Bliv juridisk ekspert på Havmiljø-området i Miljøstyrelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Der er i disse år et stigende fokus på vores havmiljø. Samtidigt skal der være den rette balance ift. menneskelige aktiviteter og erhvervets interesser. Det skal bl.a. være muligt at indvinde råstoffer fra havet og at genplacere det havbundssediment, der flyttes af vind og vejr.

Vil du være garanten for den juridiske kvalitet i dette arbejde? Har du lyst til og mod på at være eksperten, der rådgiver både dine miljøfaglige kolleger og vores departement, fortolker regler, deltager i udviklingsprojekter og reviderer bekendtgørelser? Har du lyst til at indgå i en enhed, hvor vi med stort engagement og med vægt på samarbejde prioriterer at levere en høj kvalitet?

Så er jobbet som jurist i Miljøstyrelsens enhed ”Erhverv” måske noget for dig.

I enheden Erhverv er det vores mission at arbejde for mindre forurening fra produktion, forbrug og transport og samtidigt skabe rammer for grøn vækst i dansk erhvervsliv. Vi dækker derfor en bred palette af virksomhedstyper i byerne, på landet og på havet, og vi benytter en vifte af virkemidler, såsom regulering, tilladelser, vejledning, tilsyn, partnerskaber, digital selvbetjening og tilskud, der til sammen giver mulighed for at udvikle sammenhængende løsninger til fremme af den grønne omstilling. Vi er pt. ca. 75 medarbejdere, heraf to kontorchefer og 5 funktionsledere. Vi er organiseret i teams.

Stillingen
Stillingen er placeret i Erhvervs meget velfungerende Hav-team, som bl.a. har ansvaret for administration af havmiljølovens regler om klapning af havbundssediment og råstoflovens regler om indvinding af råstoffer på havet. En væsentlig del af dette arbejde udføres af vores marinbiologer, der udarbejder tilladelser til klapning og til råstofindvinding og fører tilsyn med, at vilkårene i tilladelserne overholdes. Forud for udstedelse af disse tilladelser gennemføres et grundigt arbejde med vurdering af miljøkonsekvenser ift. EU’s direktiver på vand- og naturområdet, fx habitatdirektivet, vandrammedirektivet og havstrategidirektivet.

Din opgave vil være at fortolke lovgivning og EU-direktiver, vejlede kolleger eller eksterne interessenter, betjene vores departement, udarbejde notater med juridiske udredninger og deltage i arbejdet med udarbejdelse af nationale regler. Du vil få mulighed for at blive den juridiske ekspert, der bistår vores naturvidenskabelige eksperter.

I Miljøstyrelsen lægger vi vægt på at skabe optimale rammer for et højt fagligt juridisk miljø, hvor sparring og vidensdeling omkring retlige forhold er central for den måde, styrelsens jurister løser opgaver på. Du vil derfor indgå i et tæt samarbejde med Havteamets og Miljøstyrelsens øvrige jurister, og du vil få mulighed for at tage aktivt del i styrelsens tværgående juridiske netværk. Derudover vil du også have et tæt samarbejde med fagjurister i Miljøministeriets departement.

I den kommende tid forventer vi en stor stigning i aktiviteterne på dette område, bl.a. i antallet af ansøgninger. Samtidigt har Regeringen besluttet, at der skal igangsættes et arbejde med udvikling af en fælles national råstofplan, som bl.a. skal understøtte en bæredygtig indvinding. Dette arbejde kan føre til en ny måde at regulere området på.

Kvalifikationer
Du er en skarp jurist med stor interesse for det offentligretlige område, og du har gerne erfaring med fortolkning af kompliceret lovgivning og forvaltningsretlige spørgsmål. Det vil være en fordel, hvis du også har erfaring med udarbejdelse af bekendtgørelser – eller som minimum lyst til at lære det.

Derudover forventer vi, at du:

  • Er god til at arbejde struktureret og målrettet.
  • Evner at gennemskue og løse vanskelige juridiske problemstillinger.
  • Kan forholde dig til flere forskellige samarbejdsparter og etablere gode samarbejds-
    relationer.
  • Trives med komplicerede opgaver, hvor langt de fleste vil kræve fordybelse og analytisk sans med samtidig opmærksomhed på at kunne skabe resultater.
  • Er en dygtig formidler og kan kommunikere juridiske budskaber på en forståelig måde.
  • Har lyst til at arbejde tværfagligt med kollegaer med højt engagement for vores opgave.
  • Er en god kollega med et godt humør, der tager aktivt del i enhedens videndeling og sparring.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet vil være på Tolderlundsvej 3-5, Odense.

Miljøstyrelsen har gode fleksible arbejdsvilkår.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Bettine Aundrup på
tlf. 22 84 46 75 eller funktionsleder Nana Amalie Harbo på tlf. 20 58 86 91.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og uddannelsesbevis m.m. senest den 18. juni 2023 kl. 12:00.

Vi planlægger at holde samtaler den 21. juni 2023.

Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er at balancere hensynene til både beskyttelse og benyttelse.

Miljøstyrelsen er landsdækkende og har ca. 1100 medarbejdere. Styrelsens hovedkontor med ca. 700 arbejdspladser har til huse i Odense. Vi er en organisation, der bygger på et stærkt, fagligt fundament, og hvor nye og erfarne medarbejdere arbejder, skaber og lærer sammen. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste. Og det er ambitionen at gøre det samtidig med, at vi har øjne og ører på natur og miljø i Danmark.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

MILJØSTYRELSEN, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169591&DepartmentId=6161&MediaId=3648&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5844813

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet