Bliv servicechef for voksende brand- og sikringsafdeling i Midt- og Nordjylland

dato

Servicechef til Brand- & Sikringsafdelingen i Midt- og Nordjylland

Vil du stå for ledelsen af en velfungerende serviceorganisation og være med til at udvikle både mennesker og forretning?
Har du solid ledelseserfaring, god kommerciel forståelse og evnen til at skabe resultater gennem andre? Så er det måske dig, vi søger som vores nye servicechef.

Hvem er vi
ELCON er en landsdækkende installationsvirksomhed med omkring 1.000 medarbejdere fordelt på 16 lokationer i Danmark. Vi arbejder bredt med tekniske løsninger og er med til at fremme den grønne omstilling med fokus på kvalitet, samarbejde og langsigtede kunderelationer.

I vores forretningsområde Brand & Sikring arbejder vi med installation, service og vedligehold af løsninger inden for blandt andet brandanlæg, alarmsystemer, overvågning og adgangskontrol. Vi er omkring 90 medarbejdere, der hver dag leverer høj kvalitet og professionel rådgivning til vores kunder.

Læs mere på Sikring og alarm

Jobbet
Som servicechef får du det overordnede ansvar for serviceforretningen i Aarhus, Viborg og Grenaa.

Du får en central rolle i at sikre fortsat vækst, høj kundetilfredshed og en sund økonomi, samtidig med at du udvikler organisationen og skaber de bedste rammer for medarbejderne.

Du har det direkte ledelsesansvar for fire serviceledere og skaber resultater gennem dem. Du sætter retning, følger op og sikrer, at drift, ressourcer og kvalitet går hånd i hånd.

En vigtig del af rollen er desuden at udvikle kundeporteføljen og identificere muligheder for mersalg og videreudvikling af vores ydelser i tæt samarbejde med kunderne. Som medlem af ledergruppen er du med til samarbejdet og udviklingen på tværs af organisationen.

Din profil
Vi søger en nærværende leder, der skaber følgeskab og udvikler mennesker, samtidig med at forretningen bevæger sig fremad.

Du har erfaring med personaleledelse og motiveres af at udvikle mennesker, skabe engagement og sikre fremdrift i organisationen. Måske har du erfaring med ledelse af ledere, eller måske er du en erfaren afdelingsleder, der er klar til næste skridt.

Din baggrund kan være fra brand- og sikringsbranchen, men det er ikke et krav. Du kan også komme fra en anden teknisk service- eller projektforretning. Det vigtigste er, at du har forretningsforståelse, trives tæt på kunderne og kan skabe resultater gennem dine medarbejdere.

Du har et kommercielt mindset og evner at se forretningen fra kundens perspektiv. Du forstår, hvad der skaber værdi for kunderne, og medvirker til at styrke både relationer og forretning.

Som person er du synlig, initiativrig og motiverende. Du formår at sætte en tydelig retning, skabe opbakning til nye initiativer og bygge gode relationer på tværs af organisationen. Samtidig trives du med at være tæt på både ledere og medarbejdere på tværs af lokationerne og møder mennesker i øjenhøjde.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en organisation med høj faglighed, dygtige medarbejdere og en solid kultur præget af samarbejde og kvalitet.
Samtidig får du et tæt samarbejde med dine servicechefkolleger i Syd og Øst, mens vores landsdækkende koordinatorteam understøtter den daglige drift og administration.

Her får du mulighed for at arbejde med både mennesker, kundeoplevelser og forretningens videre udvikling.

Der følger firmabil, IT‑udstyr og telefon med rollen, ligesom du får en attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring. Som medarbejder i NRGi‑koncernen får du desuden adgang til flere rabatordninger, bl.a. fitness og medarbejder‑el.


Tiltrædelse og ansøgning
Snarest muligt, men vi venter gerne på den rette person. Der vil løbende blive indkaldt til interviews.

For at beskytte dine persondata modtager vi ikke CV, ansøgning mv. via mail.

Klik på "søg stillingen" nedenfor på linket

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

ConfidenceSearch, Helgavej, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-10-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1f2a5ad1-9496-4bcc-b110-51a455017405

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet