Bliv pædagogmedhjælper i et dynamisk og inkluderende børnehus

dato

Er du nærværende og omsorgsfuld? Og synes du, det er sjovt at lege? Så er det måske lige netop dig, der skal være vores nye kollega.

Vi søger en medarbejder 33 timer ugentlig med start den 1. januar 2025 - eller snarest derefter, på den ene af vores børnehavegrupper.

Om os
Børnehuset Dalumgård er et kommunalt integreret børnehus, og vi er et af Børneinstitutionen Sanderum - Tingløkkes, 8 børnehuse.

Vi er beliggende i et område med gode udearealer, grønne områder og legepladser i nærmiljøet, som vi jævnligt benytter. Vores familier kommer med forskellige forudsætninger og baggrunde, hvilket danner grundlag for et spændende forældresamarbejde. 

Dalumgård er normeret til 13 vuggestuebørn og 44 vuggestuebørn, svarende til en vuggestuegruppe og to børnehavegrupper. Vi er en personalegruppe bestående af 14 ansatte, og selvom vi alle har fast tilhørsforhold til en base, vægter vi samarbejdet grupperne imellem, samt at alle børn er alles ansvar, - da vores oplevelse er, at sammen lykkes vi bedst!

Vi er personalegruppe sammensat af unge som ældre, og vi er i en spændende proces, hvor vi sammen videreudvikler og forfiner vores faglige og pædagogiske ramme - en proces du også skal finde spændende.

Om jobbet
Der vil være en vekslen mellem forskellige pædagogiske opgaver, som du løser i samarbejde med det øvrige personale samt praktiske opgaver i forbindelse med hverdagens rutiner og overgange i børnehuset.

For at komme i betragtning til stillingen forventes det, at du har blik for børnenes fællesskaber og kan sætte retning for børnenes deltagelse i lege og aktiviteter dagen igennem. Dette under hensyntagen til børnenes forskellige alder, forudsætninger og kompetencer.

Om dig
Vi søger en pædagogmedhjælper, der:

  • Meget gerne med erfaring fra tidligere job med børnehavebørn og som er stabil og ansvarsbevidst
  • Er initiativrig og kan handle selvstændigt og i samarbejde med det øvrige personale
  • Sammen med dine kollegaer kan etablere spændende, strukturerede læringsmiljøer med afsæt i teoretisk viden indenfor området
  • Bidrager til et godt og sundt arbejdsmiljø og har blik for at etablere relationer til små og store
  • Med god energi og som er imødekommende, da vi ved det gør en forskel i løsningen af vores kerneopgave
  • Kan tage ledelse over børnegrupper
  • Evner nærværet og de udviklende mødeøjeblikke, som vi ser som afgørende faktorer for at skabe tryghed og omsorg for børnene
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Er du blevet nysgerrig, og vil du gerne vide mere, så er du velkommen til at ringe til daglig pædagogisk leder Merete Dyrehauge på tlf. 24 61 28 97.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 24. november 2024. Og vi forventer at holde samtaler den 28. november 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (33-33 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Heliosvænget 18, Dalum, 5250 Odense SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-11-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6147005

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet