Faste afløsere til Plejehjemmet Sanderum – dag, aften og hver 2. weekend
Vil du være en del af et sted, hvor hverdagen er fyldt med nærvær, faglighed og gode relationer – og hvor du gør en reel forskel for mennesker, der bor på plejehjem?
Så søger vi lige nu faste afløsere, der har lyst til at blive en vigtig del af vores teams.
Som fast afløser hos os bliver du en stabil del af hverdagen i vores tværfaglige teams.
Du vil indgå i både dag- og aftenvagter og du skal være indstillet på at arbejde hver 2. weekend.
Stillingen er som udgangspunkt minimum 10 timer om ugen i gennemsnit.
Da du arbejder 16 timer hver 2. weekend, vil dine timer i de øvrige uger være færre – men samlet set ligger stillingen på minimum 10 timer pr. uge i gennemsnit over måneden.
Det giver en fleksibel og stabil arbejdstid, hvor du bliver en fast del af teamet, men stadig har plads til fritid, studie eller andet ved siden af.
Dine opgaver:
Som afløser vil du være med til at skabe en tryg, meningsfuld og værdig hverdag for de mennesker, der bor her.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Støtte mennesker i hverdagen i personlig pleje og daglige aktiviteter
- Observere trivsel og videreformidle ændringer til kolleger
- Dokumentere plejeindsatser i samarbejde med SSA’er, SSSH’er og sygeplejersker
- Skabe ro og tryghed i mødet med mennesker, der bor på plejehjem
- Bidrage til teamet i en travl og omskiftelig hverdag
Du bliver en del af et sted, hvor vi løfter i flok, hjælper hinanden og tror på, at humor er en vigtig del af en god arbejdsdag.
Om os
Plejehjemmet Sanderum består af syv huse med i alt 67 lejligheder.
Vi har både en skærmet enhed for mennesker med demens og seks huse organiseret i to tværfaglige teams.
Her er både liv og hjerterum.
Vores gæstekok tryller i køkkenerne hver tirsdag, Solstrålerne skaber varme og glæde og OK Aktiv sørger for bevægelse og gode aktiviteter.
Vi har et tæt samarbejde med lokalområdet – børn fra skole og børnehave kommer ofte forbi og skaber energi og smil.
Hos os bliver du en del af et sted, hvor fællesskabet er stærkt, og hvor vi hver dag arbejder på at gøre det endnu stærkere.
Om dig
Erfaring er selvfølgelig en fordel – men det vigtigste er din indstilling.
Vi leder efter dig, der:
- Møder mennesker med respekt, empati og ro
- Har lyst til at arbejde med mennesker, der bor på plejehjem og støtte dem i en meningsfuld hverdag
- Kan bevare overblikket, også når tempoet er højt
- Er nysgerrig, stabil og klar til at være en del af et team
- Har et smil på læben – også på de travle dage
Personlige kompetencer
Du har blik for både opgaven og dine kollegaer og bidrager til et godt samarbejde i hverdagen.
Du trives, når du gør en forskel for andre og du ser samarbejde som en styrke.
Du har humor, faglig stolthed og et naturligt ønske om at blive endnu dygtigere i dit arbejde.
Vi tilbyder
Hos os får du en hverdag med mening og kolleger, der vil dig.
Du bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi løfter i flok og hvor der er plads til både grin, læring og udvikling.
Vi tilbyder faglig sparring og støtte og der vil være mulighed for udvikling og at opnå erfaring inden for plejeområdet.
Du får et arbejdssted, hvor både faglighed og fællesskab fylder, hvor vi hilser nye ideer og skæve tanker velkommen og vi har plads til lige dig.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er som fast afløser med minimum 10 timer pr. uge i gennemsnit i både dag- og aftenvagter samt arbejde hv. 2. weekend.
Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte Assisterende plejehjemsleder Tanja Tinggaard 6551 3646 #2
Det praktiske
Ansøgningsfristen er søndag d. 6. september 2026
Vi forventer at afholde samtaler løbende
Du modtager invitation til samtale via mail eller telefon.
Ansættelse så hurtigt som muligt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde aftenarbejde weekendarbejde
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Flakhaven, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0de6bcfe-6bd5-4a59-b700-aac5d54197c2