Vil du sælge et produkt, der gør en reel forskel for butikker, og være med til at drive væksten i et SaaS-firma med ambitioner langt ud over Danmark? Hos Customers 1st søger vi 1-2 sælgere, der har lyst til at bygge pipeline, lukke aftaler og tage del i rejsen.
Om Customers 1st
Vi har bygget en samlet retailplatform til POS, betaling, lagerstyring og kundehåndtering. Den bruges hver dag af bl.a. Build-A-Bear, Fri BikeShop og Nielsens Tøjbutikker, plus en lang række andre kæder og selvstændige butikker. Hovedfokus er på 4-5 markeder i Norden, og produktet kører reelt i butikker i over 20 lande.
Vi er ca. 30 ansatte med base i Odense, og både salg, support, onboarding og udvikling sidder samlet på samme adresse. Gennemsnitsalderen ligger i 30'erne, kulturen er uformel og hierarkiet fladt.
Om rollen
Du får ansvar for hele salgsprocessen, fra at finde leadet til underskriften er i hus. Konkret betyder det:
● Skabe pipeline aktivt via telefon, e-mail, LinkedIn og opfølgning på inbound leads
● Bygge relationen og få booket online demo
● Behovsafdækning, demo og rådgivning om setup og løsning
● Udarbejde behovsspecifikke tilbud
● Følge op, lukke aftalen og overlevere til vores onboarding-team
Hovedparten af din pipeline starter på dansk, men vi tager løbende leads ind fra Norge, Sverige og resten af verden, og dem skal du være klar til at byde velkommen. Du skal derfor være helt komfortabel med at føre en salgsdialog på engelsk, og kunne forstå norsk og svensk i samtalen med skandinaviske kunder.
Det vi leder efter
Det vigtigste for os er sult og selvstændig pipeline-opbygning. Du skal være den type, der selv rækker ud, følger op og bygger din egen tragt, både via opsøgende kontakt og bearbejdning af inbound leads.
Du er sandsynligvis et godt match, hvis du:
● Er proaktiv og ser muligheder hvor andre ser besvær
● Er en empatisk sælger med god situationsfornemmelse
● Trives med selv at drive processen og tage ansvar for dine egne resultater
● Kan tale ind i både setup, løsning og kundens forretning, ikke kun lukke ordren
● Bliver motiveret af at skabe værdi for kunden, virksomheden og dig selv
● Har lyst til at være med på en vækstrejse, hvor tingene ændrer sig undervejs
Krav
● Taler dansk og engelsk i tale og skrift
● Erfaring med B2B-salg, opsøgende kontakt eller anden relevant salgserfaring. Vi vægter din indstilling og drivkraft højere end antallet af år på CV'et
Nice to have
● Erfaring fra SaaS, retail eller POS-branchen
● Erfaring med fuld salgscyklus (prospect til close)
● Kendskab til CRM og struktureret pipeline-arbejde
Vi ansætter både junior- og senior-profiler og er åbne for at tage to ind med forskellig erfaring, hvis vi finder de rette. Det vigtigste er din drivkraft og hvor godt vi matcher menneskeligt.
Hvad du får hos os
● En founder-drevet kultur, hvor C-level og team leads er aktivt med i driften og i konkrete kunde-cases. Du står ikke alene med dine deals.
● Et udviklingsteam in-house i Odense, der releaser nye ting 3-10 gange om dagen. Det er stort set uhørt i retail-branchen, og det betyder at vi reelt kan bygge til de behov du møder ude i markedet.
● Reel mulighed for at vokse i rollen i takt med os. Mange af vores nuværende medarbejdere er stille og roligt vokset ind i nye ansvarsområder, fordi de ville og fordi vi havde brug for det.
● Et team af unge mennesker med ild i øjnene, hvor du bliver lyttet til og kan være med til at forme arbejdet.
Det praktiske
● Fuldtidsstilling
● Grundig onboarding og uddannelsesplan
● Klare og realistiske salgsmål
● Grundløn plus attraktiv provisionsaftale
● Frokostordning, fleksible mødetider og sociale arrangementer
● Arbejdsplads: Odense C, tæt på Banegården og med parkering
● Tiltrædelse: hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette
Ansøgning
Send din ansøgning og CV til info@c1st.com.
Vi holder samtaler løbende og inviterer relevante kandidater til en uformel snak over en kop kaffe. Stillingen lukkes, så snart vi har fundet de rette.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
C 1ST ApS, Kochsgade, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d782f2e9-18c4-4dec-94ae-24a21051ea63