Søger du nye udfordringer, og kan du lide at blive udfordret i en hverdag, som er uforudsigelig? Og hvor du skal sætte din faglighed i spil? Så har vi jobbet til dig.
Vi søger en fagligt dygtig og stabil social- og sundhedshjælper til aftenvagt til Bofællesskabet NæsbyHus.
- Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker med erhvervet hjerneskade, som er kompliceret af sinds- og misbrugsproblematikker?
- Kan du byde ind med erfaring fra hjerneskadeområdet, psykiatri og det neuropædagogiske felt?
- Vil du være en del af en arbejdsplads med engagerede og kompetente kollegaer, der har fokus på at spille hinanden gode, så vi sammen kan løse kerneopgaven med størst mulig effekt for beboerne?
Bofællesskabet NæsbyHus er et specialplejehjem, som danner rammen om 40 beboere (35-85 år) der på et tidspunkt i deres voksenliv har pådraget sig en hjerneskade. Udover erhvervet hjerneskade har en del af vores beboer ligeledes et misbrug enten i form af alkohol eller andre euforiserende stoffer og enkelte med sindslidelse.
Flere beboere er ude af huset i dagtimerne blandt andet på Tarup G. Præstegård. Andre beboere sætter pris på at blive hjemme og tilbringe tid i vores café eller i egen lejlighed.
Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat og består primært af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagoger og ergoterapeuter. Medarbejdere arbejder i dag- og aftenvagt. Nattetimerne dækkes af medarbejdere fra den centrale natgruppe.
Medarbejderne arbejder i 3 teams på tværs af dag og aften.
Vi er i rivende udvikling i forhold til implementering af VUM 2.0, og ambitionen er efterfølgende at vi udvikler os inden for KRAP, og får dette anvendt i praksis.
Om jobbet
- På Næsbyhus arbejder vi ud fra et holistisk udgangspunkt, hvor man arbejder med det hele menneske. Som SSA har man det overordnede sundhedsfaglige ansvar for borgere visiteret til grundlæggende sygepleje. Men man skal også bistå de praktiske og pædagogiske opgaver i huset
- Du skal varetage tydelig og borgernær dokumentation.
- Du skal ligeledes foretage dokumentation i SUL og VUM (VoksenUdredningsMetoden). Dette er også en daglig opgave og er af stor betydning for løsningen af vores kerneopgave
- Aktiviteter og samvær med beboerne
- Du er uddannet social- og sundhedshjælper
- Lyst til at arbejde med mennesker med erhvervet hjerneskade, dobbelt diagnoser og misbrugsproblematikker
- Du er indstillet på at arbejde 28 timer pr. uge, med fremmøde mandag og tirsdag samt weekend hver 2. weekend i ulige uger.
- Du er god til at skabe tillids- og respektfulde relationer som forudsætning for løsning af kerneopgaven
- Du har gerne kendskab til og erfaring med mennesker med hjerneskade og kognitive udfordringer
- Et spændende og udfordrende job, der bygger ovenpå det, du er god til i forvejen og som udvikler dig yderligere
- Ansvarlige og engagerede kollegaer og beboere der ønsker, at du af og til har tid til en snak og en kop kaffe og et spil kort
- En arbejdsplads, hvor de fysiske rammer er gamle, men hvor medarbejdergruppen er nysammensat og hvor relationel koordinering og social kapital er på dagsordenen
- Faste teammøder, p-møder og supervision v. forskellige samarbejdspartnere
- God støtte og oplæring til at komme godt i gang i dit nye job
- Mulighed for efteruddannelse for eksempel i form af neuropædagogisk kursus
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder Louise Nejmann på 29 99 87 26 eller på mail lnejm@odense.dk, - eller assisterende rehabiliteringsleder Stine Tamborg på 24 34 87 61 eller på mail stita@odense.dk. Vi træffes bedst på hverdage mellem kl. 7-15.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 28. november 2024. Samtaler afholdes den 29. november 2024. Tiltrædelse den 1. januar 2025 eller efter aftale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (28-28 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Næsbyhovedvej 9, Næsby, 5270 Odense N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-11-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6149179