Bliv juridisk sagsbehandler i Skatteankestyrelsen og vær med til at sikre borgernes retssikkerhed i ejendomsvurderinger

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bliv en del af et større sagsbehandlerteam i Skatteankestyrelsen, som behandler borgernes klager over deres ejendomsvurdering. Som en del af en uafhængig klageinstans vil du bidrage til at sikre borgernes retssikkerhed. Vær med på et hold med et fagligt stærkt miljø.

Juridisk sagsbehandling i samspil med dine kolleger
Bliv en del af 1. eller 21. kontor i Skatteankestyrelsen i Odense, hvor vi blandt andet behandler klager over ejerboliger. Vi vil gerne byde velkommen til en sagsbehandler, som vil være med til at sagsbehandle de klagesager, som kommer ind over de nye offentlige ejendomsvurderinger. Du vil være med til at sikre retssikkerheden for borgerne og får mulighed for at arbejde med et interessant sagsområde.

Kontorerne består af en blandet flok af både nye og erfarne kolleger. Vi har et stærkt fagligt miljø, og de problematikker, vi møder i vores sager, klarer vi med hinanden på tværs i teamet. Du får undervisning og faglig sparring af kollegerne i Odense og af kollegerne fra andre af styrelsens kontorer.
Vidensdeling og feedback betyder meget hos os, og du vil møde fagligt ansvar og sparring, der styrker og udvikler dine kompetencer inden for den juridiske metode og sagsbehandling. Vi lægger vægt på at være effektive og gøre os umage.

Her er en uformel tone og omgangsform. Vi har fokus på, at alle kommer godt ud af det med hinanden. Vi sørger for, at du hurtigt bliver en del af fællesskabet ved at tage godt imod dig og sikre et grundigt og skræddersyet onboardingprogram til dig.

I Skatteankestyrelsen understøtter vi fleksible arbejdsvilkår, og rammerne for arbejdstilrettelæggelsen drøfter du med din leder med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning.

Dine ansvarsområder og primære opgaver

  • sagsbehandle klager over de nye ejendomsvurderinger
  • udarbejde udkast til afgørelse i vurderingsankenævn og Landsskatteretten
  • ansvar for, at dine sager har den rette juridiske og faglige kvalitet
  • med til at sikre fagligheden på ejerboligområdet i et tæt samarbejde med forskellige fagkontorer.
Med de opgaver forestiller vi os, at du

  • fx er uddannet cand.jur., cand.merc.jur., ejendomsmægler, har en professionsbachelor i skat eller anden relevant (professions)bachelor. Du kan være nyuddannet eller have flere års erfaring med sagsbehandling.
  • kan omsætte din faglighed til praksis og arbejde med fokus på drift, så sagerne bliver færdige til rette tid.
  • finder sagsoplysning interessant, tager ansvar og bliver motiveret af at arbejde selvstændigt og kvalitetsorienteret mod et resultat.
  • deltager aktivt i faglig sparring, er nysgerrig på at lære mere og kan kommunikere klart og tydeligt til alle modtagere.
Kontorchef Lone Byg fortæller
”Vi gør os umage med at tage godt imod nye medarbejdere. Alle i teamet griber dig fra første dag, så du får de rette forudsætninger for at arbejde med sagerne. Du kan se frem til at dykke ned i et interessant sagsområde og have faglig sparring med dine kolleger. Vi er to kontorer, men både fagligt og socialt fungerer vi nærmest som et fælles kontor. Her er en uformel tone og plads til forskelligheder. Vores frokost spiser vi for det meste sammen, så vi her kan tale om det, der rører sig uden om opgaverne”, fortæller kontorchef Lone Byg.

Vidste du…
at Skatteankestyrelsen er en af landets største juridiske arbejdspladser, der dækker hele spektret af kompleksitet i skatteretten – lige fra ejendomsvurdering til transfer pricing og beskatning af lønmodtagere.

at Skatteankestyrelsen er en uafhængig klagemyndighed. Det betyder, at når en borger eller virksomhed har fået en afgørelse fra fx Skattestyrelsen, som de ikke er enige i, så kan de klage til os. Det kan handle om, hvilken skat eller moms de skal betale. Vores vigtigste opgave er at hjælpe borgere og virksomheder med at få den korrekte afgørelse i deres sag. Hver dag går vi på arbejde for at sikre retssikkerhed, og det, synes vi, giver vores arbejde mening.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Upload din ansøgning, dit CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest den 22. oktober 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef i 1. kontor, Lone Byg, på telefon 3376 2458.

Vi holder 1. samtaler den 24. oktober 2024 og 2. samtaler den 29. oktober 2024.

Vi bruger personligheds- og adfærdstest og eventuelt logisk test som dialogværktøj på 2. samtaler.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Startdato og arbejdssted
Startdato er 1. januar 2025 eller efter aftale.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted er Thomas B. Thriges Gade 44-48, 5000 Odense C. Skatteankestyrelsen ligger helt centralt i Odense få minutters gang fra stationen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteankestyrelsen Odsense, Thomas B. Thriges Gade, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6127574

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet