BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sikre ansvarlig håndtering af affald på tværs af grænser, og samtidig få mulighed for at arbejde med alsidige juridiske problemstillinger på et område med stor politisk bevågenhed? Har du lyst til at blive en del af et team, der arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper og håndterer komplekse sager med stor samfundsmæssig betydning? Så er det dig, vi søger til vores team i Miljøstyrelsen.
Om jobbet
Hos Miljøstyrelsens enhed for Affald og Data søger vi en dygtig jurist til vores import/eksport-team. Vi behandler anmeldelser om transport af visse typer affald på tværs af de danske grænser og skal i den forbindelse sikre, at affaldet håndteres i overensstemmelse med såvel danske som internationale regler. Vi skal også påse, at udtjente skibe ophugges i overensstemmelse med skibsophugningsforordningen.
Sammen med vores andre jurister kommer du til at bistå med afklaring af principielle juridiske spørgsmål, sikre gode administrationsgrundlag, vejlede om de juridiske rammer inden for såvel særlov som generel forvaltningsret, håndtere aktindsigtssager og pressehenvendelser samt udarbejde notater til det politiske system. Derudover bliver du en vigtig medspiller i implementering af ny lovgivning på vores område, herunder også EU-lovgivning. Endelig kommer du til at arbejde tæt sammen med Miljøstyrelsens internationale affaldstilsyn, som fører tilsyn med transport af affald ind og ud af Danmark.
Du vil få mulighed for at varetage opgaver med betydelig selvstændighed og ansvar. Vi har fokus på at ingen er alene om et ansvarsområde, og at der er en fast struktur for faglig dialog og samarbejde, hvor du kan trække på kollegers viden og erfaring.
Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet jurist med mindst et par års erfaring – gerne fra offentlig administration. Du skal have styr på de forvaltningsretlige spilleregler og kunne bruge dem som en styrepind i din opgavehåndtering. I din ansøgning vil vi gerne læse konkrete eksempler på:
- Hvordan du bringer din faglighed og dine personlige kompetencer i spil i dit arbejde.
- Hvornår du oplever at lykkes bedst med at løse en opgave sammen med andre.
- Hvordan du navigerer i en travl hverdag, hvor både langsigtede og uforudsete opgaver er et vilkår.
- Hvad du tænker, at du kan bidrage med til vores team og de opgaver, vi løser.
Vi er en del af en større enhed på ca. 80 medarbejdere, som sammen arbejder for at udvikle og understøtte den cirkulære økonomi – både nationalt og internationalt. Affaldshåndtering, genanvendelse, forebyggelse af affald og regulering af import og eksport af affald er bare nogle af de vigtige dagsordener, vi beskæftiger os med.
Yderligere informationer
Vil du gerne høre mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Per Rygaard på
tlf. 21 12 83 91 eller funktionsleder Sofie Mannering på tlf. 20 32 02 44.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten). Ansættelsesområdet er Miljø- og Ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner. Alt efter kompetence og erfaringsniveau kan indplacering evt. ske som special- eller chefkonsulent.
Tjenestestedet vil være på Tolderlundsvej 3, Odense C.
Vi forventer ansættelsesstart pr. 1. december 2024.
Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbevis m.m. senest den 9.oktober 2024. Vi planlægger at holde samtaler den 21.oktober 2024.
Du kan forud for en evt. samtale blive bedt om at udfylde tests og/eller forberede en case.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
MILJØSTYRELSEN, Tolderlundsvej , 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6120403