BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du håndtere ansvaret for flere samtidige byggeprojekter fordelt på kommunens 550 ejendomme? Kan du se muligheder og løsninger på ændrede behov, som ingen andre har tænkt på? Vil du arbejde med innovativ projektudvikling i et stærkt tværfagligt samarbejde? Vil du være med til at sikre gennemførelse af projektet Velfærdens Fundament? Så er du måske vores nye kollega.
Om jobbet
By- og Kulturforvaltningen er i gang med en udvikling, hvor vi har stort fokus på at løse opgaverne tværfagligt. Byggeri er en vigtig del af tværfagligheden, da der er en stor kontaktflade til de daglige brugere af ejendommene i forbindelse med projekterne.
Vi leder efter to udadvendte projektledere med byggeerfaring, som kan og vil være med til at udfordre vanetænkning og som har flair for detaljerne i vores bygninger. Vi arbejder med innovativ projektudvikling i en organisation, der er præget af stærkt, tværfagligt samarbejde og med mange, forskelligartede og udfordrende opgaver.
Det er vigtigt at kunne foretage behovsafdækning i de forskellige fagforvaltninger og herefter lede udviklingen af egne projekter i samarbejde med projekterende, brugerne og driftsorganisationen. Ligesom det er vigtigt at sikre projekternes fremdrift, den samlede økonomi og at rådgiverne arbejder i den rigtige retning.
Stillingerne er placeret i Byggeri og Vedligehold, Byggeri i By- og Kulturforvaltningen og ønskes besat senest 1. december 2024.
Om os
I kontoret Byggeri og Vedligehold er Odense Kommunes bygningsfaglige kompetencer og opgaver samlet. Vi har ansvaret for 550 ejendomme svarende til ca. 1 mio. m² og udgøres af blandt andet skoler, daginstitutioner, plejecentre, botilbud og administrationsejendomme.
Kontoret består, som navnet antyder, af to funktioner, hvori der er et tæt samarbejde både om opgaver og økonomi.
Byggeri varetager Odense Kommunes Bygherrefunktion indenfor nybygning, om- og tilbygning i en blanding af egenprojektering og projekter med eksterne rådgivere. I Energi og Vedligehold udføres dels renovering og vedligehold af bygningerne dels energistyring og tilvejebringelse af energidata.
Det er en stor opgave med mange snitflader og stort samarbejdsbehov. Dette løses i dag af 34 medarbejdere, med der er behov for at øge bemandingen for at kunne følge med opgavemængden.
Derudover er der flere større projekter i forbindelse med Velfærdens Fundament. Læs om De politiske beslutninger om projekt Velfærdens Fundament på Odense Kommunes hjemmeside.
På de interne linjer arbejder vi med at skabe gennemsigtige processer for vores arbejde, herunder en mere tydelig porteføljestyring.
Om dig
Vi ønsker os, at du fagligt har:
- Uddannelse som ingeniør, arkitekt, konstruktør eller tilsvarende
- Nogle års erfaring med proces-/projekterings-/projektledelse og gerne fra en driftsherrefunktion
- Erfaring med egenprojektering af byggeopgaver
- Erfaring med ideudvikling, visualisering, beregning og udformning af beslutningsgrundlag i forbindelse med brugernes ændrede behov
- Erfaring med bæredygtigt byggeri
- Praktisk erfaring med brugerbaseret dialog - herunder at du kan kommunikere effektivt og præcist - både mundtligt og skriftligt
- Naturlig tilgang og interesse for IT, gerne med kompetencer i AutoCad og/eller Revit
- God tværfaglig og organisatorisk forståelse og lyst til at indgå aktivt i projektgrupper med interne og eksterne samarbejdspartnere, men også evner at arbejde selvstændigt
- En ansvarsfuld, nytænkende og løsningsorienteret tilgang til opgaverne – og er selvledende
- Overblik til at prioritere flere og komplekse opgaver samtidig - herunder evner at slippe en opgave her og nu for senere at genoptage og afslutte opgaven
- Blik for at bidrage til og arbejde med forandringer
- Evner for at arbejde i kraftfeltet mellem ønsker, kvalitet, tid og økonomi
- Lyst til at skabe resultater sammen med og gennem andre
- En selvstændig og ansvarsfuld rolle i udviklingen af en by du ikke vil gå glip af
- En blanding af store og små spændende, komplekse og udfordrende opgaver
- Arbejde med at udvikle kontoret og afdelingen tværfagligt
- Godt socialt arbejdsmiljø i storrumskontor med gode kollegaer, og respekt for hinandens forskelligheder
- Kompetenceudvikling gennem sparring og tæt samarbejde med kollegaer og ledelse
- En høj grad af indflydelse på egen opgaveløsning
- Flekstid
I By- og Kulturforvaltningen arbejder vi med alt fra byudvikling, kulturelle begivenheder, drift af kommunens ejendomme, veje og parker til lokalplaner og erhvervsudvikling. Vi er derfor mange forskellige slags ansatte; Bibliotekarer, rengøringsassistenter, ingeniører og byggesagsbehandlere. Med vores brede opgaveportefølje spiller vi i By- og Kulturforvaltningen en helt central rolle i Odenses udvikling. Forvaltningens kerneopgave er at understøtte det levede liv i Odense og skubbe til virkelyst, vækst og vilkår, når vi udvikler byen. Det gør vi igennem en mission, hvor vi ønsker at skabe smukke, attraktive og mangfoldige rammer for livet i Odense. Med andre ord arbejder vi for at gøre en forskel for borgerne i Odense.
Som medarbejder i By- og Kulturforvaltningen er du med til at gøre den forskel, som er så vigtig for Odenses udvikling. Vores kerneværdier er handlekraft, lydhørhed, ambition og imødekommenhed. De danner fundamentet for den måde vi arbejder sammen på – både internt i forvaltningen men også med eksterne samarbejdspartnere.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingerne er faste og arbejdstiden er på 37 timer ugentligt. Det primære arbejdssted er på Odense Slot, Nørregade 36, Odense C.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingernes opgaver eller ønsker at drøfte dine kvalifikationer i forhold til en stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Line Østergaard Bushby på 30 69 75 80, litbu@odense.dk eller funktionsleder Betina Gagsch Dallerup på 20 48 94 48, betda@odense.dk.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 29. september 2024. Vi forventer at afholde samtaler den 8. oktober 2024. Eventuel anden samtale afholdes efter nærmere aftale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Nørregade 36, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6113094