Bliv leder af Familie og Ungehuset i Odense og gør en forskel for udsatte børn og unge

Profilbillede
dato

Vi søger en leder til Familie og Ungehuset Odense 4-18 år med tiltrædelse senest den 1. januar 2025.

Familie og Ungehuset Odense 4-18 år er en del af Center for Indsatser til Børn og Unge (CIBU), der desuden tæller Børn og Familiehuset Odense 0-14 år, Børnehjemmet Løkkehus, Børnehus Syd, Fønix Syd og en stabsfunktion.
CIBU er således en stor enhed i Børn- og Ungeforvaltningens Familie og Forebyggelsesafdeling med i alt ca. 200 medarbejdere. Du vil indgå i CIBU’s ledergruppe med 5 andre ledere samt med dine 2 faglige teamledere udgøre Familie og Ungehusets lederteam. Du vil få mulighed for at blive del af en spændende proces, hvor vi sammen med vores myndighedsområde er i gang med at kigge på en justering af den nuværende samarbejdsmodel mellem os, og hvor dette, sammenholdt med kommunens leverandørstrategi, kan medføre ændringer på vores interne leverandørfelt.

Familie og Ungehuset er et af to dagbehandlingstilbud til udsatte børn og unge i Odense Kommune, hvor vi arbejder med børn og unge og deres familier i et udviklingsfremmende perspektiv. Vi tilbyder støttende indsatser jf. bestemmelserne i Barnets Lov, med særlig vægt på ungeområdet. Familie og Ungehuset varetager dermed udelukkende indsatser iværksat af myndighedsområdet.

Familie og Ungehuset har pt. 44 ansatte med forskellige faglige baggrunde, herunder pædagoger, socialrådgivere, lærere, SOSU’er og psykologer. Derudover er der 2 faglige teamledere.

Som familiehusleder vil du – i tæt samarbejde med dine 2 faglige teamledere – få ansvaret for et hus, der rummer en mangfoldighed af metoder i behandlingsarbejdet. Fælles for vores praksis er en underliggende relationel og systemisk forståelse, som vi møder familierne og deres problemer ud fra. Vi tager derfor som oftest udgangspunkt i en systemisk, narrativ og mentaliseringsbaseret tænkning.

Familie og Ungehuset har bl.a. specialiseret sig i behandlingssamarbejde med familier med vold, børn og unge udsat for seksuelle overgreb, suicidal-truede unge, spiseforstyrrelse, skole og netværk, samt unge – herunder unge med kriminalitetstruende adfærd og misbrug. Desuden har Familie og Ungehuset evidensbaserede ydelser som FFT og Neurofeedback.

Vi arbejder i en feedbackkultur og er særligt optaget af om de børn og unge, vi møder, føler sig hjulpet, og hvordan netværkets bekymring for barnet/den unge udvikler sig. Vi bruger derfor i alle behandlingsindsatser dialog- og effektmålingsredskabet Feedback Informed Treatment (FIT).

Vi skal i CIBU være i stand til i størst muligt omfang at efterkomme efterspørgslen for indsatser til den gruppe af borgere, som Børne- og Familierådgivningen (myndighedsområdet) vurderer har behov for støtte. Derfor er det afgørende, at vi hele tiden er udviklingsorienterede og i god dialog med myndighedsområdet for på den måde at kunne levere kvalitet i form af fagligt velbegrundede tilbud, der samtidig er økonomisk forsvarlige.
Det betyder også, at du naturligt indgår i diverse tværfaglige fora og har fokus på udvikling med inspiration fra forskningen og blik for, hvordan andre kommuner finder løsninger.

Vi arbejder på nuværende tidspunkt med en BUM styringsmodel, hvor der er kontrakter på alle indsatser. Som leder af Familie og Ungehuset vil du have ansvaret for at sikre kapacitetsstyringen af driften og dermed håndtere alle forespørgsler på nye opgaver og vurderer disse i forhold til at sikre både den økonomiske indtægt samt optimal faglig brug af kapaciteten. Opgaverne til Familie og Ungehuset kommer primært fra myndighedsområderne Børn og Familierådgivningen samt Ungerådgivningen i Beskæftigelses og Socialforvaltningen.

Som leder af Familie og Ungehuset har du budgetansvar og skal dermed sikre økonomisk balance via løbende budgetopfølgninger. Personaleledelsen er delt med de faglige teamledere, hvor lederen primært har de overordnede og strategiske personaleledelsesmæssige opgaver.

Din profil – du

  • har ledererfaring og en solid socialfaglig baggrund, gerne med flere års erfaring indenfor området omkring udsatte familier samt relevant efteruddannelse/lederuddannelse
  • er udviklings- og resultatorienteret med et humanistisk og empatisk menneskesyn og kan agere i en politisk ledet organisation, hvor der fra øverste ledelse løbende stilles krav – ofte med korte deadlines
  • sikrer implementering af de overordnede mål i Børn- og Ungeforvaltningen på dit niveau og medvirker til at holde fokus på sammenhængskraften i både CIBU samt i Familie og Forebyggelse
  • har en ledelsesstil, der er synlig, nysgerrig, transparent og baseret på anerkendelse og tillid
  • kan bevare overblikket i pressede situationer og har gode samarbejdskompetencer
  • har gode sociale kompetencer, er empatisk og kan navigere i en kompleks organisation
  • er god til at inddrage medarbejdere. Du formår at dele din viden, og samtidig evner du at lytte til og bringe andres viden i spil, herunder at du formår at etablere et konstruktivt samarbejdet med tillidsrepræsentanter
  • arbejder aktivt for at sikre en attraktiv arbejdsplads, bl.a. i et tæt samarbejdet med arbejdsmiljørepræsentanten
  • er en stærk kommunikator både i skrift og tale, der kan holde fokus og sammenbinde det strategiske perspektiv med dagligdagens handlinger
  • arbejder struktureret, har overblik og kan se sammenhænge og løsninger
  • er god til at træffe de nødvendige beslutninger for at sikrer balancen mellem den sikre drift og godt arbejdsmiljø.
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte centerchef Annie Thyrri Jørgensen på 51 16 04 42.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er et krav, at du har kørekort. Vi har tjenestebiler til rådighed.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er torsdag den 7. november 2024.
Der afholdes samtaler til stillingen over 2 omgange. Første samtale forventes afholdt tirsdag den 19. november 2024 og anden samtale forventes afholdt mandag den 25. november 2024. Der vil mellem første og anden samtale være en personprofilanalyse og en case opgave.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Ejby Kirkevej 15, 5220 Odense SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-11-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6132717

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet