Bliv key account manager for Odense Bulldogs og styrk klubbens kommercielle succes

Profilbillede
dato

KEY ACCOUNT MANAGER – ISHOCKEY – METALIGAHOLD

- med reference til Salgschefen

Virksomheden

Odense Bulldogs (OBU), som har eksisteret siden 1978, er en traditionsrig klub, der vil være en del af toppen af Metalligaen med det mål at være i top-4 hvert år. Målet er også at levere intense sportsoplevelser og hospitality, et stærkt netværk af lokale, men også nationale virksomheder, og eksponering omkring kampene.

På en sæson afvikles der omkring 24 hjemmekampe i grundspillet, derudover DM-slutspillet, hvor kampdage primært er tirsdag, fredag og søndag – herudover månedlige netværksarrangementer med deltagelse af mellem 50-60 sponsorer.

Da OBU ønsker konstant at forstærke og yderligere udvikle klubben, og i særdeleshed den kommercielle del af foreningen, ledes der efter en dynamisk og målrettet person, der skal sikre en optimering og videreudvikling af det nuværende forretningsgrundlag.

Stillingen

Med den ønskede vækst og fortsatte udvikling, som OBU har sat sig for at nå, både omsætningsmæssigt og resultatmæssigt inden for de næste par år, samt de krav, der stilles fra deres kommercielle partnere, tilskuere, forening samt andre interessenter, vil hovedopgaverne være:

  • Udarbejdelse, videreudvikling og implementering af et bæredygtigt og nytænkende kommercielt forretningsgrundlag – herunder sponsorkoncept, Pucken, o.l.
  • Udarbejdelse af en årlig handlingsplan
  • Medansvar for udarbejdelse af årlige kommercielle budgetter
  • Opsøgende salg
  • Sikre nye sponsorer til den eksisterende sponsorkreds
  • Vedligeholdelse af den eksisterende portefølje

Sidst, men absolut ikke mindst: Være en drivende og udviklende KAM, der bliver medansvarlig for selskabets videreudvikling.

Kandidaten

Den ideelle kandidat kommer fra en salgsstilling, hvor der er vist gode salgsresultater, og hvor salgsresultaterne også kommer fra et stærkt tilknyttet netværk. Nye initiativer og tiltag har været en del af hverdagen de sidste par år.

Du er en god kommunikator og har det godt med at være på og stå foran en større forsamling – du fylder noget i lokalet.

Personlige egenskaber:

  • Kan lide og fungerer naturligt i et (erhvervs-)netværk
  • Selvstændig og stærk forhandler
  • Operationelt anlagt
  • Dynamisk og energisk
  • Analytisk
  • Tillidsvækkende og god til at skabe relationer
  • Ordensmenneske – arbejder struktureret
  • Har gode købmandsegenskaber
  • Vedholdende, specielt når der er mange bolde i luften i en travl hverdag
  • Team player

Det vil være en stor fordel, hvis du har erfaring med og interesse for elitesport.

Du vil altid være en naturlig del af den kommercielle afvikling af elitekampe og. andre events, hvorfor ”skæve” arbejdstider må forventes i perioder.

Da du vil få en meget central rolle i OBU, er det vigtigt at være god til at samarbejde – både i relation til bestyrelse og administration samt i forhold til tværfaglige og frivillige teams.

Der er tale om en spændende stilling med en stor kontaktflade. OBU er p.t. inde i en forandringsproces, og derfor er der store og udviklende udfordringer i stillingen.

Du har erfaring med Microsoft Office-pakken. Udarbejdelse af præsentationer til kunder og ledelse er en del af din hverdag

Uddannelse

Der stilles ikke krav om en specifik uddannelsesbaggrund, men dokumenterede resultater og personlighed i forhold til stillingsbeskrivelsen er afgørende.

Bopæl

Fyn.

Sprog

Taler ubesværet dansk og engelsk.

Gagepakke

Fast gage efter kvalifikationer.

Tiltrædelse

Snarest muligt men vi venter ger på den rette.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

TARGET Headhunting ApS, Forskerparken, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6137530

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet