Er du en haj til at fikse biler og har hænderne skruet rigtigt på, eller er du måske uddannet mekaniker eller smed? Vi søger dig, der kan lide at arbejde med skader eller gerne vil lære faget!
Vi har travlt på vores skadecenter i Odense S og søger derfor endnu en pladesmed. Er du uddannet mekaniker eller smed og ønsker at skifte retning, så kan vi lære dig resten. Vigtigst for os er, at du har erfaring med at lave biler eller arbejde med metal, også sørger vi for både personlig og faglig udvikling.
Du bliver en del af et bilhus med ca. 70 medarbejdere, hvor der er mulighed for at deltage i både små og store arrangementer med dine kolleger. På skadecenteret i Odense er vi 18 medarbejdere og hos hele Autohuset Vestergaard er vi over 650 medarbejdere ansat. Vi går meget op i at udvikle vores medarbejdere og er et godt team på skadecenteret, der elsker at høre højt musik, mens vi arbejder. Kælderen har vi lavet om til en fredagsbar, hvor vi slutter ugen af sammen.
Dine arbejdsopgaver
Reparation af forsikringsskader
Slutkontrol af reparationen
Taksering af skader
Vi tilbyder
En afvekslende hverdag
Spændende udfordringer
Et godt team med godt arbejdsmiljø
Løn efter kvalifikationer
Løbende kurser
Pensionsordning og sundhedsforsikring
Forudsætninger er, at du...
Har relevant uddannelse som pladesmed, mekaniker eller smed
Kan arbejde selvstændigt
Har lyst til en travl hverdag
Har B-kørekort
Er meget serviceminded
Har du erfaring med forsi / taksering er det en fordel, men ikke et krav.
Vi har gjort det supernemt at søge jobbet! Send en SMS til Casper med teksten "Pladesmed" efterfulgt af dit navn.
Casper vil ringe dig op for en helt uforpligtende samtale. SMS eller ring til Casper Christensen på tel: 21 42 67 03.
Alle ansøgninger bliver løbende behandlet fortroligt og ansættelse finder sted ved rette kandidat.
Om Autohuset Vestergaard
Autohuset Vestergaard A/S Personvogne er blandt landets største bilvirksomheder, som både sælger nye og brugte biler. Det er vores vision at opnå en position som Danmarks førende leverandør og servicepartner af transportløsninger, målt på kundetilfredshed og lønsomhed. Vi er derfor passionerede og tager ansvar for, at vores kunder får en god oplevelse. I kraft af vores imødekommenhed, oprigtig interesse og faglighed stræber vi efter, at vores kunder får lyst til at vende tilbage og anbefale os til andre. Vi arbejder derfor ud fra vores fire værdier som er: troværdige, kundeorienterede, passionerede og købmandskab. Kan du se dig selv i disse værdier, så er du allerede et skridt nærmere et nyt job hos os.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Autohuset Vestergaard A/S Personvogne, Svendborgvej, 5260 Odense S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-10-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/69f8e94f-80e0-460b-bc4e-a380107216d7