Pædagog på 37 timer til udflytterbørnehuset Elverhaven - en satellit under Børneinstitution Kragsbjerg.
Forestil dig arbejdsdage, hvor børn leger mellem klatretræer og højbede, hvor nysgerrige spørgsmål spirer side om side med grønsager og blomster i haven, og hvor fællesskabet vokser – både inde og ude i inspirerende læringsmiljøer.
I børnehuset Elverhaven skaber vi rammer, hvor de ældste børnehavebørn får lov til at udforske verden, fordybe sig og finde deres plads i fællesskabet. Her er der plads til både det vilde og stille, det eksperimenterende og det kendte.
Vi søger er pædagog, der har lyst til at være en del af dette – et arbejdsfællesskab med høj faglighed og et stærkt blik for børnenes perspektiver. En pædagog, der kan være med til at sætte retning og samtidig give plads til børnenes initiativer.
Er du nysgerrig på os, kan du tage en visuel rundtur i Elverhaven her: Elverhaven Børnehus.
Elverhaven er en del af Institution Kragsbjerg, som også rummer børnehusene Bifrost, Tryllefløjten, Den Blå Planet og SkatteØen.
Om børnehuset Elverhaven
Børnehuset Elverhaven danner hver dag rammen om de ældste børn fra tre af vores børnehuse; SkatteØen, Bifrost og Tryllefløjten. Vi møder ind sammen med børnene i deres respektive stambørnehuse. Herfra kører vi i vores busser ud fra stambørnehusene i Odense midtby og retur om eftermiddagen. Elverhaven er fysisk placeret i Ravnebjerg.
I Elverhaven får børnene en særlig mulighed for at være en del af et fællesskab med jævnaldrende i deres sidste børnehaveår.
Du møder børn, der er nysgerrige på verden og på hinanden – og som har brug for voksne, der kan skabe relationer, guide, udfordre og være en nærværende voksen.
Udeområdet er sanseligt og mangfoldigt med duftende planter, højbede, klatretræer, orangeri, udekøkken og vores lille hobbitby i skoven. Her er plads til at bevæge sig, til at forsvinde ind i legen og til at finde ro.
Indendørs består Elverhaven af to huse, der æstetisk er indrettet med tydelige og inspirerende lege- og læringsmiljøer, som understøtter børnenes initiatiiv, fantasi og fordybelse.
Hos os hænger ude- og indeliv tæt sammen. Vi arbejder bevidst med, hvordan dagens muligheder udfoldes i begge miljøer, så børnene oplever sammenhæng, mening og variation i deres dag.
Du vil opleve
- En arbejdsplads med et tydeligt fokus på kerneopgaven
- Et arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden og prioriterer både trivsel og samarbejde
- En mentor, der støtter dig i at falde godt til og finde din rolle
- Et hus med mange muligheder og plads til at bringe dine idéer og kompetencer i spil
- En mangfoldig børne- og forældregruppe
- Et kollegafællesskab hvor vi deler viden, sparrer og løfter i flok
- Tid til forberedelse, fordi vi ved, at kvalitet kræver refleksion
- En tøjpakke, der gør det bekvemt at være aktiv ude hele året
- En fælles faglig profil i Institution Kragsbjerg, som giver retning og tydelighed
Vi søger en pædagog, der:
- Kan stå fast og være nysgerrig
- Møder børn, forældre og kollegaer med faglighed, varme og respekt
- Tør tage ledelse i børnegruppen og samtidig give plads og rum til børnenes perspektiver og deltagelse
- Ser muligheder i hverdagen – både ude og inde – og omsætter dem til meningsfulde læringsmiljøer
- Arbejder relationelt og anerkendende, med blik for det enkelte barn og fællesskabet
- Har lyst til at udvikle praksis gennem refleksion og evaluering sammen med kollegaer
- Bidrager til et fagligt miljø, hvor vi lærer af hinanden og bliver klogere sammen
- I Kragsbjerg er vi optaget af at være ét fællesskab på tværs af vores huse. Vi ser os selv som en dynamisk organisation, hvor vi gennem samarbejde og højfaglighed skaber de bedste rammer for børnene.
- Som del af kragsbjerg bliver du en del af et større fagligt fællesskab, hvor vi deler viden, udvikler praksis og understøtter hinandens arbejde.
- Vi har blik for det, der styrker fællesskabet blandt os voksne – og mødet blandt andet til sociale arrangementer som DHL og andre fælles aktiviteter.
Tiltrædelse 1 september 2026 eller snarest derefter.
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.
Vil du vide mere?
Såfremt du har sprøgsmål, er du velkommen til at kontakte daglig leder Tina Storm på telefon 23 31 06 58. Grundet ferie vil dette være muligt i uge 29 og 30.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 9. august 2026. Vi afholder samtaler i uge 34.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Flakhaven, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0cb708f6-ed04-4224-8285-4d6b3f7506bc