Bliv sikkerhedsvagt i internationalt miljø hos Securitas i København

dato

Vil du arbejde i en stor, international virksomhed, med en bred vifte af opgaver? Du får mulighed for at gøre en forskel på lokationen, og arbejde med opgaver, der spænder fra rundering og tilsyn, til overvågning og alarmbehandling. Hvis det lyder som noget for dig, så læs med her:

Vær, hvor det sker

Du vil blive en del af et professionelt og omstillingsparat team, der varetager sikkerhed på lokationen døgnet rundt i et internationalt miljø med høje sikkerhedskrav. Dine arbejdsopgaver spænder bredt, da vi søger vagter, der evner, og er motiveret af, både at have runderende opgaver, og opgaver foran en computer. Det betyder også, vi leder efter dig, der har gode IT-kompetencer.

Da det er et internationalt miljø, er engelsk et krav, da det er det talte og skrevne sprog.

Du bliver en del af et team, der vægter samarbejde, vidensdeling og et stærkt fokus på sikkerhed højt – og vi ser gerne, du har samme indstilling. Som fastvagt gennem Securitas bliver du både en del af den daglige drift hos kunden, samtidig med at du fortsat er en vigtig del af Securitas’ fællesskab og kultur.

Er du klar til at gribe udfordringen?

Det er vigtigt for os, at du ved, hvad opgaver du siger ja til. I denne stilling kan du se frem til:

  • Overvågning og alarmbehandling, herunder arbejde med kameraovervågning (CCTV)

  • Adgangskontrol og øvrige overvågnings- og sikringssystemer

  • Rundering og tilsyn

  • Håndtering af service- og sikkerhedsopgaver

  • At blive en del af vores kontrolcentral på lokationen

  • Korrekt hændelsesregistrering, rapportering og dokumentation – herunder overvågning af flere systemer samtidigt, prioritering af hændelser i korrekt realtid og handle i overensstemmelse med gældende procedurer og fastlagte eskalationsniveauer

Stillingen er på 130 timer, men med mulighed for fuld tid på sigt. Du skal som udgangspunkt være interesseret i, at der kan være vagter både dag og nat, hverdag og weekend, men at din nærmere vagtplan afstemmes med nærmeste leder.

Hvad er vores forventninger til dig?

Det er vigtigt for os, at du lykkes i rollen, og derfor ser vi gerne, at:

  • Du har bestået AMU Grundlæggende Vagtkursus eller er interesseret i at tage det

  • Du kan kommunikere på engelsk, da det er en international kunde, og du har kollegaer på tværs af landegrænser

  • Gode IT-kompetencer, samt rutine i at bruge flere systemer samtidigt

  • Du er præsentabel og nærværende, da du er Securitas’ ansigt hos kunden

  • Du er detaljeorienteret og struktureret, ligesom du er god til at arbejde selvstændigt

  • Du trives i et miljø, hvor der er mange opgaver og korte deadlines

  • Du har en ren straffeattest jf. Lov om vagtvirksomhed 

  • Erfaring fra en lignende rolle er en fordel men ikke et krav – så søg uanset om du er nyuddannet eller erfaren

Du bliver en del af et stærkt sammenhold 

  • Løn jf. overenskomst for vagter, inkl. pension, sundhedsordning og fritvalg

  • Uniform

  • Mulighed for løbende at videreuddanne sig

  • Et stærkt sammenhold med professionelle kollegaer

  • En respekteret, sund og alsidig arbejdsplads med ordentlige forhold

  • Grundig oplæring og mulighed for faglig udvikling

Vil du være med til at skabe tryghed og blive en del af sammenholdet?   

Så send din motiverede ansøgning og dit CV via ”ansøg”. Vi holder samtaler løbende, så send hellere i dag end i morgen og senest 10. februar 2026.

Tiltrædelse: 1. april og 1. august

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Assisterende driftsleder, Christian Krog, på mail christian.krog@securitas.dk

Vi glæder os til at møde dig! 

                                                                                                                                       

Det er en forudsætning for ansættelse i Securitas, at man kan blive godkendt af Rigspolitiet. Under rekrutteringsprocessen kan Securitas udføre online baggrundstjek af kandidater på blandt andet de sociale medier. Der indhentes altid referencer fra tidligere arbejdsgivere.

Vi gør opmærksom på at Securitas A/S udelukkende benytter elektronisk rekruttering og det er således kun muligt at søge stillingen online. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning og vil blive slettet ved modtagelse.



Securitas A/S er en del af en globale sikkerhedskoncern med mere end 355.000 ansatte på verdensplan og repræsenteret i over 50 lande. I Securitas Danmark har vi over 1300 ansatte. Vi håndterer Fastvagt, Patruljevagt, Teknologi og Brandsikring, og vi har en døgnbemandet kontrolcentral samt 145 biler på vejene hver dag/nat. Vi garanterer dermed et beredskab, der skaber tryghed. Vores løsninger har sikret os en position som markedsleder gennem mange år.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde natarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

SECURITAS A/S, Hjallesegade, 5260 Odense S

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/316a36ac-2502-41b6-b9fa-d21f2ace80fc

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet