Bliv freight specialist hos NIMARA og forhandle fordelagtige fragtpriser

dato

Freight Specialist


Har du gode forhandlingsevner og tænker i dimensioner, så søger NIMARA en Freight Specialist der kan understøtte vores vækstrejse. Du skal brænde for at få de bedste fragtpriser på markedet uden at gå på kompromis med kvaliteten. Din tilgang er analytisk og du skal stå i spidsen for implementering af teknologi til fragtstyring.


NIMARA ApS er en entreprenant og hurtigt voksende B2C E-commerce virksomhed inden for møbler og design, og virksomheden har siden etableringen i 2015 haft en markant vækst. Man er på en spændende og ambitiøs vækstrejse med igangsatte planer for en fortsat betydelig udvidelse af forretningen i de kommende år.

 

Virksomheden har hovedkontor i Odense og beskæftiger pt. ca. 40 medarbejdere. NIMARA ApS sikrer, at nordisk design er tilgængeligt for alle ved at tage kontrol over hele processen. Virksomheden står selv for design, produktion og salg, hvilket betyder, at unødvendige mellemled undgås, og man tilbyder derfor produkter direkte til slutkunder til konkurrencedygtige priser. Man har i dag opnået en betydende position på en række europæiske markeder.

 

Om jobbet

Dine primære arbejdsopgaver vil være

  • Forhandling med transportleverandører
     
    Du vil forhandle priser og vilkår med vores transportleverandører for at sikre de mest fordelagtige aftaler. Dine forhandlingsevner skal sikre, at vi opnår konkurrencedygtige priser og leveringsbetingelser uden at gå på kompromis med kvaliteten.
  • Optimering af fragtomkostninger
     Du vil arbejde med at identificere muligheder for at reducere fragtomkostninger gennem smart planlægning og konsolidering af forsendelser samt valg af optimale transportmetoder og ruter.
  • Overvågning af forsendelser og logistik
     Det bliver dit ansvar at sikre, at alle forsendelser når frem til tiden og i god stand. Ved eventuelle udfordringer vil du finde løsninger, så vi sikrer kundetilfredshed og problemfri drift.
  • Implementering og optimering af teknologi til fragtstyring
     Du vil stå i spidsen for at implementere nye systemer og teknologiske løsninger, der forbedrer og effektiviserer vores fragtstyring. Teknologisk indsigt og evne til at optimere arbejdsgange vil være en fordel.
  • Analyser og rapportering
     Du vil løbende analysere fragtomkostninger, leveringstider og kundetilfredshed samt andre relevante faktorer. Gennem dataanalyse og rapportering vil du bidrage til beslutningsprocesser og skabe indsigt, der kan forbedre vores fragt- og logistikoperationer.

Hvem er du?

  • Du har erfaring inden for fragtstyring og logistik
  • Du har gode forhandlingsevner 
  • Du har stærke analytiske evner og erfaring med dataanalyse og rapportering
  • Du har teknologisk indsigt og erfaring med fragtstyringssystemer og optimeringsværktøjer
  • Du evner at arbejde struktureret og selvstændigt
  • Du har fokus på detaljerne kombineret med god forretningsforståelse

Vi tilbyder

Et selvstændigt og spændende job i en virksomhed med store ambitioner. Du får ansvaret for fragtaftaler for et 2 cifret millionbeløb, hvor du får mulighed for at præge fragt- og logistikprocesser. Kulturen i virksomheden er præget af en uformel omgangstone og en praktisk tilgang til løsning af opgaverne.


Arbejdssted

Stillingen er placeret på vores kontor i Tietgenbyen i Odense, i lyse og indbydende lokaler. 

 

Tiltrædelse

Snarest muligt, men vi venter gerne på den rette. Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

 

Hvis du har spørgsmål angående stillingen, kan du kontakte CEO Rasmus Nielsen +45 51904546 eller rasmus@nimara.dk

 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

NIMARA ApS, M P Allerups Vej 47B, 5220 Odense SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6157944

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet