Bliv reparatør/vedligeholder hos Envases i Odense og vær med til at sikre optimal produktion af kvalitetsdåser

dato

Har du hænderne skruet rigtigt på, og brænder du for at sikre høj kvalitet i dit arbejde, så har du nu muligheden for at blive en del af Envases’ spændende produktion i Odense.

Envases – kvalitetsdåser til hele verden
Når du tager konservesdåsen ned fra hylden i supermarkedet, står du højst sandsynligt med et af vores produkter i hænderne. Vi producerer nemlig dåser til fødevarer på vores fabrikker i Danmark.

Lige nu har vi travlt på vores fabrik centralt i Odense, og derfor søger vi en reparatør/vedligeholder til vores vedligeholdsafdeling, der sammen med vores dygtige kolleger skal være med til at sikre, at vores produktion kører optimalt.

Dine primære opgaver i stillingen bliver at:

  • Bidrage til opretholdelse af den daglige drift
  • Service og forebyggende vedligehold af vores produktionslinjer
  • Fejlfinding og reparation ved nedbrud
  • Bruge SAP-baseret vedligeholdssystem i forbindelse med opgaver, aktiviteter og fejlrapportering

Med reference til vores Maintenance Supervisor, Steffen Møller, tilbyder vi dig ansættelse primært på daghold periodevis turnus på aften- og weekendhold, hvor arbejdstiderne på daghold er følgende:

Mandag: 06:00-14:00
Tirsdag-torsdag: 07:00-14:00
Fredag: 07:00-15:00

Der vil være mulighed for fleksordning, og overarbejde må påregnes efter aftale.

Vi sørger selvfølgelig for, at du får en grundig oplæring i vores arbejdsgange, når du starter hos os.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er uddannet industritekniker, mekaniker eller tilsvarende, og hvis du tilmed har erfaring fra en tilsvarende stilling og kendskab til vedligehold af produktionsudstyr, er det en stor fordel.

Du formår at tage ansvar og har øje for, hvor der er behov for din indsats. Du er god til at samarbejde, er fleksibel, energisk og altid klar med en hjælpende hånd, hvis dine kolleger har brug for det.

Det er et krav, at du kan formulere dig både mundtligt og skriftligt på dansk.

Hvad tilbyder vi dig?
På fabrikken er vi kendetegnede ved at være dedikerede til vores opgaver og stolte af vores produkter. Vi værdsætter en respektfuld omgangstone og har plads til det gode grin i hverdagen.

Ud over en attraktiv mulighed for at udvikle dine kompetencer med opgaverne i vores afdeling, tilbyder vi dig løn efter gældende aftaler samt øvrige goder og tilbud som medarbejder i Envases, herunder behandling hos fysioterapeut på fabrikken, træningsfaciliteter, kantine og mulighed for at indgå i en attraktiv sundhedsforsikring.

Er du interesseret i en stilling som faglært medarbejder hos Envases i Odense?
Så send os dit CV. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når den rette kollega dukker op.

Vi værdsætter mangfoldighed, og betragter det som en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater, uanset baggrund, til at søge stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Envases
Vi er en global leder inden for emballageløsninger, der er drevet af mod, passion, fleksibilitet og ordentlighed. Vi er en ambitiøs virksomhed, der altid stræber efter at være bedre i morgen end i dag.

Vores europæiske hovedkontor er placeret i Danmark, hvor vi har 5 fabrikker, der producerer metalemballage til mange forskellige formål.

Med et stort fokus på bæredygtighed arbejder vi aktivt på at minimere vores miljøpåvirkning. Vi investerer kontinuerligt i forskning og udvikling for at skabe løsninger, der opfylder markedets skiftende behov.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Envases Europe A/S, Næsbyvej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4231b479-1dcf-431d-8339-28e56ba950c0

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet