Bliv læringsmiljøpædagog i Odense Kommune: Skab inkluderende og motiverende læringsmiljøer for børn

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du pædagog med høj faglighed, og arbejder du ud fra et inkluderende perspektiv? Tager du i alle sammenhænge afsæt i barneperspektivet og brugerperspektivet? Så har vi jobbet til dig.

Vi søger en læringsmiljøpædagog til område Syd-Vest i Odense Kommune med tiltrædelse den 1. januar 2025 eller snarerest derefter. Stillingen er på 37 timer.

Som læringsmiljøpædagog arbejder du som en ekstra pædagogisk ressource i et læringsmiljø i en afgrænset periode og med et fastlagt mål.

På baggrund af en ansøgning fra dagtilbuddets ledelse, bliver det din opgave at se de pædagogiske udfordringer i nye perspektiver og dermed bidrage til at kvalificere børnehusets/dagplejens daglige rutiner, organisering, pædagogik og arbejdskultur.

Igennem ovenstående medvirker du til at styrke og tilrettelægge motiverende læringsmiljøer, som understøtter alle børns deltagelse, trivsel, læring og dannelse med udgangspunkt i deres kompetencer og aktuelle behov.

Om dig
Vores forventning til dig er, at:

  • Du står på et stærkt fagligt fundament
  • Du har høj faglighed og arbejder ud fra et inkluderende perspektiv
  • Du tager i alle sammenhænge afsæt i barneperspektivet og brugerperspektivet
  • Du har lyst og evne til at skabe konstruktive samarbejdsrelationer i alle sammenhænge
  • Du arbejder målrettet og engageret med at udvikle og styrke de pædagogiske læringsmiljøer i dagtilbud
  • Du arbejder systematisk og kan beskrive, analysere, vurdere og evaluere sammenhænge mellem læringsmiljøer og børns trivsel, udvikling, læring og dannelse
  • Du er initiativrig, engageret og udadvendt
  • Du er tydelig i egne holdninger og åben overfor andres perspektiver og holdninger
  • Du kan reflektere over egen og andres praksis
  • Du er bevidst om egen kommunikation og har en god formidlingsevne
  • Du kan arbejde selvstændigt i dagligdagen og tage ansvar
Ved udvælgelsen af kandidater lægger vi stor vægt på, at du i din ansøgning har forholdt dig til ovennævnte forventninger og kvalifikationer.

Som læringsmiljøpædagog er følgende en forudsætning for ansættelsen:
  • Minimum 5 års erfaring fra pædagogisk praksis
  • Relevant efteruddannelse på diplom-niveau eller andre relevante faglige kurser
  • En bred læringsforståelse og motivation samt forståelse for at arbejde ind i forskellige arbejdskulturer i dagplejen og i børnehusene
Åbent hus
Vi vil opfordre dig til at komme til åbent hus-arrangement den 4. november 2024 fra kl. 17.15 – 18.30, hvis du er interesseret i at høre mere om arbejdet som læringsmiljøpædagog. Arrangementet foregår i Bjørnemosen Børnehus, Bjørnemosevej 213, 5260 Odense S.

Ved åbent hus-arrangementet fortæller en læringsmiljøpædagog mere detaljeret om, hvad arbejdet som læringsmiljøpædagog omhandler og giver eksempler via cases. Leder fortæller om hvordan det læringsmiljøpædagogiske team er opbygget organisatorisk og hvad der forventes af dig som medarbejder.

Du vil ligeledes få mulighed for at møde et par læringsmiljøpædagoger, som meget gerne vil svare på dine spørgsmål.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om arbejdet som læringsmiljøpædagog kan fås ved henvendelse til:
Leder for læringsmiljøpædagogerne i område Syd-Vest og institutionsleder for Børneinstitution Højby-Hjallese, Lise Lotte Vesterholm Thomsen på 20 27 49 78.

Du kan få mere viden om læringspædagoger ved at lytte til vores podcast. Du kan lytte til fortællinger om det helt typiske arbejde, en læringsmiljøpædagog har.

Det praktiske
Ansøgningsfrist den 11. november 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 47. Du skal sammen med ansøgningen vedhæfte eksamenspapirer, relevante bilag og referencer.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Højbyvej 64, Højby, 5260 Odense S

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6134260

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Opslag fra vores lokale erhvervAnnoncørbetalt indhold
Boliger til salg i Odense

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.