Bliv myndighedsrådgiver for unge voksne i Ungerådgivningen i Odense

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du vores nye engagerede myndighedsrådgiver til voksenområdet 18-29 år i  Ungerådgivningen, så læs videre her.

Har du lyst og mod til at samarbejde med unge om at blive herre i eget liv i forhold til uddannelse, job m.m. eller gøre en forskel for familier med unge, som har alvorlige lidelser eller funktionsnedsættelser? Kan du arbejde systematisk, sætte mål og følge op? Vil du være en del af et dynamisk og energisk team? Har du erfaring med myndighedsarbejde inden for Serviceloven? Brænder du for arbejdet med unge, som er eller skal i gang med uddannelse og videre i job, og som kan være udfordret i livet af forskellige grunde? Har du evnen til at forene faglighed myndighedsøvelse, udvikling og tværfaglighed? Så er det måske dig, vi søger!

Ungerådgivningen i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen søger erfaren myndighedssocialrådgiver til voksenområdet 18 til 29 år.

Om Ungerådgivningen
Ungerådgivningen er en afdeling med vokseværk og i udvikling. Vi arbejder dagligt sammen med de unge i forhold til at bidrage ind i forvaltningens kerneopgave ved at motivere unge til uddannelse og trivsel.

Ungerådgivningens målgruppe er borgere 15- 29 år, som har et særligt behov for støtte jf. Barnets lov samt Serviceloven. Målgruppen omhandler blandt andet unge med alvorlige lidelser eller indgribende fysiske/psykiske funktionsnedsættelser, sårbare unge, omsorgssvigt, unge med forbrug af rusmidler, kriminalitetstruede m.fl. 

Ungerådgivningen er en del af Uddannelse 2, som også består af kontaktperson- og bostøtte for unge. Fælles for alle afsnit er at støtte de unge til at opnå selvstændig forsørgelse via uddannelse/job. Der er løbende fokus på ungeledigheden i Odense, og de politiske ambitioner er forsat høje. De unge skal møde kommunen som én sammenhængende indsats.

I Ungerådgivningen er der ansat 68 socialrådgivere. I Ungerådgivningen er vi opdelt i teams, så der er en ungegruppe, der arbejder med unge fra 15-18 år (23) år, en specialgruppe, der arbejder med unge med alvorlige lidelser, funktionsnedsættelser og kompenserende ydelser, projektet ”Alle unge skal med 15-17 år” samt en gruppe med unge voksne fra 18-29 år.

Vores organisation gennemgår mange forandringer, der medfører, at vi løbende har behov for at udvikle os og se nye måder at løse opgaverne på. På ungeområdet 18 til 29 år arbejder vi med metoden VUM 2.0, i IT-systemet Nexus. VUM 2.0 tager udgangspunkt i recoveryorienteret rehabilitering.

Ungerådgivningen er beliggende i Vindegade, 5000 Odense C – der er ikke tilknyttet gratis parkering til arbejdspladsen

Om jobbet
Vi yder råd og vejledning ud fra et helhedsorienteret myndighedsperspektiv til unge, som har brug for støtte ud fra Servicelovens bestemmelser. Stillingen er på ungeområdet fra 18 til 29 år.

Ungeområdet 18 til 29 år består af 14 socialrådgivere som varetager en vagtfunktion, en specialfunktion samt en socialfunktion. Vi arbejder efter VUM 2.0 metoden.

Om dig
Vi søger en kollega til socialområdet, der:

  • Har en relevant faglig baggrund som socialrådgiver og erfaring som myndighedssocialrådgiver
  • Har konstant fokus på den unges udviklingspotentiale fremfor begrænsninger
  • Kan arbejde struktureret, systematisk, helhedsorienteret og har sans for selvstændigt at prioritere i en travl hverdag
  • Har gode kommunikative evner - både i skrift og tale
  • Har kendskab til Housing First og rehabilitering
  • Har en bred viden inden for lovgivningen på området
  • Er fysisk og psykisk robust
  • Har humor og lyst til at bruge den sammen med dygtige kollegaer
  • Kan trives med at have travlt, samt arbejde tværfagligt og helhedsorienteret
  • Har lyst til at varetage, i et team, opgaver vedrørende Krisecentret, Odense samt St. Dannesbo
Vi tilbyder
  • En spændende arbejdsplads med et godt fagligt miljø og med engagerede og dygtige kollegaer
  • Vi har en uhøjtidelig omgangstone med respekt for hinandens arbejde og forskelligheder 
  • En arbejdsplads i udvikling og bevægelse
  • Tillid under ansvar
  • Vi løfter i flok – ingen kan eller skal løfte alene
  • Ugentlige sagssparringer i eget team samt supervision nogle gange årligt 
I Beskæftigelses- og Socialforvaltningen arbejder vi hele tiden på at udvikle og forbedre en dynamisk feedback-kultur og styrke vores fælles læring og organisationens implementeringsevne. Vi tilbyder således et engageret, tværfagligt miljø, hvor vi sammen tænker i helheder, finder nye veje og til stadighed udvikler vores metoder og kompetencer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid og med tiltrædelse 1. januar 2025. 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte ungerådgiver Katja Winther på 23 99 65 91 eller leder Line Bjørk på 51 37 28 05.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 20. november 2024. Samtaler forventes afholdt den 27. november 2024.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Skulkenborg 1, 1., 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6144060

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet