Har du smil i øjnene og energi til masser af leg, så har du nu chancen for at blive en del af os – vi søger pædagogmedhjælpere til vores tre børnehuse Stjernen, Afrodite og Midgård.
Børneinstitution Sanderum-Tingløkke består af 8 børnehuse, som stræber efter at skabe stærke børnefællesskaber, hvor trivsel, udvikling og læring for hvert enkelt barn og for fællesskabet prioriteres højt.
Konkret betyder det, at børnehusets og din praksis skal tage afsæt i vores 5 grundantagelser.
1) Al forandring starter hos os selv.
2) Børn har forskellige forudsætninger for deltagelse, og alle børn har brug en ven.
3) Børn er aldrig problemet – børn viser problemet.
4) Leg er en adgangsbillet til fællesskabet.
5) Nærværende voksne skaber gode mødeøjeblikke.
I alle børnehuse arbejder vi for at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor alle bidrager til den gode stemning og god kommunikation. Og vi ønsker et arbejdsmiljø med plads til feedback til hinanden. Vi bestræber os på at skabe en samarbejdskultur, hvor vi sammen undrer os over praksis, undersøger og justerer løbende. Vores børnehuse er naturligvis også forskellige, så det er en god idé, at du orienterer dig på Odense kommunes hjemmeside, så du kan læse om børnehusenes organisering, lokation, dagligdag og lokale pædagogiske rammer.
Vores forventninger til dig
- Du møder om morgenen med et smil og god energi, der smitter
- Du er tålmodig, nærværende og omsorgsfuld
- Du er imødekommende, ansvarlig og har øje for det enkelte barn i fællesskabet
- Du kan bevare overblikket i en hverdag med flere overgange og skiftende læringsaktiviteter
- Du går i dialog med kollegaer eller leder, hvis der er noget, du undrer dig over eller har svært ved
- Du er mødestabil
- Du er en holdspiller og med til at skabe en god arbejdsplads gennem fleksibilitet, samarbejde og positiv kommunikation
- Du tumler og kan være fysisk aktiv med børnene, herunder også lege vilde lege
Vil du vide mere?
Vores daglige pædagogiske ledere står klar til at svare på de spørgsmål, som vores stillingsopslag har måtte give.
Kontakt Afrodite Børnehus, daglig pædagogisk leder Lone Gadgaard Krog – på 24 99 13 59
Kontakt Stjernen Børnehus, daglig pædagogisk leder Marianne Skøtt Mikkelsen – på 63 75 41 65
Kontakt Midgård Børnehus, daglig pædagogisk leder Trine Paulsen – på 21 25 54 52
Vi glæder os til at tage imod en ny kollega, som kan være med til at støtte op om den kvalitet, vi allerede har og den udvikling, som vi er i gang med.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.
I Odense Kommune arbejder vi med fuldtids- og livsfasepolitik. Målet med fuldtidspolitikken er at give medarbejderne mulighed for et bedre forsørgelsesgrundlag, både i løbet af arbejdslivet, men også efter pensionering, og fuldtidsansættelse er udgangspunktet. Hvis ikke der kan findes timer til en fuldtidsstilling i eget hus findes de resterende timer i et andet børnehus i Sanderum-Tingløkke. I kommunen er der samtidig fokus på, at livsfaser kan betyde behov for nedsat tid i kortere eller længere perioder for den enkelte medarbejder, og drøftelsen om ansættelsesgrad påbegyndes derfor allerede til ansættelsessamtalen.
Det praktiske
Stillingen er med ansættelse 01.09.26 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist er den 16. august 2026. Samtaler afholdes løbende og forventes afsluttet den 24. august 2026.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Flakhaven, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c9539aae-d5e1-4903-9e6c-893327c83e75