Bliv social- og sundhedsassistent på specialiseret botilbud for borgere med hjerneskade i Seden Syd

dato

Er du uddannet social- og sundhedsassistent, og har du erfaring eller særlig interesse inden for erhvervet hjerneskade? Ønsker du at indgå i et superspændende tværfagligt samarbejde med høj faglighed og specialviden? Og har du evnen til at aflæse de små signaler hos borgeren og handle på dem?

Så er en ledig stilling i det specialiserede botilbud hus 12 måske lige noget for dig?

Vi søger en social- og sundhedsassistent til fast stilling på 32-37 timer om ugen. Arbejdstiderne er en blanding af dag og aftenvagter med arbejde hver 2. weekend. Der planlægges med 6-8 aftenvagter i en 4 ugers plan.

Om os
For at søge stillingen, skal du have lyst til at arbejde på et specialiseret botilbud, i et relationelt tværfagligt samarbejde omkring 10 borgere med erhvervet hjerneskade i middel til svær grad, alle med meget forskellige støttebehov og problemstillinger. Tilbuddet ligger i Seden Syd, og er en del af Bjerggårdshavens specialiserede bo og rehabiliteringstilbud.

Personalet i det specialiserede botilbud er tværfagligt sammensat og består af 12 social- og sundhedsassistenter, 6 pædagoger, 5 ergoterapeuter, 2 i fleksjob, SSA-elever og pædagogstuderende.

Om jobbet
Dine opgaver bliver at:

  • Arbejde ud fra den rehabiliterende referenceramme
  • Varetage social og sundhedsassistent opgaver for husets 10 beboer i tæt samarbejde med øvrige SSAér og sygeplejerske
  • Varetage plejeopgaver i samarbejde med andre faggrupper med fokus på rehabilitering og en neuropædagogisk tilgang
  • Indgå i et tæt samspil med borgere, der har et stort støttebehov
  • Støtte til aktivitet og deltagelse af hverdagslivet
  • Være med til at frembringe glæde og håb om et godt liv
  • Medvirke til forebyggelse af tab af sundhed og helbred
Om dig
Vi ser gerne, at du:
  • Har særlig interesse inden for erhvervet hjerneskade
  • Har evne til at aflæse de små signaler og handle på dem
  • Kan skabe struktur og forudsigelighed
  • Har gode samarbejdsevner og kan reflektere over egen og andres praksis
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Er omsorgsfuld og tålmodig
  • Med afsæt i egen grundfaglighed kan arbejde med relationel koordinering
  • Er stabil og har et godt humør
Vi tilbyder
Et fantastisk arbejdssted med fokus på høj faglighed, hvor neuropædagogisk tilgang, fælles og personlig kompetenceudvikling er højt prioriteret. Der tilbydes løbende sagsgennemgang og ekstern supervision.

Vi har et værdiskabede teamsamarbejde på tværs. Kollegaerne er engagerede og gode til at lære fra sig. De er ansvarlige og humørfyldte og indstillet på at samarbejde omkring borgerens behov. For at understøtte det tværfaglige samarbejde, afholdes monofaglige møder hver 2. uge.

Derudover vægter vi et godt arbejdsmiljø og ønsker at være en rummelig arbejdsplads, hvor der er mangeartede arbejdsopgaver og gode udviklingsmuligheder.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er til besættelse fra den 1. februar 2025 eller snarest derefter.

Vil du vide mere?
Synes du dette lyder spændende og har lyst til at besøge os eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringsleder Paula Jensen tlf. 51 16 67 45. Læs mere om vores dejlige arbejdsplads på Odense Kommunes hjemmeside.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 4. december 2024. Vi forventer at afholde samtaler den 9. december 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Bjerggårdshaven 31, Seden, 5240 Odense NØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6150861

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet