Vi søger en innovationskonsulent med godt overblik, der brænder for at udvikle fremtidens sundhedsvæsen. Du får mulighed for at arbejde i en af landets førende innovationsenheder på et hospital, hvor du skal drive innovationsprojekter i samarbejde med hospitalets højtspecialiserede kliniske miljøer, forskere og private virksomheder.
Ansvar og arbejdsopgaver
Som innovationskonsulent indgår du i innovationsenheden i staben Klinisk Udvikling (KLU) på Odense Universitetshospital (OUH). Du bliver tilknyttet det tværfaglige innovations- og forskningscenter CIMT (Center for Innovativ Medicinsk Teknologi). Du skal være med at udvikle løsninger til patienternes og sundhedspersonalets behov og udforme nye fondsansøgninger til aktuelle innovationsprojekter med relevante aktører med fokus på digitalisering, kommunikationsformer og det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Du kommer både til at lede projekter hvor vi tester, udvikler og implementerer nye sundhedsteknologier. Du kommer også til at planlægge og facilitere innovative processer og understøtte os på vejen mod det nye OUH
Arbejdet i innovationsenheden på OUH foregår i et tværfagligt samarbejde med hospitalets kliniske afdelinger, uddannelsesinstitutioner og virksomheder både nationalt og internationalt. Vores arbejde består bl.a. i at matche sundhedspersonalets og patienternes behov med innovative løsninger ved at involvere relevante aktører fx universiteter, andre hospitaler og private virksomheder.
Som innovationskonsulent hos os forventer vi at du har:
- Erfaring med facilitering af processer med flere aktører
- Nysgerrighed og interesse for sundhedsvæsenet, herunder organisatorisk interesse for en stor politisk ledet organisation
- Stor sikkerhed i såvel skriftlig som mundtlig kommunikation på både dansk og engelsk
- Erfaring med projektledelse, lyst til udvikling af innovationsprojekter og at skaffe finansiering til nye projekter
- Proaktiv og selvstændig tilgang til opgaveløsningen
Den kollega vi søger, har en relevant akademisk uddannelse og kompetencer inden for projektledelse, fundraising og facilitering af processer. Den rette kandidat forstår, at uforudsete problemstillinger opstår løbende og kan omstille sig til disse forandringer med respekt for projektpartnerne, og stadig sikre at projektet kommer godt i mål. Kendskab til sundhedsområdet og erfaring med at samarbejde med forskningsmiljøer vil være en fordel, men er ikke et krav.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Arbejder struktureret, evner at omstille dig hurtigt og evner at skabe ændringer i projekter og prioriteringer, når rammerne tilsiger det
- Sætter pris på og er medskaber af tillidsfulde relationer både med eksterne samarbejdspartnere og internt blandt kolleger
- Er en god formidler, netværker, facilitator og videndeler
Hvem er vi?
Afdelingen Klinisk Udvikling (KLU) på OUH består af to de funktionsområder Innovation, Forskning & MTV og Uddannelse & Kompetenceudvikling, samt seks centre.
KLU understøtter hospitalets kliniske afdelinger, så de kan løfte de patientnære opgaver bedst muligt. Det sker bl.a. ved udvikling og implementering af nye sundhedsteknologiske løsninger samt udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Afdelingen er også ansvarlig for koordineringen af uddannelsesaktiviteter på OUH, og har et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner på Fyn.
Funktionsområdet Innovation, Forskning & MTV er placeret i KLU og omdrejningspunktet er strategisk innovation på tværs af hele sygehuset, understøttelse af forskningsområdet og evalueringsindsatser. Området understøtter således, at OUH bliver klar til fremtidens udfordringer, bl.a. gennem nationale og internationale projekter, som er forankret lokalt og skaber værdi på hospitalets kliniske afdelinger.
Innovation, Forskning & MTV har tre innovations- og forskningscentre. CAI-X beskæftiger sig med klinisk kunstig intelligens, CIMT med sundhedsteknologi bredt, dataintegration samt evaluering og CCR med kliniske robotter. Alle tre centre er etableret i samarbejde med Syddansk Universitet.
Om OUH Odense Uniersitetshospital - Svendborg Sygehus
OUH er et af landets største hospitaler med et samlet budget på 9,9 mia. kr., med over 1 mio. patientkontakter om året. Hospitalet beskæftiger ca. 12.000 medarbejdere og er geografisk lokaliseret i Odense, Svendborg, Nyborg og på Ærø.
OUH er både det fynske sygehus og modtager samtidig patienter fra hele regionen. Det giver et optageområde, der dækker ca. 1,2 mio. borgere. Derudover behandler hospitalet patienter fra hele landet med behov for specialiseret behandling inden for en række områder.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en tidsbegrænset stilling på 12 måneder (barselsvikariat) med forventet start 1. september 2026.
Du ansættes i Klinisk Udvikling på OUH Odense Universitetshospital, og dit fysiske arbejdssted bliver Odense Universitetshospital i Odense.
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte os:
- Innovationschef i Klinisk Udvikling Thomas K. Kristensen på tlf. 2371 9724 eller tkk@rsyd.dk
- Daglig leder af CIMT Rikke Lyngholm Christensen på tlf. 24629727 eller rikke.lyngholm@rsyd.dk
Der er ansøgningsfrist den 12. juni. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 17. juni. Der afholdes muligvis anden ansættelsessamtale ugen efter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/18e20d48-1e72-48c4-8366-19e72c326e02