BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Center for anvendelse af it i undervisningen (CIU) søger medarbejdere
Center for anvendelse af it i undervisningen på erhvervsuddannelserne (CIU) er blevet en permanent del af finansloven fra og med 2025. Derfor opslår vi nu en række faste stillinger til centeret med tiltrædelse fra den 1. januar 2025.
Centrets målgruppe er alle erhvervsuddannelser (tekniske, merkantile, SOSU og landbrug) i hele landet. CIU har overordnet to hovedopgaver, hvoraf den første er at indsamle, formidle og udbrede eksisterende forsknings- og praksisviden om anvendelse af it i undervisningen. For det andet har CIU en central opgave i at bidrage til udviklingen af ny didaktisk viden om, hvordan it med fordel kan anvendes i undervisningen, samt hvilke problemer det kan løse. Hvordan kan teknologien bidrage til faglig merværdi og styrke den afgørende relation mellem læreren, eleven og det faglige indhold? Centerets motto er: ”Ikke mere it, men bedre brug af it”.
De ideelle ansøgere
Opgaverne vil i samarbejde med centrets øvrige medarbejdere bestå i at hjælpe alle erhvervsskoler med en mere hensigtsmæssig anvendelse af it i undervisningen på erhvervsuddannelserne. Derfor skal du kunne arbejde sammen med kolleger og leder samt eksterne samarbejdspartnere såsom undervisere, ledere og forskere.
Desuden vil vi lægge vægt på, at du:
• har erfaring med pædagogisk/didaktisk virke og anvendelse af it
• har erfaring med og er nysgerrig på at anvende og kommunikere om forskellige it-værktøjer
• Kan kommunikere bredt om it didaktiske designs og læringsprodukter
• har erfaring med brugen af generativ kunstig intelligens i undervisningsregi
• har erfaring med at etablere og facilitere workshops og udviklingsforløb
• kan udvise selvledelse og har evnen til at igangsætte og sikre fremdrift
• har relevant uddannelsesniveau - gerne på master- eller kandidatniveau
• har erfaring med og indgående kendskab til erhvervsskolesektoren
• er god til at administrere og planlægge projekter og forløb
Ansættelse
Vi søger:
• 6 konsulenter på fuld tid
• 3 konsulenter på deltid
Ansættelse og aflønning efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation.
Tietgenskolen i Odense er værtsskole for centret og fungerer som centerets 'base'. Derfor vil der være møder og arrangementer i Odense, og rejseaktivitet i hele landet må påregnes.
Hvis du mener, at du passer til opgavefeltet og matcher de øvrige krav/ønsker, opfordrer vi dig til at ansøge uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Læs mere om centrets arbejde på videncenterportalen: www.ciuud.dk
Ansøgning
Send os din ansøgning, CV, eksamensbeviser og andre relevante dokumenter senest onsdag den 30. oktober 2024.
Samtaler afholdes fredag d. 1. november 2024 og mandag d. 4. november 2024.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte videnscenterchef Axel Hoppe på axel@ciuud.dk eller tlf. 28 95 21 20.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Center for IT, Seebladsgade, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6126802