Bliv salgskonsulent og AI-rådgiver hos innovativ tech-virksomhed i Odense

dato

Om Userlink

Vi bygger AI-agenter til e-commerce. Vores platform giver webshops en intelligent AI-agent der kan svare kunder, anbefale produkter, håndtere ordreforespørgsler og udføre handlinger direkte i kundens systemer via API-integrationer. Det er ikke en simpel chatbot. Det er en AI-agent med adgang til produktdata, ordresystemer, lagerstatus og kundehistorik, der kan agere på vegne af butikken.

Vi arbejder med e-commerce virksomheder i hele Norden. Vores kunder spænder fra specialbutikker til store webshops med tusindvis af produkter. 70% af deres kundehenvendelser kommer uden for åbningstid, og det er der vi gør en forskel. Vores agenter svarer ikke bare på spørgsmål. De guider kunden til det rigtige produkt, tjekker leveringstider, håndterer returneringer og skaber salg som ellers ville gå tabt.

Vi 8 mennesker, sidder fysisk i Odense C, og vi har ingen planer om at blive en fjernarbejdsvirksomhed. Vi tror på at de bedste ting sker når folk sidder i samme rum. Virksomheden er grundlagt i 2024 og vokser hurtigt. Vi har kunder, vi har revenue, og vi har et produkt der sælger sig selv når folk først ser det.

Rollen

Du er lige dele sælger og AI-konsulent. Du finder potentielle kunder, kontakter dem via telefon og e-mail, booker møder og lukker aftaler. Men dit arbejde stopper ikke ved en lukket deal.

Du holder kunden i hånden hele vejen. Du hjælper dem med at forstå hvad vores AI-agent kan gøre for deres forretning, du sørger for at onboarding kører glat, og du er deres faste kontaktperson når de har spørgsmål eller vil udvide brugen af platformen. Du rådgiver dem om hvordan de får mest ud af deres AI-agent, og du hjælper dem med at se resultaterne i deres egen omsætning.

Det kræver at du forstår produktet i dybden. Ikke som udvikler, men som rådgiver. Du skal kunne forklare værdien af AI-agenter til en e-commerce chef der aldrig har brugt dem før, og du skal kunne tale med tekniske folk om integrationer og API-opsætning uden at miste tråden.

Du rapporterer direkte til Sales Manager og har fuld frihed til at tilrettelægge din egen dag, så længe resultaterne følger med. Vi måler på output, ikke på timer.

Hvem vi leder efter

Vi søger en person med reel erfaring inden for B2B-salg, mødebooking eller telefonsalg. Du har ringet koldt før. Du ved hvad det vil sige at få et nej og ringe den næste. Du er en stærk kommunikator der hurtigt bygger tillid og relationer, og du motiveres af konkrete mål og konkurrence.

Du er struktureret nok til at holde styr på mange samtaler, follow-ups og deadlines uden at noget falder mellem to stole. Du er nysgerrig på teknologi og AI, og du er ikke bange for at lære nyt. Du behøver ikke være teknisk, men du skal ville forstå produktet godt nok til at rådgive kunder om det.

Vi er ligeglade med din uddannelse. Vi er ligeglade med hvor du har arbejdet før. Vi kigger på hvad du kan, og om du passer ind i et team der er direkte, ambitiøst og ikke har tid til bullshit.

Hvad vi tilbyder

Vi træner sammen to gange om ugen i arbejdstiden med fuld løn, og dit fitnessmedlemskab er betalt. Vi spiller padel om onsdagen. Vi har et team der faktisk kan lide at møde op om morgenen, og et kontor på Ejlskovsgade 13 i Odense C, lige overfor Storms Pakhus.

Du får en attraktiv grundløn plus en provisionsmodel der belønner dig løbende for de kunder du lukker.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Userlink ApS, Ejlskovsgade, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4dd1e98b-df39-45d7-ac0c-24a5ad1d7041

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet