Elsker du at snakke med mennesker og finde den bedste løsning for dem? Kender du følelsen af at lukke et godt salg, og kunne du tænke dig en hverdag med fart på, god energi og masser af grin? Så er du måske vores nye kunderådgiver! Vi har travlt – og brug for dig!
Hos Energi Fyn har vi travlt og efterspørgslen vokser. Derfor leder vi lige nu efter endnu en skarp profil til vores salgsteam, som vil være med til at skabe gode kundeoplevelser. Som kunderådgiver kan du se frem til en alsidig hverdag, hvor du skaber positive kundeoplevelser gennem god rådgivning og salg af el, gas og ladestandere. Din succes afhænger af din evne til at lytte til kundens behov og tilbyde den bedste løsning, der passer lige præcis til kunden.
Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:
- Besvare spørgsmål om el, gas og ladestandere via telefon og mail
- Kontakte eksisterende og potentielle kunder, der har bedt om at blive kontaktet
- Udarbejde, sende og lukke tilbud til privatkunder og mindre erhvervskunder
Din uddannelse er ikke afgørende – det vigtigste er, at du har drive, er nysgerrig og har lyst til at arbejde med mennesker og salg. Du er vant til kundekontakt, brænder for salg og du får energi af at tale med mange forskellige kunder.
Vi forstiller os, at du:
- Har erfaring med kundeservice eller salg
- Er god til at skabe tillid og kan smile gennem telefonen
- Tager initiativ og giver ikke op efter første "nej tak"
- Er frisk på at lære vores it-systemer og produkter at kende
Du bliver en del af et team med god humor, høj energi og stærkt sammenhold. Vi hjælper hinanden og fejrer succeserne – store som små. Du får selvfølgelig grundig oplæring og masser af mulighed for at udvikle dig, både fagligt og personligt.
Derudover får du:
- Fast løn, pension og sundhedsforsikring
- Adgang til lækker kantine og fitnesslokale
- Et stærkt socialt fællesskab og en hverdag med plads til grin
- En fuldtidsstilling (37 timer/ugen) i dagtimerne – mandag til fredag
Er du klar til at blive en del af holdet? Så skynd dig at sende os din ansøgning og dit CV – vi glæder os til at lære dig at kende og byde dig velkommen til vores team.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Energi Fyn, Sanderumvej, 5250 Odense SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-07-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c44cabab-bf99-478b-be24-82b4242dd011