Bliv pædagog på bostedet Munkehatten og gør en forskel for borgere med særlige støttebehov

dato

Pædagog til Bostedet Munkehatten Vil du være med til at skabe livskvalitet for mennesker med omfattende støttebehov?

På Munkehatten søger vi en engageret pædagog, der har lyst til at gøre en forskel i et stærkt tværfagligt fællesskab. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor høj faglighed, nærvær og humor går hånd i hånd, og hvor borgernes livskvalitet altid er omdrejningspunktet for vores arbejde.

Derfor skal du vælge Munkehatten

Hos os får du et meningsfuldt arbejde med en helt særlig borgergruppe. Vores borgere har mange ressourcer, og med den rette støtte er vi med til at skabe muligheder for et godt, værdigt og indholdsrigt liv.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med fantastiske borgere, som hver dag minder os om, hvorfor vores arbejde er så vigtigt.
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde mellem pædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, pædagogiske assistenter og omsorgsmedhjælpere.
  • Høj faglighed, løbende sparring og gode muligheder for kompetenceudvikling.
  • En arbejdsplads med fokus på arbejdsglæde, trivsel, humor og et godt arbejdsmiljø.
  • Mulighed for indflydelse på udviklingen af vores praksis og plads til at bringe dine idéer i spil.
  • Engagerede kolleger, der glæder sig til at tage imod dig.
Hvem er du?

Du er uddannet pædagog og motiveres af at arbejde med borgere med komplekse støttebehov.

Vi forestiller os, at du:

  • Er nysgerrig og tør stille spørgsmål.
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar.
  • Trives i tværfaglige samarbejder og bidrager aktivt til fællesskabet.
  • Kan omsætte din faglighed til praksis.
  • Har stærke relationelle kompetencer og et anerkendende menneskesyn.
  • Er åben for sparring og ikke er bange for at bede om hjælp.
  • Har lyst til at lære vores borgere at kende og skabe relationer, der gør en positiv forskel i deres liv.
Erfaring fra lignende områder er en fordel, men ikke et krav. Vi hører gerne fra både nyuddannede og erfarne pædagoger.

Om Munkehatten

Munkehatten er et botilbud, dagtilbud og aflastningstilbud for borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

På Munkehatten bor voksne borgere i alderen 22 til 69 år. Fælles for dem er et omfattende behov for støtte i alle livets sammenhænge. De fleste er immobile, og flere har ikke et verbalt sprog. Til gengæld er afdelingen fyldt med liv, nærvær, humor og kommunikation på mange forskellige måder.

Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang med fokus på borgernes selvbestemmelse, selvstændighed og livskvalitet. Vores kerneopgave er:

"Med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og i samarbejde med denne skaber vi mulighederne for det gode liv."

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt, men et andet timetal kan aftales.

Arbejdstiden ligger mellem kl. 07.00 og 23.00 med skiftende dag- og aftenvagter samt arbejde hver anden weekend.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse ønskes snarest muligt.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker du at høre mere om Munkehatten, er du meget velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringsleder Camilla Aamlid på telefon 20972024 eller assisterende rehabiliteringsleder Therese Kathrine Marie Skov på telefon 21747829

Det praktiske

Ansøgningsfristen er den 9. september 2026.

Vi afholder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Odense Kommune ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset alder, køn, kønsidentitet, religion, etnisk baggrund eller handicap.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Flakhaven, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2629b9df-bb91-409e-b461-c45ac6531c2a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler