Har du de rette faglige kompetencer, evner for og lyst til ledelse, og er du motiveret for kontinuerligt at udvikle dig til fordel for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, dine medarbejdere og dig selv, så er du et godt bud på ny leder af Team NOVANA, der er ét af 6 teams i enheden Økonomi.
Du har lyst til og evner for ledelse
Du skal have evnerne og lysten til ledelse, uanset om du har erfaring som leder. Du skal være i stand til at balancere faglige, sociale og personlige hensyn i din hverdag som leder. I Økonomi arbejder vi med følgende grundlag for ledelse, som du skal kunne se dig i:
- Vi er ærlige og viser respekt og tillid til hinanden i vores ord og handlinger, både i og uden for enheden
- Vi har en tæt løbende dialog med hinanden, så vi altid har en god indsigt i hinandens generelle arbejdssituation og trivsel
- Vi prioriterer og løser konstruktivt opgaver og problemstillinger, baseret på situationsbestemte hensyn til faglighed, politik, rettidighed, historik, ressourcer, pragmatik og overordnede instruktioner
- Vi skaber en respektfuld og humoristisk arbejdsdag, hvor alle har et ansvar for at skabe den bedst mulige arbejdsplads for alle
Endelig skal du tage ansvar for din egen ledelsesmæssige udvikling og dine medarbejderes faglige udvikling.
Du har høje faglige kompetencer og er motiveret for at udbygge og bruge dem
Økonomienheden i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø varetager stort set alle de økonomiopgaver, der kan varetages i en statslig økonomifunktion, og har desuden et særligt ansvarsområde i forhold til Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA), der overvåger vandmiljøets og naturens tilstand inden for de områder, der prioriteres i forhold til de politisk fastsatte økonomiske rammer.
Overvågningsprogrammet står over for en ny programperiode fra 2028-2033, og revision af overvågningsprogrammet vil fylde en stor del af din arbejdsdag de næste 1,5 år. Vi understøtter sekretariatsbetjeningen af de enheder, der varetager NOVANA-overvågningen, og udover udarbejdelsen af et nyt overvågningsprogram håndterer vi økonomistyringen af NOVANA samt betjening af en intern ”NOVANA-bestyrelse”, bestående af chefer og direktionsmedlemmer, såvel som dialog med eksterne interessenter, f.eks. forskningsinstitutioner mv. Dertil kommer koordinering af indkøb relateret til styrelsens bilportefølje.
For at komme i betragtning som ny teamleder skal du have kompetencer og erfaring inden for flere af nedenstående fagområder i Økonomi:
- Finanslov, herunder løbende bevillingssager, aktstykker og bevillingsstyring
- Budget- og regnskabsopfølgning for de ordninger, som styrelsen administrerer
- Samarbejde med / håndtering af bestillinger fra departement
- Systemanvendelse – SKS, SBS, Navision Stat, LDV, Statens BI
- Gerne kendskab til Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd
- Sekretariatsbetjening med dagsordens- og referatskrivning, sagsfremstilling og tværgående koordinering
- Samlet økonomistyring af overvågningsmidler på tværs af enheder, både inden for regnskabsåret og programperioden
- Sikre overblik og fremdrift af opgaveporteføljen
- Sikre nødvendig vidensdeling i enheden og på tværs af styrelsen
- Trives med at arbejde med komplekse problemstillinger og koordinering på tværs af styrelsen og relevante eksterne institutioner.
Enheden Økonomi i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø består af ca. 60 medarbejdere, og er placeret i både København og Odense.
Enheden har 2 kontorchefer, og er organiseret i 6 teams med hver sin leder. Du vil blive placeret i Team NOVANA.
Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat som chefkonsulent med personaleledelse i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, og der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Lerchesgade 35, 5000 Odense C.
Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt.
Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Johnny Emlington Darling på johdar@sgav.dk. Din kommende leder vil blive kontorchef Erik Nielsen, som starter i styrelsen 1. august 2026.
Du kan læse om Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på www.sgav.dk.
Ansøgning
Du søger på vores stillingsopslag ved at sende en ansøgning inkl. cv, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stilling”) senest tirsdag den 11. august 2026.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.
Du skal være indstillet på at gennemføre test i forbindelse med rekrutteringsprocessen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Odense C, Lerchesgade , 5000 Odense
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8e23d985-048e-40a4-aed1-f88703f64e69