Bliv psykolog i et udviklende dagafsnit for børnepsykiatri med mulighed for at præge fremtiden

dato

Da en god kollega har valgt at gå forskningsvejen, åbner der sig nu, en unik mulighed for en stilling som psykolog i et dagafsnit i psykiatrien. Konceptet for afdelingen er under udvikling. De grundlæggende byggesten er på plads – der er dog fortsat rig mulighed for at influere processen og bidrage til videreudviklingen i fællesskab.

Om dagafsnittet

I dagafsnittet indlægges patienter i alderen 6-12 år. De er indlagt i dagtimerne mandag – fredag. Formålet med indlæggelserne er typisk udredning og behandling. Børnene er typisk indlagt mellem 1 og 4 måneder. Dagafsnittet er tilrettelagt ud fra en miljøterapeutisk ramme, hvor struktur, relationer og tydelige rammer er centrale elementer. Børnene følger en fast ugestruktur, som understøtter det enkelte barns beskrevne udrednings- og behandlingsmål. Afsnittet er bemandet med miljøterapeutisk personale i form af pædagoger og sygeplejersker, som varetager den daglige pædagogiske og behandlingsmæssige indsats. Som en integreret del af forløbet deltager børnene i undervisning i afsnittets interne skole. Til afdelingen er knyttet en læge, en socialrådgiver og psykolog. Læge og psykolog fungerer som gennemgående behandlere i børnenes forløb. De står for at planlægge indlæggelsen og holder løbende samtaler med barnet og familien.

Familien prioriteres højt i behandlingen, og forældresamarbejdet er en central og integreret del af patientforløbene. Der arbejdes systematisk med inddragelse af forældre og relevante samarbejdspartnere med fokus på sammenhæng og overførbarhed mellem dagafsnit, hjem og skole.

Om stillingen

Som psykolog i dagafsnittet indgår du i et tværfagligt samarbejde og har, i tæt samarbejde med afsnittets speciallæge, det overordnede forløbsansvar for patientforløbene.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Psykiatrisk og psykologisk udredning.
  • Planlægning, gennemførelse og evaluering af behandlingsforløb
  • Individuelle samtaler
  • Forældre- og familiesamtaler
  • Bidrage til det tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
Om stillingen

Som psykolog i dagafsnittet bliver du en central del af et engageret, tværfagligt team, der arbejder intensivt og helhedsorienteret med barnet og familien. Behandlingen foregår i dagtimerne og har fokus på både udredning, behandling og stabilisering i et struktureret og trygt miljø.

Du får mulighed for:

  • At bidrage aktivt til udvikling og videreformning af dagafsnittets koncept og praksis
  • At arbejde med nogle af de sværeste og mest komplekse børnepsykiatriske problemstillinger med fokus på barnet i kontekst
  • At indgå i tæt samarbejde med familien og relevante samarbejdspartnere
  • At blive en del af en større organisation med en stor og fagligt stærk psykologgruppe
  • Tæt teamsamarbejde og ugentlige tværfaglige konferencer


Vi tilbyder

  • En spændende stilling med stor faglig variation og udviklingsmuligheder
  • Monofagligt fællesskab med knap 40 øvrige psykologer i afdelingerne.
  • Individuel supervision, samrating og testsupervision
  • Et afsnit præget af holdånd, engagement og fælles ansvar
  • Et arbejdsmiljø med fokus på helhedsblik, kvalitet og tværfaglighed
  • Mulighed for at sætte dit faglige præg i et tilbud under fortsat udvikling
  • En afdeling som tilbyder et spændende fagligt miljø med fokus på kvalitet og udvikling i det kliniske arbejde. Målet er veluddannede psykologer med høj arbejdsglæde.


Vi søger en psykolog, som

  • Er autoriseret psykolog (eller tæt på) gerne med erfaring inden for børne- og ungdomspsykiatri eller psykiatri
  • Har interesse for dagbehandling og intensive forløb
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og samtidig trives i tæt teamarbejde
  • Har blik for både barnet, familien og de omgivende systemer
  • Har lyst til at bidrage aktivt til faglig udvikling og refleksion


Ansøgningsfristen er onsdag d. 14 januar 2026. Samtaler afholdes mandag i uge 4.

Er du nysgerrig, men fortsat i tvivl, så ring gerne til oversygeplejerske Pernille Andersen på telefon 21 72 33 60 mellem kl. 13.00-15.00 på hverdage.

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Dansk Psykologforbund og Regionernes Lønnings- og takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse, hvilket betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau.

Såfremt du ikke allerede er ansat ved Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på 3 måneder. Der indhentes Børne-og straffeattest. Vi skal gøre opmærksom på at Børne og Ungdomspsykiatrien er en røgfri arbejdsplads.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Børne- og ungdomspsykiatri Odense, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/62deebca-690b-4939-83ee-a586d008f9f8

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet