Bliv kontorelev hos UCL Studieservice i Odense med opstart september 2025

dato

Vi søger en kontorelev til vores Studieservice i Odense ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole med start 1. september 2025

Kunne du tænke dig en alsidig uddannelse med en masse relevant praksiserfaring og spændende, teoretiske skoleophold? Vil du have en elevtid med dygtige og engagerede kollegaer, hvor dine input værdsættes?

Vi tilbyder en hverdag i konstant udvikling, hvor fokus både er på at løse konkrete arbejdsopgaver, det at lære samt med mulighed for at sætte sit eget præg.

Som elev i Studieservice bliver du en del af et administrationsfagligt miljø, som indgår i UCL´s samlede arbejdsfællesskab, hvor vi løfter et stort driftsansvar med et konstant fokus på optimering og udvikling. Du vil få indblik i en politisk styret organisation, hvor du grundlæggende skal lære at sagsbehandle og kommunikere efter forvaltningsretlige principper.

Vores primære opgave er at understøtte og servicere de studerende og uddannelserne og i samarbejde med uddannelserne sikre, at vores studerende har de bedste vilkår for at gennemføre en uddannelse. For at udføre opgaverne vil du blive oplært i at varetage en bred vifte af administrative opgaver med stor variation i omfang og kompleksitet som f.eks. sikker drift, eksamen, praktik og skemalægning.

Hvem er du?

Vi har meget at byde på som uddannelsessted, og vores mål er at uddanne vores kontorelever til at blive dygtige og selvstændige medarbejdere.

Derfor er det vigtigt, at du er udadvendt, serviceminded, nysgerrig og kaster dig engageret ud i store og små opgaver. Vi forventer, at du har lyst til at dygtiggøre dig, er motiveret og aktivt selv tager ansvar for din egen udvikling, og at du kan lide at samarbejde med andre om opgaver.

Derudover forventer vi, at du:

  • Er mødestabil og professionel i dit møde med andre
  • Er stærk i skriftlighed og kan formulere dig klart og tydeligt
  • Er detaljeorienteret, grundig og gør dig umage med dit arbejde

Da mange opgaver løses i digitale systemer og platforme er det vigtigt, at du har et godt kendskab til IT og har lyst til at lære nye IT-systemer at kende.

Om os

I Studieservice er der i alt 90 medarbejdere, der er placeret i henholdsvis Jelling, Vejle, Odense og Svendborg. Vores arbejde består i at servicere de studerende og alle vores uddannelser.

Arbejdsmiljøet i Studieservice bærer præg af et stort engagement, fokus på kvalitet samt en uformel omgangstone.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat i Odense på Niels Bohrs Alle pr. 1. september 2025.

Arbejdstiden er på 37 timer pr. uge.

Ansættelse sker efter OAO fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer.

Månedslønnen for elever er på kr. 14.877,58 og for voksenelever kr. 21.303,42. Vores elever er desuden omfattet af en pensionsordning.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til elevstillingen, er du velkommen til at kontakte studieadministrativ medarbejder Anita Hansen på 6318 3132 eller mail anha21@ucl.dk.

Vi afholder samtaler fredag den 25. april 2025.

Du kan læse meget mere om UCL på www.ucl.dk.

Interesseret?

Hvis du opfylder adgangskravene til kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration dvs. EUX, HHX eller anden studentereksamen suppleret med HGS/EUS-forløb, så send os din ansøgning via www.ucl.dk/job senest onsdag den 16. april 2025.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e2f347b5-3ddd-4683-847c-e25417fe21d2

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Boliger til salg i Odense

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.