BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du tage kosten i egen hånd?
Er du fysisk stærk, selvstændig og omhyggelig? Bliv en del af Alumeco.
Alumeco søger en engageret og ansvarsfuld medarbejder til industrirengøring. Som en del af vores team vil du være med til at sikre, at vores produktionsområder og lagre altid lever op til de højeste standarder for hygiejne og renlighed.
Du bliver en del af det tekniske team, hvor du sammen med dine syv andre kollegaer får en varieret og uformel hverdag med godt humør. Dit kommende team har ansvaret for maskinparken med i alt tre fuldautomatiske højlagre med plader og profiler samt plukrobotter til tyndplader. Hertil kommer ansvaret for pladesave, profilsave, spånpressere, kraner, trucks m.m. For nyligt har teknisk afdeling desuden fået ansvaret for ca. 45.000 kvm bygninger med dertilhørende bygningsinstallationer. Så der er mange kvadratmeter der skal holdes rene og spindelvævsfrie.
Om jobbet:
- Du vil være ansvarlig for rengøring af produktionsområder, lagre, gangarealer og andre faciliteter.
- Det er vigtigt, at du arbejder systematisk og effektivt for at sikre en høj kvalitet i rengøringen, som skal være synlig og tydelig for alle.
- Rengøringen vil foregå både under loftet og i krogene, så højdeskræk er et no-go.
”Vi har et rigtig godt sammenhold på vores lille tekniske team. Selvom du vil blive tildelt dine egne opgaver, er du bestemt ikke en one-man-army. Vi sørger altid for at løfte alle opgaver i samlet flok, og hjælpe til hos hinanden, hvis der er behov. Det er den mentalitet, der får tandhjulene til at køre rundt i vores virksomhed. ”
Thomas Sander Andersen, Teknisk Chef hos Alumeco
Personlige kompetencer:
- Du er fysisk stærk og kan håndtere krævende arbejdsopgaver. Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver, og du er samtidig omhyggelig i dit arbejde. Vi forventer, at du har øje for detaljen og sikrer, at rengøringen er synlig og præcis.
- Erfaring med industrirengøring er en fordel, men ikke et krav. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at arbejdsopgaverne kræver en del knofedt, og at du ikke må være bange for at blive beskidt.
- Måske har du kendskab til industri- og skadeservice (ikke et krav).
- Du er kvalitetsbevidst i det daglige arbejde samt mødestabil.
- Du er proaktiv og følger op af egen drift.
- Du har sans for orden og ryddelighed.
Praktiske oplysninger
Der søges 1 medarbejder.
Arbejdstid:
Arbejdstiden er fleksibel med udgangspunkt fra mandag-fredag: 07.00-15.00.
Som medarbejder har du både mulighed for kantineordning og sundhedsforsikring.
Der afholdes årlige aktiviteter såsom motionsløb, jule- og sommerfester, hvor du møder dine kolleger under mere uformelle rammer. Der er også jævnligt sociale aktiviteter på det tekniske team, som vi selv planlægger.
Der er tale om et Try & Hire-forløb på 10 uger med efterfølgende mulighed for fastansættelse.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte vores konsulent Betina Larsen.
Da vi indkalder til samtale løbende, vil vi se frem til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt. Pga. regler for persondata modtager vi kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem.
Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret CV og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke CV og ansøgning via e-mail.
Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.
Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Temp-Team A/S - Odense, Rosenbæk Torv, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6111372