BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du politisk lydhør, og kan du omsætte det politiske budskab og overordnede strategiske mål til konkrete resultater? Er du en motiverende og retningssættende leder, der kan skabe sammenhængskraft i et kontor med en helt central placering i understøttelsen af klima- og miljødagsordenen i Odense Kommune?
Så er du måske den nye kontorchef for Ledelsessekretariatet i Klima- og Miljøforvaltningen.
Om jobbet
Som kontorchef i Ledelsessekretariatet i Klima- og Miljøforvaltningen får du en helt central rolle i arbejdet med Odenses grønne udvikling. Dine opgaver spænder vidt, men en stor del vil gå ud på at sikre, at sekretariatet understøtter den samlede ledelse i forvaltningen og Klima- og Miljøudvalget.
Du vil møde en travl hverdag tæt på den øverste ledelse, og du bliver leder for ca. 18 medarbejdere i Ledelsessekretariatet.
Som chef for Ledelsessekretariatet bliver du bindeleddet mellem de forskellige faglige fællesskaber i Ledelsessekretariatet.
Dine opgaver vil være at videreudvikle et effektivt, projektorienteret ledelsessekretariat, der løbende kan tilpasse sig chefgruppens og rådmandens behov for understøttelse i det strategiske arbejde. Det vil blandt andet indebære, at du skal:
- stå for koordinering, planlægning og udførelse af ledelsesunderstøttelsen i det daglige
- lede og implementere konkrete strategiske projekter og tværgående samarbejder, både internt og på tværs af forvaltningen
- lede dine medarbejdere i ledelsessekretariatet, herunder deltage i møder i kontoret og de fire teams
- rådgive forvaltningens ledere, chefgruppe, direktør og rådmand
- deltage i fælles ledermøder i forvaltningen samt i tværgående fora primært med By- og Kulturforvaltningen og Borgmesterforvaltningen.
Om os
Ledelsessekretariatet er ét ud af to kontorer i staben Klima og Mobilitet. Sammen har de to kontorer ansvaret for udvikling og implementering af Klimahandleplan 2024 og Grøn Mobilitetsplan.
Ledelsessekretariatet understøtter hele forvaltningen og varetager klassiske ledelsessekretariatsopgaver samtidig med, at dets medarbejdere har en særlig rolle som projektledere af Klimahandleplan 2024, kommunens klimaregnskab og understøttelsen af projekterne i Grøn Mobilitetsplan. Som kontorchef skal du derfor evne at lede medarbejdere på projekter med meget højt politisk fokus og medarbejdere med mere klassiske understøttende funktioner.
Ledelsessekretariatets medarbejdere er opdelt i fire teams med meget forskelligartede opgaver:
- Sekretærteamet, der primært understøtter rådmand og chefgruppen og håndterer borger– og rådmandshenvendelser
- Konsulentteamet, der har en central rolle i udviklingen af nye projekter, er pennefører på de politiske sager, notater og præsentationer til ledelse og udvalg, men også bistår forvaltningens øvrige medarbejdere og ledelse i forbindelse med udvikling af strategier, planer, indvielser af projekter mv.
- Projektlederteamet, hvor medarbejderne er projektledere på projekterne i Klimahandleplan 2024 og Grøn Mobilitetsplan, eksempelvis om vedvarende energi, Odense Klimapartnerskab og andre større forandringer og udvikling af byen
- Kommunikation, som står for hele forvaltningens interne og eksterne kommunikation; pressekontakt, kommunikationsrådgivning, hjemmeside, sociale medier og informationsmaterialer
Du formår at oversætte og omsætte det politiske budskab og overordnede strategiske mål til konkrete resultater. Du skal være en motiverende leder med blik for, hvordan du bedst bringer dine medarbejderes kompetencer i spil til størst mulig gavn for såvel rådmand, udvalg, den øverste ledelse som forvaltningens kontorer.
I en hektisk hverdag bevarer du roen og overblikket, og du går konstruktivt til værks – også når der bliver begået fejl.
Vi forventer desuden, at du er hjemmevant i den kommunale forvaltning og kender de kommunale rammer og muligheder. Desuden kan du nikke ja til, at du:
- har solid erfaring med politiker- og/eller ledelsesbetjening
- har en kandidatuddannelse eller lignende baggrund, gerne suppleret med relevant lederuddannelse
- har ledelseserfaring med dokumenterede resultater.
- en forvaltning med en stor spændvidde i fagligheder og opgaver inden for klima, mobilitet, miljø- og naturområdet
- mulighed for at blive en del af en by i forandring og med meget ambitiøse mål i de kommende mange år
- en nøglerolle i udviklingen af Odense som en klimaneutral by senest i 2030 og understøttelse af kommunens ambitioner om en grønnere, smukkere og mere miljøvenlig by
- et sekretariat med fagligt dygtige medarbejdere, som kærer sig enormt meget om det, de gør og gerne vil bidrage til sammenhæng på tværs.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte stabschef for Klima og Mobilitet
Dea Seeberg på 51 46 40 19.
Du kan læse mere om Odense Kommunes politikker og strategier på Odense Kommunes hjemmeside.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen som kontorchef for Ledelsessekretariatet er indplaceret på niveau 3, hvor du refererer til stabschefen for Klima og Mobilitet.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vi forventer, at du kan tiltræde stillingen som kontorchef for Ledelsessekretariatet den 1. august 2024.
Det praktiske
Der er ansøgningsfrist søndag den 16. juni 2024.
Vi afholder første samtalerunde den 20. juni 2024 og evt. anden samtalerunde den 25. juni 2024. Forud for anden samtalerunde vil du blive bedt om at gennemføre en personprofilanalyse og oplyse referencer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Nørregade 36, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058664