Næsbygruppen søger 2 Social- og Sundhedsassistenter, som brænder for høj faglighed og en arbejdsplads i udvikling.
Vil du være en del af en Organisation og en udekørende hjemmeplejegruppe, som er i løbende udvikling, og kunne du tænke dig at være en del af en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, plads til forskelligheder, samt en høj faglighed?
Kort sagt, vil du være en del af Danmarks bedste hjemmeplejegruppe (det synes vi), så søger Næsbygruppen 2 social- og sundhedsassistenter, som brænder for sit fag, som ønsker at gøre en forskel, som kan arbejde ud fra principperne om helhedspleje, og som vil bidrage til fællesskabet.
Om Næsbygruppen:
Næsbygruppen er en hjemmeplejegruppe bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ergo- og fysioterapeuter, studerende, elever og afløsere, samt en kontorassistent. Næsbygruppens ledelse består på nuværende tidspunkt af en Rehabiliteringsleder og en Assisterende Rehabiliteringsleder.
Siden foråret 2024 har faste tværfaglige teams været implementeret i hele Næsbygruppen – vi har fire faste tværfaglige teams, hvor alle faggrupper er repræsenteret i hvert team. At arbejde i faste tværfaglige teams højner både fagligheden, trivslen og ikke mindst kvaliteten af kerneopgaven. Ligeledes skabes der en øget tryghed og kontinuitet hos vores borgere, da det er de samme medarbejdere, som kommer i hjemmene.
Næsbygruppens borgergruppe får hjemmepleje grundet en fysisk funktionsnedsættelse. Vi tilbyder derfor hjemmepleje, sygepleje og genoptræning til borgere, der selv kan varetage deres egne sundhedsmæssige interesser. Vi arbejder ud fra principperne i den rehabiliterende tankegang, da målet er, at borgerne opnår størst mulig selvstændighed i deres hverdag trods deres fysiske begrænsninger.
Generelt for Næsbygruppen har vi et godt arbejdsmiljø og fællesskab, vi går op i hinandens trivsel, samt vi behandler hinanden med ordentlighed og respekt. Vi vægter det gode samarbejde både mono- og tværfagligt. Næsbygruppen har derfor en høj social kapital.
Vi tilbyder bl.a.:
- En god arbejdsplads med gode kollegaer.
- En synlig ledelse.
- Kompetenceudvikling.
- Frihed under ansvar.
- Fællesskab.
- Rummelighed.
- Kollegahygge både i og uden for arbejdstiden.
- Årligt sommer- og julearrangement.
- Og meget meget mere J
Om dig:
- Du er uddannet social- og sundhedsassistent.
- Du er fleksibel og omstillingsparat.
- Du er ansvarsfuld.
- Du er mødestabil.
- Du er ærlig.
- Du ser mulighederne frem for begrænsningerne.
- Du kan arbejde selvstændigt, samt mono- og tværfagligt.
- Du bidrager med en høj faglighed.
- Du bidrager til at dagen fungerer både for dig og dine kollegaer.
- Du vægter en høj social kapital.
- Du kan arbejde i en politisk styret organisation.
- Du er god til den daglige dokumentation, og har en forståelse af dokumentationens vigtighed.
Om stillingen:
Vi søger 2 social- og sundhedsassistenter fra d. 1/7-2026 – gerne før, hvis du har mulighed for det.
Du kommer til at arbejde udelukkende dagvagter i tidsrummet 7:00-13:00 eller 7:00-15:00 – vagterne er fordelt på både hverdage og weekender. Dine vagter er fordelt på et 12-ugers grundrul, hvor du enten kan have weekendvagter hver 2. eller 3. weekend. Hvis du vælger at arbejde hver 3. weekend, vil du have en ekstra weekendvagt på 12 uger.
Du vil være tilknyttet ét fast tværfagligt team, som består af social- og sundhedshjælpere/-assistenter, sygeplejersker, terapeuter og afløsere.
Det vil være en fordel, hvis du har kørekort til bil (dog ikke et krav), da du som social- og sundhedsassistent skal kunne understøtte dine social- og sundhedshjælper-kollegaer med din tilstedeværelse i borgerens hjem bl.a. i akutte opstået situationer, hvor telefonisk råd/vejledning ikke er tilstrækkelig.
Vil du vide mere:
Hvis du synes, at stillingen som social- og sundhedsassistent i Næsbygruppen lyder interessant, men du har behov for at vide mere, inden du søger stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte Assisterende Rehabiliteringsleder Ann Borregaard på tlf.: 65 51 38 81 mandag til fredag i tidsrummet 7:00-15:00.
Ansøgningsfrist:
Der er ansøgningsfrist mandag d. 25/5-2026, og vi forventer at afholde samtaler i uge 22.
Til samtalen vil vi bede dig om at have dine referencer klar, da vi I Odense Kommune skal indhente referencer ved en evt. ansættelse.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse følger gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
3 - Næsbygruppen, Lumbyvej, 5000 Odense C, Næsby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/97339d2c-09d2-46af-8fdf-85f6f352ae0d