Bliv lægesekretær i kræftpakke-team på Odense Universitetshospital

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med på A-holdet sammen med blandt andre Lotte og Anette? Vi søger lige nu en uddannet lægesekretær eller SAK til vores øvre kræftpakke-team Trives du i en omskiftelig hverdag, hvor arbejdsopgaver og arbejdsmængde hurtigt kan ændre sig, og er du klar til at løfte i flok i samarbejde med nogle kompetente og energiske kolleger, så har vi et godt tilbud til dig.

Du vil blive en del af et specialiseret team, der tager sig af udredning og behandling af patienter henvist i kræftpakkeforløb.



Som vores nye kollega skal du:

  • Være uddannet lægesekretær eller SAK (krav)
  • Have en værdsættende og anerkendende tilgang til patienter, pårørende og samarbejdspartnere
  • Biddrage til et godt arbejdsmiljø
  • Kunne fungere i et travlt og dynamisk miljø
  • Have en positiv indstilling til kontinuerlig udvikling af opgaveløsningen
  • Have en udpræget sans for struktur og overblik
  • Have en høj arbejdsmoral og situationsfornemmelse
  • Være løsnings- og detaljeorienteret
  • Have stor forståelse for korrekt registreringspraksis
  • Være fleksibel
  • Have lyst til at indgå i et lille team i en stor afdeling.


De primære arbejdsopgaver vil være:
  • Håndtering af henvisninger, herunder booke og indkalde i kræftpakkeforløb
  • Forberedelse og skrivning af MDT-konferencer
  • Indkaldelse til forberedelse og operationer
  • Gennemgang af kræftpakkeoverblik og udfaldslister
  • Gennemgang af diverse skemaer i forbindelse med overholdelse af ventetidsgaranti
  • Skrivning/behandling af TGK-notater
  • Telefonkontakt til vores patienter.
Ovenstående opgaver deler vi alle 3 i et rul, så alle kan de samme opgaver, og vi kan dække hinanden ind ved ferie, sygdom etc.



Vi tilbyder:
  • Grundig oplæring
  • Mulighed for særligt ansvarsområde
  • Spændende tværfagligt samarbejde med engagerede kolleger
  • Et team hvor vi altid er lydhøre overfor nye idéer, og hvor vi jævnligt taler om, hvad der virker godt, og hvad der virker mindre godt
  • Stor afdeling med mange medarbejdere, hvor omgangstonen er præget af humor, og hvor vi behandler hinanden med gensidig respekt
  • Fokus på høj grad af vidensdeling
  • Ugentlige tjek ind møder for alle matrikler
  • Flexordning.


Om stillingen: Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer fordelt mandag til fredag, og dagene skal minimum dækkes fra 8-15. Der vil være en vagt hver anden uge til kl. 18.00 enten tirsdag eller torsdag. Arbejdsplads på Odense Universitetshospital.

Løn i henhold til overenskomst indgået mellem HK og Danske Regioner.

Ansøgningsfrist den 20. februar 2025.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. februar 2025.

Stillingen ønskes besat den 1. april 2025 eller efter aftale.

Det anbefales, at der søges via Region Syddanmarks jobportal.

OUH´s internetside, Facebook og Linkedin kan du læse mere om afdelingen​.



Om afdelingen: Kirurgisk Afdeling A er en stor afdeling med aktivitet på matriklerne i Odense, Svendborg og Nyborg. Vi er ca. 380 ansatte på afdelingen. Vi har SAK-studerende på alle tre matrikler, og alle lægesekretærer tager del i denne vigtige opgave.

Som afdeling har vi fokus på fremtiden og arbejder hele tiden målrettet frem mod f.eks. Nyt OUH.

Vi er alle med til at bidrage til et godt arbejdsmiljø og har gode muligheder for indflydelse på eget arbejdsområde.



Er du blevet nysgerrig? Du kan høre mere om stillingen ved kontakt til forløbskoordinator og stedfortræder Anette Engstrøm via Anette.engstroem@rsyd.dk eller tlf.: 2475 6241 eller sekretariatsleder Mia Henriette Lund via mia.henriette.lund@rsyd.dk eller telefon 23 62 02 76

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.



Mange hilsner fra

Anette og Lotte fra Kirurgisk Afdeling A

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-02-2025; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ea271633-1df8-491c-8f31-b09dc13e677b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet