BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du interesse for at arbejde med mental sundhed? Har du viden om og erfaring med det forebyggende og sundhedsfremmende perspektiv? Er du klar til at give en hånd, når vi afvikler arrangementer på skæve tidspunkter?
Vi søger en ny kollega 37 timer pr. uge fra den 3. januar 2025.
Om os
Vi er Odense Kommunes rådgivnings- og informationscenter for mental sundhed, psykisk sygdom og psykisk sårbarhed. Vores kerneleverancer er:
- Åben anonym rådgivning til byens borgere (+18 år)
- Støttepunktet (Rådgivning via SMS og telefon til børn og unge mellem 10-30 år
- Informationscenter i forhold til mental sundhed
- Oplysningskampagner, arrangementer, undervisning, temadage mv. med henblik på at fremme fokus på mental sundhed hos den enkelte og det omkringliggende samfund
- Selvhjælpskurser (”Lær at tackle”-kurser) til borgere med angst og depression samt kurser for pårørende
- Tovholder for netværk på tværs af Odense Kommunes forvaltninger og sektorer
Om jobbet
- Arbejdstiden er mandag til torsdag fra 8.00-15.30 og fredag 8.00-15.00
- Alle i centret har flere opgaver, men din primære opgave vil være at sikre kontinuitet i vores åbne anonyme rådgivning. Åbningstiden i rådgivningen er mandag til torsdag fra 13.00-15.30
- De fleste rådgivninger bookes på forhånd, men torsdag har vi desuden en åben dør. Der er altid to rådgivere i åbningstiden
- Borgerne tilbydes max. tre samtaler, hvor rådgiveren lytter og viser en vej videre. Det kan være til et behandlingstilbud eller Odense Kommunes tilbud i frivilligt regi
- Vi har en åben telefonlinje, som der vil være behov for, at du hjælper med at passe fredage fra 9.00-13.00
Om dig
- Du har en social- eller sundhedsfaglig uddannelse på bachelor niveau
- Du har minimum to års relevant erhvervserfaring
- Du har erfaring med at rådgive borgere, der oplever kriser og udfordringer i deres liv
- Du trives i teamsamarbejde og kan også arbejde selvstændigt, struktureret og navigere i et arbejdsfelt med mange kontakter, der er under konstant udvikling
- Du har gode kommunikationsevner, og ser det som en force at arbejde tværfagligt og sammen med frivillige
En arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder i et varmt og visionært hus med kompetente og engagerede kolleger, der har en grundlæggende tro på, at ting kan lykkes. Vores kontor er beliggende i Jernbanegade centralt i Odense C., kun få minutters gang fra Odense Banegård Center.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere på vores hjemmeside om Mental Sundhed. For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte nedenstående hverdage mellem 8.00-9.00:
- Uge 42: Rådgiver Susanne Kemp på mobil: 24 87 17 80.
- Uge 43: Leder Jenny Havn på mobil: 30 94 27 57
Ansøgningsfristen er torsdag den 31.oktober 2024. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 20. november 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Ørbækvej 100B, st., 5220 Odense SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6130917