Bliv husassistent på OUH's logistikafdeling for en varieret og ansvarlig rolle

dato

Husassistent til Distributionen i Logistikafdelingen – 37 timer (tidsbegrænset stilling)

Tiltrædelse: 1. juni 2025 eller snarest muligt

Er du serviceminded, fleksibel og trives du med alsidige opgaver i et godt kollegafællesskab? Så har vi en spændende mulighed for dig i Distributionen – en underafdeling i Logistikafdelingen på Odense Universitetshospital (OUH).

Vi søger en husassistent til en tidsbegrænset fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Stillingen er med opstart 1. juni 2025 eller snarest muligt. Arbejdet indebærer vagter i tidsrummet kl. 05.30–18.00 alle ugens dage og arbejde hver anden weekend.

Om afdelingen og opgaverne

Distributionen servicerer Hospitalskøkkenet på OUH, som dagligt tilbereder mad til ca. 1.000 patienter, pårørende og besøgende. Hospitalskøkkenet har sølvmærket i økologi og bruger ca. 65 % økologiske råvarer – med fokus på sund og nærende mad.

Du bliver en del af et engageret team, hvor dine opgaver vil variere mellem opvask, lagerarbejde og udbringning af mad og service til afdelingerne på OUH.

Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Betjene de tre store, selvkørende industriopvaskemaskiner
  • Vedligeholde orden og hygiejne i opvaskeområdet
  • Håndtere modtagelse og afsendelse af madvogne fra og til Nyt OUH-køkken
  • Køre service- og madvogne ud til og hente dem fra sengeafdelingerne
  • Pakke servicevogne vha. robotteknologi og klargøre dem til kørsel
  • Pakke kolonial-, mejeri- og sondevarer
  • Varetage køl-, frost- og kolonialleverancer til OUH’s afdelinger
  • Modtage og ekspedere ordrer fra afdelingerne
  • Deltage i arbejdsgrupper inden for opvask og distribution
Vi søger dig, der:

  • Har en god fysik og kan trives med praktiske og fysiske opgaver
  • Er mødestabil og fleksibel ift. skiftende arbejdstider
  • Har evne til at arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Er en god kollega, der bidrager til fællesskabet
  • Er serviceminded, lyttende og imødekommende i samarbejdet med andre
  • Kan og vil overholde OUH’s interne færdselsregler
Det er en fordel, hvis du har kørekort (kategori B)

Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt job med ansvar og alsidighed
  • Et godt og hjælpsomt kollegafællesskab
  • En arbejdsplads med fokus på ordentlighed, faglig udvikling og nytænkning
Løn- og ansættelsesvilkår:

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Arbejdstid: 37 timer pr. uge.
Tidsbegrænset ansættelse.

Ansøgning:

Ansøgningsfristen er tirsdag den 20. maj 2025

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt løbende

Ansøgning skal ske elektronisk – benyt nedenstående link til at søge stillingen

Har du spørgsmål til ovenstående kan du kontakte driftsleder Gitte Nielsen på Gitte.Nielsen9@rsyd.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c6306ffc-2e95-4966-99f1-01b62debc4a5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Boliger til salg i Odense

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.