Vil du være med til at udvikle og drive sekretariatet på Retsmedicinsk Institut?
Vi søger en engageret og udviklingsorienteret sekretariatsleder til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet med tiltrædelse den 1. marts 2026.
Har du solid administrativ erfaring, og gerne erfaring med ledelse og ønsker du at sætte din faglighed i spil i en afdeling præget af ligeværdighed, stærk faglighed og et tæt samarbejde med politiet? Så er du måske den kollega, vi søger.
Ansvarsområder
Vores nye sekretariatsleder skal drive og udvikle sekretariatsfunktionen på instituttet og være en vigtig sparringspartner for institutledelsen. Du refererer til institutlederen og får ledelsesansvar for fire sekretærer.
Som sekretariatsleder er du ansvarlig for:
at drive udvikle og implementere administrative processer i relation til instituttets strategier og indsatsområder i samspil med institutleder
tæt dialog med HR og økonomiafdelingen om ansættelser, kontrakter og økonomi
planlægning og afvikling af arrangementer for instituttets medarbejdere
personaleledelse af sekretærgruppen
økonomihåndtering herunder månedsopkrævninger, vagtafregninger og kontrol af udgifter
du vil blive en del af en ledelsesgruppe og indgå i forskellige ledelsesfora på fakultetet
Kvalifikationer
Vi søger en leder, der
er analytisk og struktureret og trives med planlægning og organisering af den daglige drift
har regnskabsforståelse og kan omsætte økonomisk overblik til beslutningsstøtte
tænker strategisk og har erfaring med at skabe forandringer og effektivisere administrative arbejdsgange, der styrker instituttets administration
har erfaring med ledelse eller klare ambitioner og mod på at tage springet og bygge videre på dine solide erfaringer med koordinering eller faglig ledelse
skaber tillid, er empatisk og har fokus på fælles mål og kan bevare roen i pressede situationer
har stærke samarbejdsevner og trives i en tæt dialog med kolleger, ledelse og fakultetssekretariat og politi
har en relevant kandidatuddannelse og solid administrativ erfaring – gerne fra uddannelsessektoren, politiet eller den offentlige administration
kan arbejde datadrevet og struktureret og omsætte analyser til beslutningsstøtte
besidder gode kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt
Arbejdssproget er både dansk og engelsk, og du skal kunne begå dig på begge sprog i skrift og tale.
Om Retsmedicinsk Institut og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Retsmedicinsk Institut bidrager til retssikkerhed gennem retsmedicinske undersøgelser, undervisning og forskning. Instituttet er en del af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), som består af otte institutter. Disse institutter beskæftiger sig med forskning indenfor folkesundhed og sygdomme, der har stor betydning for samfundet. Fakultetet udbyder en bred vifte af sundhedsvidenskabelige uddannelser og formidler forskningsresultater til befolkningen, sundhedsprofessionelle og beslutningstagere.
I 2023 flyttede størstedelen af SUND ind i en moderne fakultetsbygning på 50.000 m² i Odense, direkte forbundet med det kommende Odense Universitetshospital, hvilket skaber unikke muligheder for samarbejde. Fakultetet har også aktiviteter i Esbjerg og København.
Læs mere om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet her.
Læs mere om Retsmedicinsk Institut her.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret institutleder Simon Kjær Hermansen på shermansen@health.sdu.dk eller telefon 65 50 7101.
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er 4. januar 2026 kl. 23.59. Vi forventer at afholde to samtaler i uge 3 og 4.
Ansættelse pr. 1. marts 2026 eller snarest muligt derefter.
Løn og ansættelsesvilkår
Dit tjenestested er Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, som skal indeholde følgebrev, CV med angivelse af måneder og år (uden billede) og eksamensbevis.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i PDF-format. Følgebrev og CV må max. fylde 5 MB.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d92d85b1-7417-44dd-98ef-ac145eb24e27