Vil du være med til at styrke livskvaliteten hos mennesker med autisme? Vil du gennem sund og nærende mad spille ind med dine faglige kompetencer og være med, når vi sammen udvikler vores nye arbejdsplads? Så er muligheden lige her!
Autismetilbuddet Kelsbjergvej er et helt nyopført bo- og aktivitetstilbud for unge og voksne med moderat til svær autisme, placeret i skønne omgivelser ved Fangel, i det sydlige Odense.
Vi søger en erfaren og passioneret køkkenleder til at lede vores køkkenteam på Autismetilbuddet Kelsbjergvej.
Stillingen er en spændende mulighed for at være med allerede fra de første skridt på gangene på Kelsbjergvej, og du får en unik mulighed for at være medskaber på kultur, traditioner og fremtiden på din nye arbejdsplads, når vi sammen skaber et helt nyt og højt specialiseret autismetilbud.
Ledergruppen er ude at besøge Kelsbjergvej, som er under opbygning og står klar i løbet af første kvartal 2025.
Vores fokus, og det du skal arbejde ind i, er, i rolige og trygge omgivelser, at støtte den enkelte i at leve et så uafhængigt og meningsfuldt liv som muligt.
Vi har borgere, som har glæde af at have småopgaver i køkkenet, og derfor skal du også kunne rumme, at der i perioder vil være borgere med autisme til stede i køkkenet. Som køkkenleder på autismetilbuddet Kelsbjergvej, skal du altså både være pædagogisk og have rummelighed for borgere med begrænsninger, og kunne se værdien i at lave mad med og til de mennesker, der bor og kommer på Kelsbjergvej.
Du kan læse mere om ambitionerne og drømmene for Autismetilbuddet Kelsbjergvej her – og du kan også se flere billeder og video fra stedet.
Om jobbbet
Som køkkenleder vil du have det overordnede ansvar for køkkenets daglige drift, herunder planlægning, tilberedning og servering af måltider, der er tilpasset vores beboeres individuelle behov. Du vil også være ansvarlig for at sikre, at køkkenet lever op til høje hygiejnestandarder og bæredygtighedsprincipper.
Dine primære arbejdsopgaver vil inkludere:
- Ledelse og koordinering af køkkenteamet
- Planlægning og udvikling af menuer, der er sunde og velsmagende
- Sikring af høj hygiejnestandard og overholdelse af fødevaresikkerhedsregler
- Indkøb og lagerstyring af fødevarer
- Tilpasning af måltider til individuelle kostbehov
- Samarbejde med pædagogisk personale for at sikre, at maden bidrager til beboernes trivsel og velvære
- En spændende og meningsfuld arbejdsplads med fokus på beboernes trivsel
- Et dynamisk og støttende arbejdsmiljø
- Muligheder for faglig og personlig udvikling
- Engagerede kollegaer
- Teammøder/personalemøder
Vi søger en person, der:
- Har en relevant uddannelse inden for madlavning og ledelse
- Har erfaring som køkkenleder eller i en lignende ledende rolle
- Er kreativ og passioneret omkring madlavning
- Har erfaring med madlavning til forskellige målgrupper, gerne inden for specialområdet
- Har stærke ledelses- og samarbejdsevner
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
- Har gode kommunikationsevner og kan skabe et positivt arbejdsmiljø
Stillingen er som udgangspunkt 37 timer eller efter aftale. Arbejdstiden ligger på alle ugens dage i tidsrummet kl. 6.30/7.00 - 14.30/15.00 og med arbejde hver anden weekend. Hvis vi undervejs sammen finder ud af, at en anden, tilpasset arbejdstid fungerer bedre, vil vi gennem gensidig fleksibilitet, og efter aftale, justere denne.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Tiltrædelse efter aftale.
Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringsleder Morten Lundshof på 29 36 69 75.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 25. november 2024. Vi afholder samtaler løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Kelsbjergvej 11, Fangel, 5260 Odense S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-11-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6149592