BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde med vuggestuebørn? Er du relationsskabende og god til at indgå i tæt og nærværende samspil med små børn? Er du fantasifuld og værdsætter at lege og legens værdi? Er du holdspiller og samtidig god til selv at tage initiativ? Så er det måske dig vi søger.
Vi søger en pædagogmedhjælper til 1. oktober 2024 eller snarest på 30 timer ugentlig til Globehuset.
Om os
Børnehuset Globehuset er en vuggestue, der rummer 36 glade og skønne vuggestuebørn i alderen 0-2,10 år samt 13 medarbejdere, der brænder for at skabe en hverdag, som er tryg og udviklende for alle børn. Børnehuset Globehuset er beliggende i Odense centrum og har gode fysiske rammer inde og ude. Da børnehuset er placeret i centrum af Odense, har vi rig mulighed for at benytte de grønne områder og faciliteter, der er omkring os i lokalmiljøet. Vi holder af at cykle afsted med en lille gruppe børn i vores ladcykler i nærområdet.
I Børnehuset Globehuset har vi en aktiv og engageret forældregruppe og en særdeles velfungerende forældrevalgt madordning.
Vi værdsætter det gode samarbejde på tværs af hele huset med kerneopgaven for øje. Vi arbejder aktivt for det gode arbejdsmiljø og i et professionelt læringsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden i hverdagen, reflekterer åbent og fagligt over vores praksis og hvor der er plads til, at humor og faglighed blander sig i løbet af dagen.
Om jobbet
Du vil sammen med dine kollegaer i Globehuset arbejde med at skabe en tryg og inspirerende hverdag for børnene med nærværende og anerkendende voksne. Du skal sammen med dem medvidere udvikle gode lege- og læringsmiljøer for børnene med afsæt i den nye styrkede pædagogiske læreplan, både på tværs af hele huset og på de enkle grupper. Vi er særligt optaget af hvordan vi skaber en struktur og praksis i hverdagen, som understøtter børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse i løbet af hele dagen.
Om dig
Vi søger pædagogmedhjælper, som:
- Har en positiv og anerkendende tilgang til andre mennesker
- Er omsorgsfuld og nærværende
- Ser muligheder frem for begrænsninger
- Kan lege med børnene og har mod på at slippe sig løs sammen med dem
- Kan tage initiativ til aktiviteter og de daglige gøremål
- Er stabil og en som børnene kan regne med
- Måske har kompetencer for musik og kan spille et instrument
- Har lyst og mod til at udvikle dig personligt og fagligt i fællesskab med kollegaer
- Er fleksibel og kan arbejde på tværs af børnegrupperne i huset
- Kan arbejde i tidsrummet kl. 6.45-17.00
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
For yderligere information kan du kontakte daglig pædagogisk leder Christina G. Aamand på chrga@odense.dk, 23 28 56 48.
Du kan også læse mere om os på Odense Kommunes hjemmeside.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 19. september 2024. Vi forventer at afholde samtaler den. 24. september 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Helgavej 32, 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6109625