Bliv MTV- og PRO-konsulent på Odense Universitetshospital i faste stillinger inden for sundhedsvidenskab og sundhedsøkonomi

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I MTV-enheden på Odense Universitetshospital opslås hermed 3 faste stillinger som MTV- og PRO-konsulent i MTV-enheden.

De tre stillinger opslås med to overordnede profiler. To stillinger relaterer sig til en kombination af MTV-evalueringsopgaver og PRO-udviklings og –driftsopgaver, den tredje stilling relaterer sig primært til kvantitative evalueringer i MTV-enheden.

Som konsulent indgår du i funktionsområdet Innovation, Forskning & MTV i staben Klinisk Udvikling (KLU) på Odense Universitetshospital (OUH). Du bliver tilknyttet MTV-gruppen, som også er en del af Center for Innovativ Medicinsk Teknologi (CIMT).

Ønsker til uddannelsesmæssig baggrund, kompetencer og erfaringer samt arbejdsopgaver er forskellige for profilerne der søges;

PROFIL 1 (2 STILLINGER)
Uddannelsesmæssig baggrund:
Kandidatuddannelse inden for sundhedsvidenskab, folkesundhedsvidenskab eller tilsvarende (f.eks. cand.scient.san, cand.scient.san.publ).

Vi søger to konsulenter, som har:

  • Godt kendskab til og gerne erfaring med at arbejde i sundhedsvæsenet, herunder f.eks. erfaringer med dialog med klinikere om arbejdsgange og implementeringsprocesser.
  • MTV-kundskaber og erfaring med kvantitative og kvalitative undersøgelser.
  • Kompetencer inden for patientrapporterede oplysninger (PRO) og spørgeskemaopsætning.
  • Erfaring med eller kendskab til validering og MDR-godkendelse af spørgeskemaer.
Opgaver:
Opgaverne i disse stillinger vil være todelte. Dels vil der pågå løbende udviklings- og driftsopgaver i relation til hospitalets PRO-indsats, hvor spørgeskemaer skal udvikles og opsættes digitalt, arbejdsgange tilpasses og dokumentation oparbejdes i tæt samarbejde med de kliniske afdeling. Dels vil der være evalueringsopgaver, hvor der bruges et bredt udsnit af videnskabelige metoder til både kvalitative og kvantitative evalueringer af innovations- og forskningsprojekter. Derudover kan der forekomme opgaver af formidlingsmæssig karakter ifm. afrapportering af evalueringer eller undervisning i relevante metoder inden for MTV-arbejdet.

PROFIL 2 (1 STILLING)
Uddannelsesmæssig baggrund:
Kandidatuddannelse inden for folkesundhedsvidenskab, økonomi, eller tilsvarende (f.eks. cand.scient.san, cand.scient.san.publ, cand.oecon eller tilsvarende)

Vi søger en konsulent, som har:

  • Stærke kvantitative egenskaber og erfaringer med sundhedsøkonomi.
  • MTV-kundskaber og erfaring med kvantitative og kvalitative undersøgelser.
  • Erfaring med eller indgående kendskab til datatræk fra sundhedsregistrere, patientjournaler og øvrige sundhedssystemer.
  • Erfaring med at forfatte og publicere undersøgelser i videnskabelige tidsskrifter.
  • Erfaring med udarbejdelse og formidling af evalueringer.
  • Erfaring med evaluering af forskellige typer af sundhedsteknologier.
Opgaver:
De primære opgaver vil være at bidrage til MTV-rapporter og evalueringer af forskellige igangværende innovations- og forskningsprojekter. Opgaverne vil primært omhandle indsamling og analyse af kvantitative data fx aktivitets-, økonomi, og PRO-data, men der kan også forekommer opgaver af mere kvalitativ karakter såsom patient- og personaleinterviews. Derudover kan der forekomme opgaver af formidlingsmæssig karakter ifm. afrapportering af evalueringer eller undervisning i relevante metoder inden for MTV-arbejdet.

Hvem er vi?
Klinisk Udvikling (KLU) på Odense Universitetshospital (OUH) består af funktionsområderne: Innovation, Forskning & MTV, Kvalitet & Patientsamarbejde, Uddannelse & Kompetenceudvikling samt seks centre.

KLU understøtter de kliniske afdelinger på OUH, så de kan løfte de patientnære opgaver bedst muligt. Vi løser mange forskellige typer opgaver, som strækker sig fra den daglige opfølgning på kvaliteten af behandlinger til udviklingen af nye teknologiske hjælpemidler og udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Vi er ansvarlige for koordineringen af uddannelsesaktiviteter på OUH og har et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner på Fyn. Stillingerne som MTV- og PRO-konsulent er placeret i funktionsområdet Innovation, Forskning & MTV.

Innovation, Forskning & MTV er placeret i KLU og omdrejningspunktet er strategisk innovation på tværs af hele OUH. Vi arbejder med innovations- og forskningsprojekter vha. bl.a. MTV på tværs af hele OUH med det formål at optimere metoder og arbejdsgange og derigennem bidrage til, at OUH bliver klar til fremtidens udfordringer. Det virtuelle Center for Innovativ Medicinsk Teknologi (CIMT) er forankret i Innovation, Forskning & MTV. CIMT er et tæt samarbejde med Syddansk Universitet og har et stort internationalt forsknings- og innovationsnetværk. Endeligt udvikler og implementerer vi PRO i tæt samarbejde med de kliniske afdelinger for at øge patientinddragelsen, styrke det kliniske beslutningsgrundlag og sikre en mere målrettet og individuelt tilpasset behandling.

Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om faste stillinger på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. september 2025. Der vil være mulighed for at aftale et lavere ugentligt timetal. Der forhandles løn i forhold til gældende relevant overenskomst. OUH benytter prøvetid jævnfør gældende praksis for Region Syddanmark.

Dit fysiske arbejdssted bliver Odense Universitetshospital i Odense.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte os:

Ansøgningsfrist og samtaler
Der er ansøgningsfrist den 25. maj. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 5. juni.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-05-2025; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/2ba891f7-41e8-49c5-ae56-6363d9bb94bb

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Boliger til salg i Odense

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.