på FAM og superviseres fagligt af FAM speciallæger.
- Natlægevagt Syd: Regionens primære lægetjeneste om natten. Bemandes primært med speciallæger i almen medicin og ledes og driftes af FAM. FAMs speciallæger indgår ikke i driften.
- Vagtcentralfunktion: Speciallæger fra FAM er fysisk tilstede i Region Syddanmarks Akut Medicinske Koordinering (AMK) og rådgiver bla. om alternative løsninger til 112-opkald.
- Kapacitetsstyring. OUHs kapacitetsstyring og ledelse af sikkert patientflow er forankret i FAM og FAMs speciallæger har en central rolle heri sammen med de koordinerende sygeplejerskefunktioner.
- Beredskabsfunktion. FAM og FAMs speciallæger har central rolle ved både interne og eksterne beredskabshændelser.
- Aktuelt 5 HU-læger i akutmedicin, 10 introlæger i akutmedicin, 6 KBU læger og 4 medicinstuderende.
- Ca. 85 læger under uddannelse samlet set, heraf 65 i intern medicin (intro og HU).
- Uddannelsesteam består af ledende overlæge, afdelingslæge og tre UKYL’er.
- Stærkt fokus på postgraduat uddannelse – også for speciallæger.
Forskning
Forskningsenheden har fungeret i over 12 år:
- Forskningsleder, to professorer, syv lektorer og kliniske lektorer
- Seks aktuelle ph.d.-forløb
- Flere internationale samarbejder og en international adjungeret akutprofessorer
- Fokus på klinisk forskning, tværfaglighed, tværsektorielt samarbejde, skrøbelighed, og tidskritiske tilstande
Dine kommende kolleger
FAM har ca. 300 medarbejdere i mere end 10 faggrupper. Det tværfaglige samarbejde og respekt vægter vi meget højt.
Den lægelige ledelse består af cheflægen og fire ledende overlæger med ansvar for:
- Klinisk akutmedicin
- Forskning
- Uddannelse
- Natlægevagt Syd
Vi har høj trivsel og et stærkt arbejdsmiljø – dokumenteret ved OUHs arbejdsmiljøpris to gange.
Du refererer til afdelingsledelsen, som består af cheflægen og chefsygeplejersken.
OUH og Det Nye OUH OUH er Region Syddanmarks største hospital med alle relevante specialer samlet. I 2027 flytter vi til Det Nye OUH, hvor FAM får en central rolle.
Læs mere:
Dine opgaver Klinisk arbejde
- Modtagelse, vurdering, behandling og udskrivelse af akutte patienter
- Deltagelse i speciallægevagtdækning i FAM (ca. 3 aften/nattevagter pr. måned i gennemsnit)
- Dækning af flowmasterfunktion (ca. 3 dage per måned, typisk til kl. 20)
- Funktion som beredskabstriagelæge og beredskabskoordinerende FAM-læge ved beredskabssituationer
- Mulighed for deltagelse i lægebilsordningen (efter oplæring)
- Mulighed for deltagelse i lægefaglig visitation på AMK (efter oplæring)
Krav til dig
- Speciallæge i akutmedicin
(alternativt andet relevant speciale med dokumenteret akut erfaring og interesse) - Betydelig erfaring fra det akutte område
- Trives med tværfagligt samarbejde og teamwork
- Er beslutningsstærk – også ved ufuldstændigt grundlag
- Sætter patienten først, også i travle perioder
- Kommunikerer roligt og professionelt – uanset situation
- Bidrager aktivt til kvalitetsarbejde og forbedringer
- Har eller ønsker at udvikle kompetencer inden for point-of-care ultralyd
- Deltager i uddannelse, forskning og faglig udvikling
Din ansøgning skal indeholde
- Motiveret ansøgning
- CV
- Beskrivelse af kvalifikationer inden for de 7 lægeroller
Det praktiske
- Børneattest indhentes ved ansættelse
- Ansættelse efter gældende overenskomst
- Ansøgningsfrist: søndag den 30. august 2026
- Samtaler: Uge 37
- Tiltrædelse: Snarest, efter aftale.
Vil du vide mere? Kontakt gerne:
Cheflæge Poul Henning Madsen
24 99 44 83
✉️ poul.henning.madsen@rsyd.dk
Læs mere om FAM:
- Fælles Akutmodtagelse (FAM) (ouh.dk)
- Følg os på Facebook, Instragram og LinkedIn
- Se vores plan frem mod 2028 her: Fælles Akutmodtagelse OUH – frem mod 2028
- Se Velkommen til FAM
- Se vores forskningsberetning fra 2025 her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0106fd3d-b39f-4921-92fe-cc09d5aa3242