Har du lyst og evne til at drive driften og den digitale udviklingen af Ægteskaber og Borgerinformation i en statslig myndighed, hvor vi arbejder tæt og forpligtende sammen på tværs i ledelsen med en stærk ambition om at skabe mest muligt værdi for de 250.000 borgere, der årligt vil giftes med en udlænding, ændre navn, adoptere, skilles, registrere faderskab eller en bidragsordning, eller fastslå nyt eller ændret samvær, forældremyndighed og bopæl for deres børn, når forældrene ikke længere er sammen. Og hvor grunden til, at vi går på arbejde er, at vi brænder for at hjælpe disse borgere.
Så er du måske vores kommende kontorchef til Ægteskab og Borgerinformation.
Ægteskab består af 122 medarbejdere, fem funktionsledere, hvoraf tre funktionsleder har ansvaret for teams i Internationale ægteskaber. Den fjerde funktionsleder har arbejdssted i Nykøbing Falster og har ansvaret for kontoret for Separation, skilsmisse og navne. Den femte funktionsleder har ansvaret for Borgerinformation på Bornholm.
Du har juridisk ballast og ledelseserfaring
Vi leder efter dig, der kombinerer juridisk erfaring med solid ledelseserfaring af ledere.
Du er en synlig, inspirerende og resultatorienteret leder, som trives med ansvar og har blik for både drift og digital udvikling. Du kan navigere sikkert i politiske og tværgående samarbejde.
Vi lægger desuden vægt på, at du har:
- ledelseserfaring fra større organisationer – gerne med fokus på teamsamarbejde og leanbaserede processer
- evne og lyst til at drive forandringer i en læringsorienteret kultur
- stærke relationelle kompetencer både internt og eksternt
- lyst til at arbejde med ledelse, der bygger på tillid, nærvær og menneskeligt udsyn.
Vi tilbyder:
Du bliver en del af en meget engageret ledergruppe med humor, høj energi, og stærke indbyrdes relationer, som har fokus på at skabe solide resultater i højt tempo, og hvor bureaukratiet derfor er skåret til, så det kun omfatter det relevante og nødvendige for en statslig myndighed.
Ansættelsesforhold og kontakt:
Er du blevet nysgerrig, er du meget velkommen til at kontakte Chefsekretær Linda Frost Helio på linhel@familieretshuset.dk, som vil sørge for at booke et telefonmøde med Vicedirektør Andreas Berggreen. Du kan også læse mere om Familieretshuset her.
Send din ansøgning, cv, eksamensbevis og anden relevant dokumentation via ”søg nu” senest den 10. april 2026. Vi indkalder løbende til samtaler, hvor ansøgere, der går videre til 2. samtale, må forvente en logisk test og en personlighedsanalyse. Tiltrædelse forventes 1. oktober 2026.
Ansættelsesområdet er Social- og Boligministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Familieretshusets afdeling i Odense.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, med mulighed for tillæg afhængigt af erfaring og kvalifikationer. Stillingen forventes besat på åremål.
Vi ønsker os en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Familieretshuset, Afdeling Odense, Mogensensvej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/77c09c75-9de0-4c74-9dc7-5466e15c6d56